Spring til indholdet
Frederikssund
Skift kommune
KøbenhavnFrederikssundAlle kommuner

Besluttet 8. oktober, Fritid og Kultur, Frederikssund

Kultur- og Havnebads indre bassin

Fritid og Kultur skal med nærværende sag træffe beslutning om igangsættelse af forarbejde til bedre badeoplevelser i Kultur- og Havnebadets indre bassin.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Forslaget
  • Bevilge 100.000 kr. fra Idræts- og Spejderfacilitetspuljen til forarbejde, der skal danne grundlag for tekniske løsninger til bedre badeoplevelser i Kultur- og Havnebadets indre bassin.
Hvem
Fritid og Kultur, Frederikssund Kommune
Hvornår
Torsdag 8. oktober 2026
Status
Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller til Fritid og Kultur, at:

• Bevilge 100.000 kr. fra Idræts- og Spejderfacilitetspuljen til forarbejde, der skal danne grundlag for tekniske løsninger til bedre badeoplevelser i Kultur- og Havnebadets indre bassin.

Sagsfremstilling

Det indre bassin i Kultur- og Havnebadets har siden etableringen i 2024 haft store udsving i den oplevede badekvalitet.
Vandet har været stillestående og i perioder har det ført til, at der har været mange alger, fisk og vandmænd i bassinet.
Kommunens personaler har gennem de sidste år afprøvet forskellige tiltag for at øge badevandsoplevelsen i det indre bassin. Der er sat skimmerkasser op, som fjerner urenheder i overfladen, samt pumper, der øger vandcirkulationen.
Administrationen vurderer, at disse tiltag har betydet forbedringer af badevandsoplevelsen og ført til flere brugere af bassinet.
Badevandsoplevelsen er dog stadig svingende, og Administrationen vurderer, at det vil kræve større tiltag at løfte niveauet af badevandsoplevelsen yderligere.
Administrationen vurderer på baggrund af dette, at der er behov for ekstern rådgivning til at udarbejde oplæg til yderligere tiltag.
Til dette er der indhentet tilbud fra ekstern rådgiver, og Administrationen anbefaler, at der gives en tillægsbevilling på 100.000 kr. til dette arbejde.
Administrationen forventer at rådgivningen vil pege på forskellige tiltag, som der vil kunne forbedre badevandsoplevelsen.
Udgifterne til eventuelle tiltag er ukendt. Først efter forløb med rådgivning, vil der blive lagt en sag op om finansiering af et eller flere tiltag.
Blandt andet skal muligheden for at fjerne nettet i bassinet undersøges, samt konsekvenserne for badesikkerheden ved at gøre dette.

Inddragelse

Borgere og foreninger, der anvender Kultur- og Havnebadet, har løbende givet input til Kultur- og havnebadets indre bassin.
Frederikssund Idrætsråd er høringspart på ansøgninger til Idræts- og Spejderfacilitetspuljen. De skriver i deres høringssvar: "Vi må indledningsvis påpege at den traditionelle organiserede idræt ikke er stor bruger af midterbassinet, men omvendt så udgør det en attraktiv alternativ mulighed for borgerne primært i sommerperioden, så vi har forståelse for at man søger veje til at forbedre bade oplevelsen." Se bilag 1 for det fulde høringssvar.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. I budget 2026 er der afsat bruttoanlægsudgifter for 4.014.555 kr. til Idræts- og spejderfacilitetspuljen. I nærværende sag søges der udmøntet puljemidler på 100.000 kr. i 2026.

Beslutning

Godkendt.

Bilag

Kilde: Frederikssund Kommune, Fritid og Kultur, referat fra mødet torsdag 8. oktober 2026, punkt 120. Læs den originale sag hos kommunen.