Furesø
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Behandlet 22. april, Økonomi og Erhverv, Furesø

(PBU) Igangsættelse af Fase 1 for projekt for overdækning af motorvejen

Forvaltningen indstiller, at Plan og Byudvikling overfor Økonomi og Erhverv og byrådet, anbefaler, at; 1. godkende igangsættelse af Fase 1, som beskrevet ovenfor, 2. godkende, at der frigives 1,4 mio. kr. finansieret af de opsparede midler til finansiering af Fase 1.

Erhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Økonomi og Erhverv, Furesø Kommune
Hvornår
Onsdag 22. april 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Baggrund

Den 18. februar 2026 fremlagde Liberal Alliance for Økonomi og Erhverv
et forslag om, at kommunen skal etablere et arealudviklingsselskab, der kan skabe fremdrift i
byudviklingen og sikre, at en overdækning af motorvejen i Farum kan realiseres. Sagen blev
videresendt til behandling i Plan og Byudvikling.
Samtidig med Vejdirektoratets offentliggørelse af Miljøkonsekvensvurderingen for en udvidelse af
Hillerødmotorvejen fra 4 til 6 spor i foråret 2025 har Furesø Kommune arbejdet på en vision
for en overdækning af motorvejen i Farum. Den 2. september 2025 fremlagde Furesø Kommune en
løsning for en overdækning af den centrale del af
Farum kombineret med hamborgskærme (støjskærme med vandret udhæng) for
Transportudvalget ved et foretræde.
Forligskredsen bag Infrastrukturaftalen 2035 traf den 18. december 2025 beslutning om at
udvide Hillerødmotorvejen ved at benytte de eksisterende nødspor. Transportministeriet har
tilkendegivet at denne beslutning ikke forhindrer Furesø Kommunes ønske om en 450 meter lang
overdækning ved Farum Bytorv.
Furesø Kommune ønsker en løsning, hvor der etableres en 450 meter lang ”lettere” tung
overdækning i det centrale Farum suppleret med støjskærme med vandret udhæng på resten af
strækningen igennem Farum. Løsning kan understøtte placering af en ny Farum Station langs
motorvejen ved Farum Bytorv, binde byen sammen med byudvikling langs overdækningen og
samtidig sikre støjafskærmning. Det er fortsat visionen, at motorvejsstrækningen gennem Farum på
et tidspunkt skal være fuldt overdækket. Furesø Kommune fik ekstern bistand
fra bl.a. arkitektfirmaet Urban Power til visionsoplægget med illustrationer, første
indledende forslag til finansieringsmodel gennem byggeretter, samt et anlægsoverslag på en
overdækningskonstruktion med bidrag fra Ingholt Consult Ingeniører.
Vejdirektoratet har oplyst, at Furesø Kommune har 1½ år til at udvikle et projekt, som
viser, hvordan en overdækning teknisk og finansielt kan realiseres. Projektet skal således senest i
efteråret 2027 kunne præsenteres for Vejdirektoratet med henblik på, at det kan indarbejdes i et
forslag til anlægslov for udvidelse af motorvejen. Projektet skal samlet set sandsynliggøre, hvordan
en overdækning rent konstruktionsmæssigt, støjmæssigt, driftsmæssigt, tidsmæssigt,
byudviklingsmæssigt og økonomisk kan realiseres. Trafikale konsekvenser ved eventuel omlægning
af ramper skal være afdækket. Der er tale om en meget stram tidsramme for reelt at kunne udvikle
et projekt med en tilstrækkelig detaljeringsgrad til, at det kan indgå i anlægsloven.

Økonomi og Erhverv 22-04-2026

Det har været forventningen, at Banedanmarks forundersøgelse af en mulig forlængelse af Stogsbanen til Farum til Hillerød offentliggøres til maj efter behandling i forligskredsen bag
Infrastrukturaftalen.
Procesplan
Forvaltningen vurderer, at projektet i udgangspunktet kan opdeles i følgende 3 spor jf. uddybning i
bilag 1:
1. Arealudviklingsselskab
2. Tekniske forhold - analyser og beregninger
3. Byudviklingsstrategi
Det er forvaltningens anbefaling, at før en eventuel etablering af et arealudviklingsselskab
skal kommunen have lavet en aftale med samarbejdspartnere, der vil indgå i selskabet. Derefter skal
der etableres et arealudviklingsselskab, herunder ansættes en direktør og nedsættes en bestyrelse. Se
bilag 2 for en kort generisk beskrivelse af en proces for etablering af et arealudviklingsselskab.
Efterfølgende skal kommunen i samarbejde med partnere udarbejde en egentlig udviklingsplan for
byudviklingen i området. En udviklingsplan skal bruges til at sætte rammerne for byudviklingen
samt være et redskab til kommunikere den fælles vision. Udviklingsplanen skal danne grundlag for
efterfølgende lokalplanlægning af området.
Fase 1 – Indledende arbejde
Forvaltningen foreslår, at projektet inddeles i faser, så forvaltningen løbende giver en status på
projektet herunder indstiller, at projektet overgår til næste fase inkl. frigivelse
af ressourcer til det videre arbejde. Projektet forudsætter både interne og eksterne ressourcer.
I første og indledende fase anbefaler forvaltningen, at der afsættes midler til ansættelse af en
projektleder til at styre igangsættelse og rammesætning af projektet, samt midler til øvrig
konsulentbistand. Forvaltningen vurderer, at der bør afsættes 1,4 mio.kr. til projektet i den første
fase. Se bilag 3 - Fase 1 – Indhold og ressourcer.
Den indledende Fase 1 har til formål at få tilrettelagt den fremadrettede proces, samt få
kvalificeret projektets businesscase yderligere. Dette omfatter yderligere støjanalyser og
trafikanalyser inkl. nedlæggelse af ”sneglen” (afkørsel - TSA 9) med henblik på kunne kvalificere
mulighederne for at bygge hhv. erhverv og boliger samt etablere parkering. Målet er at undersøge,
hvilke arealer, der egner sig til boliger i forhold til støj fra bl.a. tunnelens udmunding og
fra ramperne på overdækningen, så forventede indtægter fra byggeretter kan beregnes mere
præcist. Kvalitetssikring af businesscasen er væsentlig, da den vil danne grundlag for dialog med
potentielle partnere og investorer.
Fase 1 skal samtidig indeholde en indledende markedsafdækning og dialog med potentielle
partnere og skal undersøge, om der på sigt er mulighed for, at der kan etableres et
arealudviklingsselskab. Forvaltningen kan ikke afvise, at en gennemgang af business casen vil vise,
at projektet kræver ekstern filantropisk finansiering, hvis det skal realiseres.
Forvaltningen forventer, at der til august kan forelægges en sag med resultaterne fra Fase 1.
På baggrund af den første fase i projektet vil de næste faser kunne detailplanlægges.

Økonomi og Erhverv 22-04-2026

Økonomiske konsekvenser
Sagen forudsætter finansiering af ansættelse af en projektleder og analyser jf. bilag 3 - Fase 1 –
Indhold og ressourcer. Finansieringen på 1,4 mio.kr. foreslås finansieret af de opsparede midler, da
der ikke er afsat finansiering indenfor Budget 2026 – 2029.
Sammenhæng med 2030-mål og succeskriterier
Sagen understøtter succeskriterie 8.2 ”reduceret trafikstøj og bedre trafiksikkerhed ”,
da projektet skal bidrage med at sænke trafikstøjen. Samtidigt understøttes mål 6 og 7 om gode
boliger og levende byer samt et velfungerende erhvervsliv med lokale arbejdspladser og et godt
handelsliv.
Sagen understøtter ligeledes nr. 8 om mindre trængsel og trafikstøj, hvor en ny s-togslinje langs
motorvejen vil kunne understøtte succeskriterie 8.1 om ”bedre kollektiv trafik”.
Borgerinddragelse
Forvaltningen vil efter den første fase fastlægge, hvordan og hvornår inddragelse af borgere kan
ske bedst muligt set i henhold til den snævre tidsramme for projektet.
Lovgrundlag
Kommunalfuldmagten, planloven, miljøvurderingsloven og vejloven.
Det videre forløb
Sagen skal videre til Økonomi og Erhverv samt Byrådet.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Plan og Byudvikling overfor Økonomi og Erhverv og byrådet, anbefaler,
at;
1. godkende igangsættelse af Fase 1, som beskrevet ovenfor,
2. godkende, at der frigives 1,4 mio. kr. finansieret af de opsparede midler til finansiering
af Fase 1.
Beslutning i Plan og Byudvikling den 07-04-2026
1. Anbefalet.
2. Anbefalet.
Udvalget imødeser en grundig strategisk drøftelse i Økonomi og Erhverv.
Beslutning i Økonomi og Erhverv den 22-04-2026
1. Anbefalet, idet;
Økonomi og Erhvervsudvalget bemærker, at Furesø Kommune’s vision fortsat er en fuld
overdækning af motorvejen igennem Farum.
Økonomi og Erhvervsudvalget til næste møde ønsker et overslag på hvad det vil koste ekstra i et
forprojekt at belyse den samlede strækning.
2. Anbefalet.
Beslutning i Byrådet den 29-04-2026
1. Godkendt, som anbefalet af Økonomi og Erhvervsudvalget.
2. Godkendt.

Økonomi og Erhverv 22-04-2026

Afbud:
Jan Kjældgaard
Robert Mørck

Bilag:
1 - 3759672 Åben Bilag 1 - Baggrund, tidsplan og kort projektbeskrivelse
2 - 3759680 Åben Bilag 2 - Proces for etablering af et arealudviklingsselskab
3 - 3759684 Åben Bilag 3 - Fase 1 indhold og ressourcer

Økonomi og Erhverv 22-04-2026

Kilde: Furesø Kommune, Økonomi og Erhverv, referat fra mødet onsdag 22. april 2026, punkt 16. Læs den originale sag hos kommunen.