Behandlet 22. april, Økonomi og Erhverv, Furesø
(NKU) Anlæg - Frigivelse/disponering af midler til pulje - Bygværker 2026
Forvaltningen indstiller, at Natur og Klima overfor Økonomi og Erhverv anbefaler at; godkende, at det i Budget 2026 afsatte beløb på 1,70 mio. kr. til renovering af broer og bygværker frigives og disponeres som beskrevet. Beslutning i Natur og Klima den 08-04-2026 Anbefalet.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomi og Erhverv, Furesø Kommune
- Hvornår
- Onsdag 22. april 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Store dele af infrastrukturen i Furesø Kommune er etableret i 1970’erne, hvor stisystemerne for
gående og cyklende er adskilt fra den motoriserede trafik med et stort antal af stibroer og tunneller.
Den samlede nyværdi af Furesøs broer og bygværker blev i 2024 ved et eftersyn vurderet til en
samlet anlægsværdi på 325 mio. kr. Det er størstedelen af disse broer og bygværker, der står over
for store drifts- og vedligeholdelsesudgifter. I Furesø Kommune er der ca. i alt 70 broer og
bygværker. Se bilag 3 Kort over broer og bygværker i Furesø Kommune.
Beregning af den samlede nyværdi er udarbejdet i forbindelse med det gennemførte Generaleftersyn
i 2024. Formålet med det udarbejdede Generaleftersyn er at sikre prioritering af
vedligeholdelsesindsatsen med henblik på, at trafiksikkerheden opretholdes, og bygværkernes
funktion fastholdes. Med udgangspunkt i Generaleftersynet i 2024 laves der en budgetplan der
løbende ajourføres, seneste version er Budgetplan 2026 – 2036 (se bilag 1).
I renoveringsplanen vurderes Bro og bygværkerne ud fra 5 tilstandskarakterer. Desuden bestemmes
arbejdernes prioritering i forhold til, hvilke skadestyper, der er registreret, samt hvilke skadestyper
der vil resultere i nedsat trafiksikkerhed eller irreversibel nedbrydning. Ved irreversible skader kan
konstruktionsdele ikke udskiftes, og vil betyde varig nedsat funktion eller sikkerhed. Skader på
konstruktionsdele, der direkte vedrører trafikanternes sikkerhed f.eks. broautoværn og bæreevne,
prioriteres højest.
Tilstandskarakter registreres ud fra følgende karakterskala:
Helt ubetydelige forhold
Ingen eller få skader
Konstruktionselementets tilstand svarer til et ny-konstrueret element.
Kun mindre tegn på nedbrydning - skader kan forekomme og udvikles over mange år
Ingen udbedring nødvendig, da elementets tilstand stort set svarer til et nyt element
Der forekommer skader
Skaderne befinder sig på et lavt udviklingsniveau, eller der forekommer enkelte, fuldt
udviklede skader.
Skaderne har udviklet sig
Skaderne har en sådan tilstand og/eller et sådant omfang, at der er risiko for, at elementet
inden for kort tid ikke længere kan opfylde sin funktion.
Elementet er svært nedbrudt, så elementets funktion snart ophører, hvis det ikke allerede er
sket. Udbedring er påkrævet inden for den nærmeste tid.
Elementet er fuldstændigt nedbrudt og dets funktion er ophørt
Økonomi og Erhverv 22-04-2026
Som det fremgår af Budgetplan 2026 – 2036 (bilag 1), er der mange bygværker med
tilstandskarakteren 2, hvilket illustrerer det voksende behov for renovering i nær fremtid.
To Broer er registeret med tilstandskarakteren 3 og forvaltningen anbefaler derfor:
Renovering af Bro 40 Tibbevangen i 2026 igangsættes ikke, da Herlev kommune har
oplyst, at denne bro ikke prioriteres renoveret og der skal være enighed om renovering
mellem Furesø og Herlev Kommune.
Renovering Bro nr. 27, Fiskebækvej i 2026 igangsættes ikke, flyttes til 2027 da
omkostninger vedr. renovering er større end det i budget 2026 afsatte beløb og renoveringen
ikke kan opdeles i mindre dele. Det anbefales, at renoveringen gennemføres i 2027 og at der
afsættes det fulde beløb i til denne renovering i budget 2027.
Det anbefales i stedet at igangsætte følgende aktiviteter der kan afholdes inden for
det udmeldte budget i 2026 med budgetterede omkostninger på 1,470 kr. mio. Kr.
Renovering af Bro nr. 18, Birkehøjstien
Renovering af Bro nr. 31, Kollekollevej
Renovering af Bro nr. 33, Bundsvej
Renovering af Bro nr. 44, Sti ved Mølledalen
Samlet screening af alle relevante bro og bygværker i 2026, så der kan etableres den
lovpligtige skiltning
Baggrunden for den samlede screening er at der er besluttet en række tiltag af Folketinget, som skal
gøre vejgodstransporten mere effektiv, så der kan flyttes mere gods på samme vogntogssæt,
hvorved vejgodstransporten bliver grønnere og der spares CO2. Helt konkret har Færdselsstyrelsen
udstedt en bekendtgørelse, hvoraf to forhold har ikrafttrædelse den 1. januar 2027:
7-akslede vogntog må øge totalvægten fra 56 ton til 58 ton
Den maksimale tilladte køretøjshøjde øges fra 4,1 meter til 4,2 meter (for bus, lastbil, traktor
og motorredskab samt påhængskøretøjer)
Tiltagene gælder for hele vejnettet. Staten og kommunerne skal inden den dato have skiltet de
bygværker, som ikke kan klare den øgede frihøjde og/eller den øgede vægtgrænse.
Økonomiske konsekvenser
Der er i budget 2026 bilag 1 (Budgetplan 2026-2036) afsat 1,7 mio. kr. til renovering af bygværker,
som anbefales disponeret således:
Samlet screening af alle relevante bro og bygværker 2026, og
etablering af lovpligtig skiltning (anslået)
0,088 mio. kr.
Renovering af Bro nr. 18, Birkehøjstien
Renovering af Bro nr. 31, Kollekollevej
Renovering af Bro nr. 33, Bundsvej
Renovering af Bro nr. 44, Sti ved Mølledalen
1,382 mio. kr.
Økonomi og Erhverv 22-04-2026
Uforudsete udgifter
Studentermedhjælper ift. Screening af alle broer og bygværker
I alt
0,170 mio. kr.
0,060 mio. kr.
1,700 mio. kr.
Konsekvensen af denne beslutning er vist i bilag 2 (Budgetplan 2026-2036 Rev.
2026.03.06). hvor Renovering Bro nr. 27, Fiskebækvej nu er placeret i 2027
Sammenhæng med 2030-mål og succeskriterier
Beslutningen understøtter følgende 2030-mål og succeskriterier;
1.2. Bæredygtig transport
6.1. By- og boligudvikling med vægt på natur, miljø og god arkitektur
8.1. Bedre kollektiv trafik i regionen
Borgerinddragelse
Borgerne inddrages, hvor der er behov.
Lovgrundlag
Lov om offentlige veje m.v. Gældende LBK: LBK nr 435 af 24/04/2024
Det videre forløb
Sagen afgøres i Økonomi og Erhverv.
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Natur og Klima overfor Økonomi og Erhverv anbefaler at;
godkende, at det i Budget 2026 afsatte beløb på 1,70 mio. kr. til renovering af broer og
bygværker frigives og disponeres som beskrevet.
Beslutning i Natur og Klima den 08-04-2026
Anbefalet.
Beslutning i Økonomi og Erhverv den 22-04-2026
Godkendt.
Bilag:
Åben
Åben
Åben
Budgetplan 2026-2036
Budgetplan 2026-2036 Rev. 2026.03.06
Kort over broer og bygværker i Furesø Kommune
Økonomi og Erhverv 22-04-2026
Kilde: Furesø Kommune, Økonomi og Erhverv, referat fra mødet onsdag 22. april 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.