Spring til indholdet
Frederikssund
Skift kommune
KøbenhavnFrederikssundAlle kommuner

Besluttet 8. oktober, Fritid og Kultur, Frederikssund

Anmodning om oprettelse af sag om tilskuerpladser på Kalvøen

Jesper Wittenburg (A) har anmodet om at få optaget en sag på Fritid og Kulturs dagsorden om renovering af tilskuerpladserne på friluftsscenen på Kalvøen.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Forslaget
  • Drøfte sagen
Hvem
Fritid og Kultur, Frederikssund Kommune
Hvornår
Torsdag 8. oktober 2026
Status
Besluttet. Der udarbejdes sag til udvalgets behandling.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller til Fritid og Kultur, at:

• Drøfte sagen

Sagsfremstilling

Jesper Wittenburg (A) har anmodet om at få optaget følgende på Fritids og Kulturs dagsorden, jf. kommunestyrelseslovens § 11 om byrådsmedlemmers initiativret:
Jeg vil gerne anmode om at Fritids- og kulturvalget tager stilling til følgende:
Der afsættes 100.000kr. til at afdække (i samarbejde med de foreninger, der bruger friluftscenen), hvordan tilskuerpladserne på friluftsscenen på Kalvøen kan retableres, dels så de bliver mere vejrbestandige mod de voldsomme regnskyl, vi har nu om dage, dels så publikum får en bedre oplevelse af diverse forestillinger, når de sidder på bænkene.
Samtidig skal det afdækkes, hvordan tilskuerpladserne kan drejes, således at tilskuerne har fokus direkte mod scenen og ikke som det er i dag, at de har fokus lidt mod venstre (kongesiden), set fra bænkerækkerne.
Begrundelse.
Fra år til år har vind og vejr slidt på åsen, hvor tilskuerpladserne er etableret. Det betyder at tilskuerne på nogle rækker sidder med ’knæene oppe omkring ørerne’ og på andre rækker nærmest ikke kan nå jorden, fordi jorden under bænkerækkerne er eroderet væk pga. almindeligt slid og pga. voldsomme regnskyl.
Jeg ved, at hvert år er der tilskuere til Frederikssund Vikingespil eller til de åbne koncerter, som afholdes af Frederikssund Festivalen, der klager over de elendige siddeforhold – og jeg er sikker på at konsekvensen er, at disse tilskuere fravælger at komme tilbage alene fordi oplevelsen ’skæmmes’ af elendige siddepladser.

Beslutning

Der udarbejdes sag til udvalgets behandling.

Kilde: Frederikssund Kommune, Fritid og Kultur, referat fra mødet torsdag 8. oktober 2026, punkt 122. Læs den originale sag hos kommunen.