Furesø
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Behandlet 22. juni, Folkeoplysningsudvalget, Furesø

Internt kursus for Folkeoplysningsudvalget

Forvaltningen indstiller at - Folkeoplysningsudvalget tager formandskabets forslag til efterretning - Folkeoplysningsudvalget beslutter, at der indgås aftale med Foreningsudviklerne om oplæg til udvalget på deres temamøde i november - Folkeoplysningsudvalget anbefaler Byrådet at afsætte midler til en strategisk proces i 2027, samt den efterfølgende implementering.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Forslaget
  • Folkeoplysningsudvalget tager formandskabets forslag til efterretning
  • Folkeoplysningsudvalget beslutter, at der indgås aftale med Foreningsudviklerne om oplæg
  • Folkeoplysningsudvalget anbefaler Byrådet at afsætte midler til en strategisk proces i 2027
Hvem
Folkeoplysningsudvalget, Furesø Kommune
Hvornår
Mandag 22. juni 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

På Folkeoplysningsudvalgets møde den 28. april besluttede udvalget, på baggrund af en tidligere
dialog om kurser samt for at klæde udvalget på til det kommende arbejde i udvalget, at rammen for
temamødet i november 2026 er et fælles internt kursus for Folkeoplysningsudvalgets medlemmer
og suppleanter. Formålet med kurset vil være at inspirere udvalget og give et indblik i, hvordan man
kan arbejde som Folkeoplysningsudvalg.
Formandskabet har sidenhen undersøgt mulighederne for internt kursus og har bl.a. været i dialog
med Foreningsudviklerne om eventuelt kursus til temamødet i november. Foreningsudviklerne
hjælper lokale foreninger, landsorganisationer og kommuner med at styrke frivillighed og
fællesskab (læs mere om Foreningsudviklerne på: https://www.foreningsudviklerne.dk/).
Foreningsudviklerne kan til en start stå for en inspirationsaften for det nye Folkeoplysningsudvalg
om ambitioner og indsatser i 2026-2029. Her kan de bl.a.:
 Skabe et afklarende rum for nysgerrighed, inspiration fra andre kommuner og drøftelser om
Folkeoplysningsudvalgets ambitioner, ideer og ønsker
 Inspirere og udvikle Folkeoplysningsudvalget til at indtage en aktiv rolle med en stærk
repræsentation og solide kompetencer til at udvikle området
Formandskabet har undersøgt, at ovenstående inspirationskursus for Folkeoplysningsudvalget, hvor
udvalget kan få et større indblik i dets fremadrettede arbejde, kan holdes inden for indeværende års
økonomiske ramme.
Formandskabet lægger dog op til, at der sker en længerevarende strategisk udvikling af
Folkeoplysningsudvalget og det folkeoplysende område. Der kan arbejdes med denne tilgang i løbet
af hele 2027, med møder og workshops med selve Folkeoplysningsudvalget, samt analyser og
kvalitative undersøgelser blandt områdets brugere. Foreningsudviklerne kan skræddersy et sådan
forløb. Dette ligger dog uden for udvalgets nuværende økonomiske ramme og vil kræve en
bevilling fra Byrådet. Et sådan forløb skal afvikles med det formål at skabe fælles retning for
udvalgets arbejde i indeværende (og evt. kommende) byrådsperiode.
Økonomiske konsekvenser
Folkeoplysningsudvalget har en økonomisk ramme til deres udvalgsarbejde. Denne dækker
vederlag, diæter, mødeforplejning og eventuelle kurser. Inden for denne ramme kan der disponeres
ca. 20.000,- kr. pr. år til kurser, oplæg, og lign. Det foreslåede oplæg i november 2026 kan afvikles
inden for denne ramme.
Formandskabets ønsker for 2027 vil kræve en tillægsbevilling. Dels til at sætte fokus på den
ønskede proces, men mindst lige så vigtigt for efterfølgende at kunne igangsætte konkrete indsatser

Folkeoplysningsudvalget 22-06-2026

indenfor de strategiske fokusområder, hvilket processen vil være med til at klarlægge.
Formandskabet ønsker at dette indgår i Byrådets kommende drøftelser vedr. budget 2027.
Sammenhæng med 2030-mål og succeskriterier
Ingen bemærkninger.
Borgerinddragelse
Inddragelse sker gennem Folkeoplysningsudvalget.
Lovgrundlag
Ingen
Det videre forløb
Ingen

Indstilling

Forvaltningen indstiller at
- Folkeoplysningsudvalget tager formandskabets forslag til efterretning
- Folkeoplysningsudvalget beslutter, at der indgås aftale med Foreningsudviklerne om oplæg
til udvalget på deres temamøde i november
- Folkeoplysningsudvalget anbefaler Byrådet at afsætte midler til en strategisk proces i 2027,
samt den efterfølgende implementering.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalget den 22-06-2026
Tiltrådt, idet formandskabet afdækker forventning til øget bevilling.
Temamødet flyttes til den 10. november 2026.
Alle foreningsrepræsentanter stemte for.
Repræsentanter fra Byrådet undlod at stemme.
Rie Sawauw indtræder som stedfortræder for Anita Schmelling.
Mogens Daniel Bruun indtræder som stedfortræder for Annette Ohm.
Afbud:
Annette Ohm
Anita Schmelling

Bilag:

Kilde: Furesø Kommune, Folkeoplysningsudvalget, referat fra mødet mandag 22. juni 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.