Besluttet 2. september, Byrådet, Frederikssund
Den sydlige del af Det Grønne Hjerte i Vinge
Med denne sag orienteres om vinderprojektet af arkitektkonkurrencen i den sydlige del af Det Grønne Hjerte i Vinge.
Kort fortalt
- Forslaget
- Det aktuelle restbeløb i 2026 på anlægsprojektet ”Vinge – Grønt hjerte etape II” på 4,0 mio. kr. samt det afsatte rådighedsbeløb i 2027 på 2,423 mio.kr. benyttes til delvis realisering af projektet.
- Restbeløbet til realisering af det samlede projektforslag, 4,077 mio. kr., indgår som et forslag til forhandlingerne om budget 2027-2030.
- Driftsbevilling på 0,150 mio. kr. årligt fra 2027 indgår som et forslag til forhandlingerne om budget 2027-2030.
- Hvem
- Byrådet, Frederikssund KommuneGår videre til Byrådet
- Hvornår
- Onsdag 2. september 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen blev sat til afstemning: Indstillingen blev godkendt. Inge Messerschmidt, (O) havde følgende mindretalsudtalelse: "Dansk Folkeparti stemmer nej, da vi ikke er enige i forlods at bruge de 4 mio kr af anlægsrammen, der mangler til projektet, inden vi er gået i gang med at prioritere anlæg i budgetlægningen for budget 27 og frem." 19 stemte for, 3 imod.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Vedtaget 19–3
- For 19
- Imod 3
- Undlod 0
For
- Tina Tving Stauning (A) Kenneth Jensen (A)
- Susanne Bettina Jørgensen (A)
- Anne-Lise Kuhre (A)
- Jesper Wittenburg (A)
- Anna Poulsen (F)
- Janne Elsborg (F)
- Ali Moussa (F)
- Rasmus Petersen (Ø)
- Therese Hejnfelt (C)
- Jeanette Hassel (C)
- Anne Sofie Uhrskov (V)
- Jørgen Bech (V)
- Hans Andersen (V)
- John Schmidt Andersen (V)
- Jens Jørgensen (V)
- Michael Tøgersen (I)
- Charlotte Drue (I)
- Chelle Lilly Albøge (I)
- Tobias Isaksson (I)
Imod
- Inge Messerschmidt (O)
- Gert Løfgren (O)
- Monica Neumann (O)
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:
• Det aktuelle restbeløb i 2026 på anlægsprojektet ”Vinge – Grønt hjerte etape II” på 4,0 mio. kr. samt det afsatte rådighedsbeløb i 2027 på 2,423 mio.kr. benyttes til delvis realisering af projektet.
• At restbeløbet til realisering af det samlede projektforslag, 4,077 mio. kr., indgår som et forslag til forhandlingerne om budget 2027-2030.
• At driftsbevilling på 0,150 mio. kr. årligt fra 2027 indgår som et forslag til forhandlingerne om budget 2027-2030.
Behandling i Økonomiudvalget 26. august 2026
Indstillingspunkt 1-3 blev sat til afstemning:
For: Anne Sofie Uhrskov (V), Jørgen Bech (V), Hans Andersen (V), Michael Tøgersen (I), Chelle Lilly Albøge (I), Rasmus Petersen (Ø), Anna Poulsen (F), Jesper Wittenburg (A), Tina Tving Stauning (A).
Imod: Inge Messerschmidt (O).
Indstillingspunkterne blev anbefalet.
Inge Messerschmidt (O) har følgende mindretalsudtalelse: "Dansk Folkeparti stemmer nej, da vi ikke er enige i at bruge de 4 mio kr., der mangler på anlægsrammen, inden vi prioriterer i budgetforhandlingerne."
Fraværende: Niels Martin Viuff (C).
Sagsfremstilling
På Byrådsmødet d. 25. marts 2026 godkendte Byrådet igangsættelse af en arkitektkonkurrence for den sydlige del af Det Grønne Hjerte. Af bilag 1 fremgår Det Grønne Hjerte, arkitektkonkurrencens afgrænsning i den sydlige del og placering af de i sagen beskrevne anlægsprojekter. Idekonkurrencen skulle give forslag til udformningen af den sydlige del af Det Grønne Hjerte i Vinge, og opgaven bestod i at udvikle fællesskabende, grønne uderum med et overordnet hovedgreb for hele konkurrenceområdet, konkrete nedslag i tre delområder og minimum ét afprøvende tiltag i et af delområderne. Konkurrencen blev afsluttet og offentliggjort sidst i juni, hvor et enigt bedømmelsesudvalg udpegede konkurrenceforslaget fra tegnestuen BOGL som vinder af konkurrencen. Vinderforslaget og bedømmelsesrapporten er vedlagt som bilag til sagen.
Vinderforslaget
Vinderforslaget udmærker sig ved et stærkt og samtidig nænsomt greb, der både bygger på områdets eksisterende kvaliteter og landskabelige præg og nyfortolker Vinges identitet. Med enkle greb, genanvendelse af eksisterende elementer og nænsom udvikling af blandt andet beplantning, bygninger og stiforløb styrker projektet områdets kvaliteter frem for at erstatte dem. Resultatet er et varieret naturområde med plads til forskellige brugergrupper, aktiviteter og fællesskaber.
Konkurrenceforslaget arbejder med tre delområder med hver deres landskabelige identitet, herunder Vinge Bakker i delområde A, Eventyrskoven i delområde B som et mere vildt beplantet naturområde med naturgenopretningsindsatser samt Kulturhaverne i delområde C med fokus på dyrkning og fællesskabsaktiviteter. Som afprøvende tiltag foreslås en transformation af rundbuehallen på Solvænget 29 i forlængelse af den igangværende udvikling af ejendommen, til en 'fælleshave' under den gamle stålkonstruktion.
I bedømmelsen blev der lagt vægt på, at konkurrenceforslaget er både gennemarbejdet og realistisk med løsninger, der understøtter en robust økonomi samt en langsigtet og bæredygtig drift.
Kommende proces
Med idékonkurrencen om Det Grønne Hjerte i den sydlige del af Vinge er der taget et vigtigt skridt på vej mod realiseringen af Vinges Grønne Hjerte med fokus på både kvalitet og helhed.
Følgende anlægsprojekter og indsatser ønskes igangsat i Det Grønne Hjerte, som supplerer de igangværende boligprojekter og sikrer, at byens rum til de kommende borgere realiseres og aktiveres:
• Delområde C (Kulturhaverne) etableres i sin helhed (3,466 mio.kr.)
• Landskabet omkring bebyggelsen på Solvænget 29 etableres.
Der etableres haver og gårdrum, som samler stedets bygninger og landskab og skaber gode og indbydende rammer for aktiviteter og liv. Herunder etableres små dørtærskler, befæstede arealer, et stort centralt træ med en lille plads som centrum for det hele, og eksisterende og ny beplantning optimeres og etableres.
• Transformation af rundbuehal.
De runde tagspær befries fra taget, hvilket åbner området op, og der etableres en frodig have, en pizzaovn og små opholdssteder.
• Delområde B (Eventyrskoven) etableres i sin helhed (1,844 mio. kr.)
• Naturgenopretning suppleret med rumlige tiltag og aktivering af området.
Træer fritlægges, der plantes til og skabes lysninger samt etableres et samlingssted og grussti igennem skoven. Dertil etableres området syd for Fællesmagasinet med jordbearbejdning, beplantning og legeelementer (zip-line, rutsjebane, legeplads).
• I delområde A etableres bakkelandskabet og dele af beplantningen (1,810 mio.kr.)
• Varieret og kraftfuldt bakkelandskab af overskudsjord, der understøtter biodiversitet, oplevelser og leg. Etablering af nyt stiforløb og funktioner som boldbane, skaterområde, opholdsarealer mv kan ikke realiseres indenfor afsatte midler, men kræver yderligere bevilling, jf. indstillingspunkt 2.
Ovenstående gennemgang er et foreløbigt overslag på hhv. økonomi og etaper, men danner grundlag for prioriteringen af realiseringen af vinderforslaget. Derfor kan der komme tilpasninger i den kommende proces.
Inddragelse
Der har været afholdt dialogmøde, hvor borgere og interessenter deltog og bidrog med idéer og ønsker til udformningen af Det Grønne Hjerte. Forslagene blev samlet i et idekatalog, der indgik i konkurrencematerialet. Endvidere bestod bedømmelsesudvalget af to repræsentanter fra borgergruppen Vinge Gror, en repræsentant fra Rådet for udsatte, handicap og psykiatri foruden udvalgte politikere og administration. Der er positiv dialog med Slots- og kulturstyrelsen (Fællesmagasinet) ift. beplantning og formidling af bygningen. Fremadrettet vil der være stor fokus på borgerinddragelse i forbindelse med planlægning og anlæg. Det forventes, at den kommende Vingeforening deltager aktivt i at skabe liv i Det Grønne Hjerte.
Økonomi
Det foreslås, at vinderprojektet, som forventes at koste ca. 10,5 mio. kr. ekskl. moms, realiseres ved at anvende det allerede afsatte, men endnu ikke disponerede, rådighedsbeløb på 4,0 mio. kr. i 2026. Beløbet blev frigivet som en del af budgetvedtagelsen for 2026. Det foreslås desuden, at den resterende finansiering sker ved at anvende de allerede afsatte 2,423 mio. kr. i 2027, samt at det resterende finansieringsbehov på 4,077 mio. kr. indgår i drøftelserne om budget 2027-2030.
Slutteligt foreslås en årlig driftsbevilling på 0,150 mio. kr. årligt fra 2027 og frem, der også indgår i drøftelserne om budget 2027-2030.
Beslutning
Indstillingen blev sat til afstemning:
For: Tina Tving Stauning (A) Kenneth Jensen (A), Susanne Bettina Jørgensen (A), Anne-Lise Kuhre (A), Jesper Wittenburg (A), Anna Poulsen (F), Janne Elsborg (F), Ali Moussa (F), Rasmus Petersen (Ø), Therese Hejnfelt (C), Jeanette Hassel (C), Anne Sofie Uhrskov (V), Jørgen Bech (V), Hans Andersen (V), John Schmidt Andersen (V), Jens Jørgensen (V), Michael Tøgersen (I), Charlotte Drue (I), Chelle Lilly Albøge (I), Tobias Isaksson (I)
Imod: Inge Messerschmidt (O), Gert Løfgren (O), Monica Neumann (O).
Indstillingen blev godkendt.
Inge Messerschmidt, (O) havde følgende mindretalsudtalelse: "Dansk Folkeparti stemmer nej, da vi ikke er enige i forlods at bruge de 4 mio kr af anlægsrammen, der mangler til projektet, inden vi er gået i gang med at prioritere anlæg i budgetlægningen for budget 27 og frem."
Fraværende: Niels Martin Viuff (C), Heidi Jørgensen (O).
Bilag
Kilde: Frederikssund Kommune, Byrådet, referat fra mødet onsdag 2. september 2026, punkt 108. Læs den originale sag hos kommunen.