Besluttet 3. november, Teknik og Klima, Frederikssund
Godkendelse af regulativ for Græse Vandværk
Almene vandforsyninger skal udarbejde et regulativ, der udgør handelsbetingelserne mellem vandforsyningen og forbrugerne. Frederikssund Kommune skal godkende vandforsyningernes regulativer.
Kort fortalt
- Forslaget
- Regulativet for Græse Vandværk godkendes.
- Hvem
- Teknik og Klima, Frederikssund Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 3. november 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller til Teknik og Klima, at:
• Regulativet for Græse Vandværk godkendes.
Sagsfremstilling
Græse Vandværk har den 13. marts 2026 fremsendt opdateret regulativ til godkendelse hos Frederikssund Kommune, forslag til regulativ fremgår af bilag 1. Vandværket ønsker at opdatere deres regulativ, så det er i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Almene vandforsyninger (vandværker) skal udarbejde et regulativ, der udgør handelsbetingelserne mellem vandforsyningen og forbrugerne. Regulativet, der udarbejdes efter vandforsyningslovens § 55 a, beskriver reglerne for retten til forsyning med vand og de forpligtelser, der påhviler forbrugerne, herunder fastsættelse af takster for tilslutning og forbrug. Frederikssund Kommune skal som myndighed på vandforsyningsområdet godkende vandforsyningernes regulativer. Kommunen foretager en legalitetskontrol, der består i at sikre, at regulativet er i overensstemmelse med vandforsyningsloven.
Græse Vandværk har taget udgangspunkt i DANVA's og Danske Vandværkers nyeste standard for regulativ for almene vandforsyninger. Det seneste regulativ for Græse Vandværk blev godkendt i 2011 og trådte i kraft den 1. januar 2012.
De væsentligste ændringer i forhold til vandværkets regulativ fra 2012 er sket på baggrund af:
• En afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet fra 16. januar 2024.
• Ny lovgivning pr. 1. januar 2025, som indeholder krav til indholdet af almene vandforsyningers regulativer.
Administrationen vurderer, at Græse Vandværks nye regulativ er i overensstemmelse med vandforsyningsloven.
Af bilag 2 fremgår oversigt over ændringer i regulativet i forhold til brancheskabelonen.
Inddragelse
Inddragelse er ikke vurderet relevant.
Økonomi
Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Beslutning
Godkendt.
Bilag
Kilde: Frederikssund Kommune, Teknik og Klima, referat fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 152. Læs den originale sag hos kommunen.