Spring til indholdet
Frederikssund
Skift kommune
KøbenhavnFrederikssundAlle kommuner

Besluttet 14. september, Fritid og Kultur, Frederikssund

Kulturpuljeansøgning fra Sønderby Kulturhus om underskudsgaranti til sæsonprogram 2. halvår 2026

Sønderby Kulturhus søger om en underskudsgaranti på op til 25.000 kr. til foreningens program i efteråret 2026. Der søges om underskudsgaranti til tre koncerter i oktober, november og december samt musikalsk underholdning ved Smagens Dag i september.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Forslaget
  • Beslutte, hvorvidt ansøgningen imødekommes.
Hvem
Fritid og Kultur, Frederikssund Kommune
Hvornår
Mandag 14. september 2026
Status
Besluttet. Ansøgningen imødekommes med en underskudsgaranti på 20.000 kr. Jeanette Hassel (C).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller til Fritid og Kultur, at:

• Beslutte, hvorvidt ansøgningen imødekommes.

Sagsfremstilling

Foreningen Sønderby Kulturhus søger om en underskudsgaranti på 25.000 kr. til foreningens koncertprogram og øvrige musikarrangementer i efteråret 2026. Arrangementerne afholdes i Sønderby Kulturhus og henvender sig til musikinteresserede borgere i Hornsherred og resten af Frederikssund Kommune.
Der søges om underskudsgaranti til musikalsk underholdning ved Smagens Dag den 13. september hvor The Mes med Erik Herss spiller samt tre koncerter med henholdsvis Poul Banks den 23. oktober, Tingo Kvartetten den 13. november og Veronica Mortensen & Niels HP den 4. december.
Arrangementerne forventes at have mellem 50 og 70 deltagere. Det er gratis at deltage til Smagens Dag den 13. september, mens entréprisen til de tre øvrige koncerter er 200 kr. Foreningen oplyser, at entréprisen afstemmes med det forventede deltagerantal og udgifterne til musikerhonorarer. Der kalkuleres samtidig med et bidrag på 25 kr. pr. deltager til Sønderby Kulturhus til dækning af driftsomkostninger.
Udgifterne til kunstnerhonorar er budgetteret til 3.000 kr. for arrangementet den 13. september, 12.000 kr. for koncerten den 23. oktober, 12.600 kr. for koncerten den 13. november og 12.000 kr. for koncerten den 4. december. Hertil kommer mindre udgifter til forplejning samt driftsbidrag til huset.
Foreningen forventer entreindtægter på 12.000-14.000 kr. ved hver af de tre koncerter i oktober, november og december. Budgettet forventes at balancere ved salg af 66-68 billetter til hver af disse koncerter.
Foreningen har ikke modtaget eller søgt støtte fra andre. Den seneste oplyste egenkapital udgør 39.045 kr.
Foreningen oplyser, at underskudsgarantien alene skal fungere som en sikkerhed for foreningens økonomi ved svigtende billetsalg til de enkelte arrangementer. Foreningen søger om en model svarende til den, som Fritid og Kultur bevilgede til foreningens arrangementer i første halvår af 2026. Regnskabet for første halvår viste et samlet underskud på 4.466 kr.
Foreningen foreslår, at økonomien for arrangementerne i andet halvår opgøres samlet ultimo december 2026. Eventuelle overskud ved nogle arrangementer skal således først modregnes eventuelle underskud ved andre arrangementer, før en eventuel underskudsgaranti aktiveres.
Foreningen Sønderby Kulturhus har de seneste år fået bevilliget følgende fra Kulturpuljen:

• 25.000 kr. i underskrudgaranti til halvårligt sæsonprogram i 2026 (4.466 kr. blev udbetalt).

• 4.500 kr. i tilskud til musiker ved marked i 2025

• 25.000 kr. i tilskud til lydanlæg i 2025

• 5.000 kr. i tilskud til kulturhusets drift i 2024

• 5.000 kr. i tilskud til markedsdagen Smagens dag i 2023

Vedhæftet sagen er bilag med ansøgningsskema samt seneste regnskab.
Jf. Kulturpuljens rammer og kriterier gives der ikke tilskud til afholdte arrangementer. Da deadlines for ansøgninger til kulturpuljen blev oprettet var udvalget for Fritid og Kulturs møde fastsat til d. 10. september. Det er også denne dato, som fortsat fremgår inde på Fjorden, hvorfor det er denne dato, som Sønderby Kulturhus har fået at vide, at deres arrangementer skal ligge efter.
Administrationen anbefaler derfor, at Sønderby Kulturhus ansøgning behandles som normalt, selvom én af de fire arrangementer allerede er afholdt d. 13. september, da de ikke har været vidende om at udvalgsmødet er flyttet.
Kulturpuljens rammer og kriterier:
Kulturpuljen - Frederikssund Kommune

Inddragelse

Kulturrådet i Frederikssund (KUF) er høringspart på ansøgninger til kulturpuljen.
Høringssvar fra KUF:
Også i denne sag er vi positive over for ansøgningen, som fint opfylder puljens kriterier og medvirker til at skabe liv i vores lokale landsbymiljøer.
Henset til behovet ved første halvårs koncerter mener vi dog, at en underskudsgaranti kan begrænses til kr. 10.000,-.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssig betydning, da en evt. bevilling sker inden for kulturpuljens afsatte budgetramme.

Beslutning

Ansøgningen imødekommes med en underskudsgaranti på 20.000 kr.
Fraværende:
Jeanette Hassel (C)

Bilag

Kilde: Frederikssund Kommune, Fritid og Kultur, referat fra mødet mandag 14. september 2026, punkt 105. Læs den originale sag hos kommunen.