Spring til indholdet
Frederikssund
Skift kommune
KøbenhavnFrederikssundAlle kommuner

Besluttet 14. september, Fritid og Kultur, Frederikssund

Kulturpuljeansøgning fra Skibby Kino om tilskud til musikarrangement

Skibby Kino søger om en underskudsgaranti på 15.000 kr. til et musikarrangement med Jane & Shane. Der søges om underskudsgaranti til dækning af kunstnerhonoraret, såfremt arrangementets billetindtægter ikke dækker udgiften. Arrangementet er offentligt tilgængeligt og afholdes i Skibby Kino.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Forslaget
  • Beslutte, hvorvidt ansøgningen imødekommes.
Hvem
Fritid og Kultur, Frederikssund Kommune
Hvornår
Mandag 14. september 2026
Status
Besluttet. Ansøgningen imødekommes med en underskudsgaranti på 10.000 kr. Jeanette Hassel (C).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller til Fritid og Kultur, at:

• Beslutte, hvorvidt ansøgningen imødekommes.

Sagsfremstilling

Skibby Kino søger om en underskudsgaranti på 15.000 kr. til afholdelse af et musikarrangement med Jane & Shane den 3. oktober 2026 i Skibby Kino.
Arrangementet er et offentligt musikarrangement, der henvender sig til borgere i Skibby og omegn og er åbent for alle aldersgrupper. Arrangementet annonceres på Skibby Kinos hjemmeside, og billetprisen er 250 kr. pr. person.
Der forventes 80 deltagere. Der er budgetteret med billetindtægter på 20.000 kr., og der søges om en underskudsgaranti på 15.000 kr. til dækning af kunstnerhonoraret, hvis arrangementets indtægter ikke er tilstrækkelige. Der er ikke søgt eller modtaget støtte fra andre.
Ansøger oplyser, at underskudsgarantien udelukkende vedrører kunstnerhonoraret.
Foreningens egenkapital udgjorde 1.534.059 kr. ved seneste regnskab. Skibby Kino har dog for nyligt erhvervet et lydanlæg med et budget på 836.000 kr., eksklusiv moms, hvor en del var egenfinansiering.
Skibby Kino har de seneste år fået bevilliget følgende fra Kulturpuljen:

• Tilskud på 30.000 kr. til nyt lydanlæg i 2026

• Underskudsgaranti på 12.000 kr. til musikalsk arrangement i 2024 (Skibby Kino gjorde ikke brug af underskudsgarantien)

• Underskudsgaranti på 13.000 kr. til koncert i 2023 (Skibby Kino gjorde ikke brug af underskudsgarantien)

Vedlagt som bilag er ansøgningen til Kulturpuljen.
Kulturpuljens rammer og retningslinjer:
Kulturpuljens rammer og retningslinjer

Inddragelse

Kulturrådet i Frederikssund (KUF) er høringspart på ansøgninger til kulturpuljen.
Høringssvar fra KUF:
Vi undrer os over, at der af ansøgningen intet fremgår om det konkrete formål, hvilket igen gør det svært at behandle ansøgningen.
Vi har dog via foreningens hjemmeside erfaret, at det drejer sig om en koncert med Jane & Shane. Da vi kan se af ansøgningen at der forventes en fin egenindtægt, og budgettet i udgangspunkt udviser overskud, vil vi mene at en underskudsgaranti i størrelsesorden kr. 7.500,- er dækkende.
Efter høringssvar er modtaget fra KUF, er sagen blevet opdateret med arrangements formål: Et musikarrangement med Jane & Shane.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssig betydning, da en evt. bevilling sker inden for kulturpuljens afsatte budgetramme.

Beslutning

Ansøgningen imødekommes med en underskudsgaranti på 10.000 kr.
Fraværende:
Jeanette Hassel (C)

Bilag

Kilde: Frederikssund Kommune, Fritid og Kultur, referat fra mødet mandag 14. september 2026, punkt 102. Læs den originale sag hos kommunen.