Besluttet 12. august, Natur og Klima, Furesø
Vejbelysning på private fællesveje
Det indstilles, at Natur og Klima over for Økonomi og Erhverv samt byrådet anbefaler, at; 1. godkende en overdragelse af vejbelysning på private fællesveje til de vejberettigede grundejere eller 2. godkende at Furesø Kommune betaler for drift og vedligeholdelse af vejbelysningen på private fællesveje, og at omkostningen herved indarbejdes i budget 2027-30.
Trafik og cyklerKlima og grøntBudget og økonomiErhverv og job
Kort fortalt
- Hvem
- Natur og Klima, Furesø KommuneGår videre til Økonomi og Erhverv samt byrådet
- Hvornår
- Onsdag 12. august 2026
- Status
- Besluttet. 1. For stemte 3: Socialdemokratiet og Enhedslisten. Imod stemte 2: Konservative og Radikale Venstre. Godkendt. Mindretalsudtalelse: Konservative og Radikale Venstre ønsker en kommune, der er oplyst og tryg uden yderligere økonomiske byrder for borgere, der tilfældigvis bor på private fællesveje. 2. For stemte 2: Konservative og Radikale Venstre. Imod stemte 3: Socialdemokratiet og Enhedslisten. Ikke godkendt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
I forbindelse med budgetaftalen for 2020-2023 besluttede byrådet ophør af kommunal drift og
vedligehold af vejbelysning på private fællesveje. Budgettet er reduceret, men besparelsen er ikke
realiseret, da der ikke er truffet endelig politisk beslutning i sagen. En samlet oversigt over
sagsforløbet fremgår af bilag 1.
Den 17. december 2025 besluttede byrådet at iværksætte processen med overdragelse af
belysningen til de vejberettigede grundejere. Her blev beslutningen, at kommunen ikke længere
stiller krav om vejbelysning, og at forvaltningen skulle igangsætte en undersøgelse hos de
vedligeholdelsespligtige grundejere af private fællesveje, om de ønskede at beholde
belysningen, når kommunen ikke længere krævede det. Samtidig besluttede byrådet, at der fortsat
skal være krav om belysning på syv private fællesveje med i alt cirka 82 lyspunkter.
Kommunen vil fortsat betale for vejbelysningen på disse veje grundet trafiksikkerhed og almen
tryghed, da de syv private fællesveje ligger i nærheden af offentlige institutioner.
Efterfølgende besluttede byrådet den 27. januar 2026, at Natur og Klima på ny skal behandle sagen
om vejbelysning på private fællesveje samt i den forbindelse undersøge om der er kommet nye
oplysninger i sagen eller ubesvarede spørgsmål i forhold til økonomi.
Det er hovedreglen i privatvejsloven, at grundejerne betaler for vejbelysningen. Kommunen kan
dog helt eller delvist betale i særlige tilfælde. De forskellige scenarier for, hvornår kommunen kan
eller skal betale for belysningen, er beskrevet i bilag 3. I det følgende gennemgås konsekvenserne af
enten A. at overdrage betalingsansvaret for vejbelysningen til grundejerne på de
private fællesveje eller B. at lade kommunen betale for vejbelysningen.
A. Overdragelse af vejbelysning til de vejberettigede grundejere
Overdrages vejbelysningen til de vejberettigede grundejere, vil der være en engangsudgift på knap
0,6 mio. kr., hvoraf ca. 0,2 mio. kr. er en rådgiverydelse. Rådgiverydelsen omfatter:
GIS-validering af, hvilke lyspunkter der er placeret på private fællesveje
Identifikation af de konkrete armaturer på vejene
Indhentning af wattforbrug pr. lampe hos producenterne
Identificering af hvilket el-skab lyspunkterne er koblet til.
De resterende 0,4 mio. kr. udgør administrative udgifter svarende til et halvt årsværk.
Herefter vil de løbende driftsudgifter udelukkende bestå i en årlig dataopdatering hos rådgiver
svarende til en udgift på ca. 10.000 til 20.000 kr.
Natur og Klima 12-08-2026
Forvaltningen har tidligere anslået, at den årlige besparelse vil ligge i
spændet fra 400.000 kr. til 750.000 kr. Beregningen blev dengang baseret på kommunens
daværende driftsaftale for vejbelysning på både offentlige veje og private fællesveje.
Efterfølgende har kommunen i foråret 2026 afholdt et nyt udbud for drift og vedligeholdelse af
vejbelysningen for både private og offentlige veje, som har vist sig væsentligt dyrere end den
tidligere driftsaftale. Ved overdragelse af vejbelysning på private fællesveje til grundejerne vil den
årlige besparelse således være større end tidligere anslået. Besparelsen anslås til ca. 1 mio. kr. om
året for Furesø Kommune, hvis de private fællesveje tages ud af driftsaftalen.
Beregningen bygger på den nuværende driftsaftale fra foråret 2026, hvor bruttobesparelsen ved at
tage de private fællesveje ud udgør ca. 1,5 mio. kr. Hertil kommer, at 0,45 mio. kr. af dette beløb
allerede er realiseret. Den reelle besparelse vil derfor udgøre ca. 1 mio. kr.
Hvad vil det koste grundejerne
Den gennemsnitlige udgift per lyspunkt ved overdragelse af vejbelysningen på
private fællesveje forventes at være ca. 470 kr. om året pr. grundejer. Udregningen er sket på
baggrund af det seneste gennemførte udbud af vejbelysning i forbindelse med den indgåede
driftsaftale. Det vil således være den udgift, den enkelte grundejer vil skulle betale pr. lyspunkt,
hvis grundejeren fortsat ønsker vejbelysning, og kommunen fortsat skal stå for drift og
vedligeholdelse af vejbelysningen.
Ofte er der kun et lyspunkt pr. husstand, dog kan der i nogle tilfælde være to lyspunkter tilknyttet til
en enkel husstand.
Udgift
El
Drift
Vedligehold
Administration (7%)
Total
Totalt
Per lyspunkt
Elafgiften er midlertidigt nedsat til 0,8 øre pr. kWh i 2026 og 2027, hvilket ikke er indregnet i
tabellen ovenfor.
Hvis grundejerne overtager belysningen og selv betaler for driften, vil de få gavn af den nedsatte
elafgift. En eventuel kommunal gevinst ved nedsættelsen modregnes derimod i PL-reguleringen, og
påvirker derfor ikke kommunens besparelse direkte.
B. Vejbelysningen overdrages ikke til de private grundejere
Furesø Kommune skal betale for belysning på private fællesveje, hvis kommunen kræver
forbedringer af belysningen af hensyn til den almene færdsel på vejen. I den situation skal
kommunen afholde anlægsudgifterne og den andel af driftsudgifterne, der vedrører den almene
færdsel. Kommunen kan derudover vælge at betale for belysningen, hvis andre almene offentlige
hensyn taler for det.
Almene offentlige hensyn kan for eksempel være hensynet til trafikanters almindelige
tryghedsfornemmelser, herunder kriminalpræventive årsager. Hensynet skal vurderes konkret i
forhold til den enkelte vej. Kommunen kan således ikke træffe beslutning på baggrund af en samlet
vurdering for alle kommunens private fællesveje. Der er tale om et konkret skøn, og retstilstanden
er ikke entydig. Det kan derfor ikke på forhånd lægges til grund, at tryghedsmæssige eller
kriminalpræventive hensyn vil kunne bære en kommunal betaling på tværs af alle de
private fællesveje.
Natur og Klima 12-08-2026
Det bemærkes, at byrådet efter privatvejslovens § 58 mindst hvert femte år skal vurdere, om en
privat fællesvej har en sådan betydning for den almene færdsel, at vejen bør optages som offentlig
vej. Kravet gælder vejens status og ikke belysningen, men vurderingerne hænger sammen, hvis den
almene færdsel på en vej er betydelig.
I tillæg hertil har Ankestyrelsen i brev af den 7. juli 2023 fundet, at en kommune med hjemmel i
kommunalfuldmagtsreglerne kan indgå aftaler med de vedligeholdelsespligtige grundejere om at
drive belysningen og herunder eventuelt finansiere den, hvis dette ønskes af hensyn til det æstetiske
udtryk og hensynet til klima og miljø. Dette gælder dog kun, hvis:
1. Kommunen vurderer, at vejene ikke skal være belyst af trafikale grunde eller for at
tilgodese andre almene offentlige hensyn, jf. privatvejslovens § 59, stk. 1,
2. Der er tale om frivillige privatretlige aftaler.
Kommunen vil således også kunne stå for drift og vedligeholdelsen af vejbelysning på
private fællesveje herunder også betaling, hvis det sker ved privatretlige aftaler med den enkelte
grundejerforening, når byrådet ikke stiller krav om vejbelysning på private fællesveje. Dette
forudsætter at der kan henvises til æstetiske eller miljø-/klimamæssige hensyn.
Da byrådet den 17. december 2025 behandlede processen vedrørende overdragelse
af vejbelysning, blev det besluttet, at Furesø Kommune ikke stiller krav om, at vejene skal være
belyst af trafikale grunde eller for at tilgodese andre almene offentlige
hensyn udover syv udpegede private fællesveje, hvor kommunen vil stå for drift og
vedligehold af almene hensyn.
Med udgangspunkt i Ankestyrelsens udtalelse vil det som nævnt være muligt for Furesø
Kommune at tilbyde privatretlige aftaler med de enkelte grundejere om at være en del af
kommunens driftsaftale.
Af hensyn til ligebehandling vil det dog være nødvendigt også at tilbyde aftaler til grundejere på
private fællesveje, der i dag selv betaler for belysningen. Såfremt alle grundejere, der i dag selv
betaler, ønsker at indgå en privatretlig aftale med kommunen om drift og vedligehold, anslår
forvaltningen, at det svarer til en samlet ekstraudgift på ca. 200.000 kr. Der vil være
administrative engangsomkostninger i samme størrelsesorden, som ved en overdragelse, som dog
vil skulle afholdes af kommunen.
Private fællesveje, der i dag selv drifter og betaler for vejbelysningen, kan
have armaturer, der ikke er omfattet af kommunens driftsaftale. For at kunne indgå i kommunens
driftsaftale, vil det være nødvendigt, at grundejerforeningen udskifter armaturerne til modeller, der
indgår i Furesø Kommunes Designkatalog for vejbelysning.
Forvaltningen har endvidere indhentet oplysninger fra andre kommuner om, hvordan de håndterer
vejbelysning på private fællesveje. Undersøgelsen viser, at der er andre kommuner, der også betaler
for vejbelysningen. Se bilag 2.
Økonomiske konsekvenser
Der er følgende økonomiske konsekvenser i forhold til om vejbelysningen på
private fællesveje overdrages til grundejerne, eller om kommunen vælger fremadrettet at drive og
vedligeholde vejbelysningen på private fællesveje.
Nedenfor en samlet oversigt over udgifterne, hvor minus viser besparelser og plus viser
omkostninger.
Overdragelse til
grundejerne
Kommunen driver og
vedligeholder
Natur og Klima 12-08-2026
Engangsudgift
Rådgiverydelse og
administrative ressourcer
Årlige omkostninger
Omkostninger til belysning
Besluttet besparelse
Vedligeholdelse af data
I alt
Gennem de seneste år har Furesø Kommune foretaget en omfattende renovering og modernisering
af armaturerne for vejbelysningen. Der vil forventeligt fortsat være løbende driftsudgifter til
modernisering af især ledninger og master m.m. Kommunens administrative udgifter holdes inden
for rammerne af det eksisterende budget.
Sammenhæng med 2030-mål og succeskriterier
Sagen understøtter ikke særskilte 2030-mål.
Borgerinddragelse
Der foretages høring i henhold til privatvejslovens § 48.
Lovgrundlag
Det fremgår af lovgivningen, at borgerne på private fællesveje som hovedregel skal finansiere
vejvedligeholdelse og vejbelysning, medmindre særlige forhold taler for det modsatte.
Privatvejsloven indeholder hjemmel til, at byrådet kan bestemme, at private fællesveje skal holdes
belyst, når dette er nødvendigt af hensyn til færdslen på vejen eller for at tilgodese andre almene
hensyn. Betalingsforpligtelsen vil som udgangspunkt fortsat være hos de vedligeholdelsespligtige
grundejere. Der gælder dog undtagelser hertil. Hvis byrådet kræver forbedringer af vejbelysningen
af hensyn til den almene færdsel på vejen, skal kommunen afholde anlægsudgifterne og den dertil
svarende andel af driftsudgifterne. Byrådet kan derudover beslutte, at kommunen afholder udgifter
til anlæg, forbedring og drift, hvis almene, offentlige hensyn, herunder tryghedsmæssige eller
kriminalpræventive hensyn, taler for det. Vurderingen skal foretages konkret for den enkelte
vejstrækning. Se endvidere bilag 3.
Privatvejsloven og kommunalfuldmagten er den gældende lovgivning på området.
Det videre forløb
Sagen går videre til Økonomi og Erhverv og byrådet som følge af de økonomiske konsekvenser.
Indstilling
Det indstilles, at Natur og Klima over for Økonomi og Erhverv samt byrådet anbefaler, at;
1. godkende en overdragelse af vejbelysning på private fællesveje til de vejberettigede grundejere
eller
2. godkende at Furesø Kommune betaler for drift og vedligeholdelse af vejbelysningen
på private fællesveje, og at omkostningen herved indarbejdes i budget 2027-30.
Natur og Klima 12-08-2026
Beslutning
1. For stemte 3: Socialdemokratiet og Enhedslisten.
Imod stemte 2: Konservative og Radikale Venstre.
Godkendt.
Mindretalsudtalelse: Konservative og Radikale Venstre ønsker en kommune, der er oplyst og tryg
uden yderligere økonomiske byrder for borgere, der tilfældigvis bor på private fællesveje.
2. For stemte 2: Konservative og Radikale Venstre.
Imod stemte 3: Socialdemokratiet og Enhedslisten.
Ikke godkendt.
Bilag:
Åben
Bilag 1 - Sagens historie
Lukket Bilag 2 - Håndering af belysning på private fællesveje
(andre kommuner)
Åben
Bilag 3 – Hvornår kan en kommune stå for belysningen af
private fællesveje
Natur og Klima 12-08-2026
Kilde: Furesø Kommune, Natur og Klima, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.