Drøftelse: Klimaplan 2022-2050 for Furesø Kommune - status 2024

Sagsfremstilling

Furesø kommunes Klimaplan 2022-2050 (herefter benævnt Klimaplanen) blev vedtaget af byrådet i
juni 2022. Klimaplanen består af 43 handlinger og har tre overordnede mål:

Furesø kommune skal være CO2-neutral i 2030 (også betegnet netto nul-udledning)
Furesø kommune skal være CO2-negativ i 2035 (binde mere CO2 end vi skal udlede)
Furesø kommune skal være klimarobust i 2050

Byrådet besluttede ved vedtagelsen af planen, at der årligt skal forelægges en status på Klimaplanen
(se bilag 1), samt de 43 handlinger (se bilag 2 – under udarbejdelse). Statussen bygger på et CO2
regnskab for Furesø kommune som geografi. De nationale data som klimastatus udgår fra, har en
forsinkelse på to år, og derfor forelægges der med denne status klimastatus for år 2024. Selvom
regnskabet dækker år 2024, er nyere data trukket ind, hvor det er muligt for at give et så opdateret
billede af, hvor kommunens klimaarbejder står på nuværende tidspunkt.
CO2 regnskabet er udarbejdet af rådgiver Ea Energianalyse, som har rådgivet kommunens
klimaindsats siden udarbejdelsen af klimaplanen. På baggrund af de seneste rapporteringer af status
for klimaplanen, blev det på udvalgsmødet i Natur og Klima den 8. april 2026 (sagsnr. 26/1122)
forelagt, at forvaltningen ikke vurderede, at Furesø kommune når målet om at blive CO2-neutrale i
2030. Samtidig står Klimaplanen overfor en recertificering, hvilket betyder et gennemgående
arbejde med at evaluere den nuværende klimaplan med tilhørende mål og indsatser.
Udviklingen i CO2-udledning fra 2019-2024
I 2019 blev der udledt 174 kton CO2 fra alle aktiviteter i kommunen. I 2024, var det tal faldet med
31% til 120 kton CO2, en reduktion på ca. 54 kton CO2 (bilag 1, s. 3-4). Mellem 2023 og 2024 er
Furesø kommunes samlede emissioner faldet med 4 kton CO2. Dette skyldes hovedsageligt (bilag
 Et grønnere nationalt el-system.
 Negative emissioner fra skov er medregnet i regnskabet.
 Affaldsdeponirelaterede emissioner er halveret på landsplan og dermed også på
kommuneplan.
 Andelen af bionaturgas i ledningsgassen er steget til næsten 21%, hvilket har reduceret
udledningerne fra opvarmning.
 Udledningerne fra transport er faldet
o Non-road emissioner faldt kraftigt mellem 2023-2024, hvilket hovedsageligt var byggerirelateret
o Andelen af elbiler i kommunens samlede bilpark steg kraftigt mellem 2024-2025
 Udover dette, er der flere metodeændringer som påvirker regnskabet fra 2024 (bilag 1 s. 2526).

Natur og Klima 21-09-2026

Furesø kommune som virksomhed har i 2024 udledt ca. 3,26 kton CO2, hvilket er ca. 2,7 % af den
samlede geografiske udledning. I 2025 er virksomhedens udledning 3,35 kton CO2. Årsagen til
stigningen på 0,09 kton skyldes sandsynligvis flere faktorer, blandt andet en øget fossil-del i
affaldsforbrænding, samt en reduceret produktion af fjernvarme fra Farremose Varmepumpe. Det
skal her noteres at der er brugt emissionsfaktorer fra 2024 da der ikke foreligger faktorer fra 2025.
Elektricitet og elproduktion (bilag 1, s. 5-11): CO2-udledningen fra elforbruget er siden 2019 faldet
med 63% hvilket er en reduktion på ca. 27 kton CO2. Det betyder at selvom det totale elforbrug er
steget siden 2019, er el-systemet grønnere nu end det var i 2019. Stigning i elforbrug skal ses i lyset
af den øgede elektrificeringen kommunen er i gang med. Andelen af private varmepumper er steget,
transportsektoren er mere elektrificeret og der er en øget anvendelse af elforbrug til varmepumper i
fjernvarmeforsyningen. Det klassiske elforbrug er dog kun steget begrænset, hvilket indikerer at
stigningen er et udtryk for fossil substitution, hvilket er positivt. Den lokale elproduktion er steget
markant siden 2019, og selvom den kun dækker en mindre del af kommunens elforbrug, bidrager
den til lokal forankring af den grønne omstilling.
Varmeforsyning (bilag 1, s. 12-16): CO2-udledningen fra varmeforsyningen er faldet med 33%
siden 2019. Det er dog stadig et af kommunens centrale indsatsområder. Husholdningerne står for
den største andel af udledningerne i denne kategori. 46% af emissionerne kommer fra fjernvarme og
54 % fra individuel opvarmning, hvor naturgas fortsat udgør den største fossile komponent
efterfulgt af olie. Varmepumper og andre el-baserede løsninger fylder mere nu end før, dog er
naturgas stadig den største energikilde når det kommer til forbruget for individuel opvarmning.
Fjernvarmeproduktionen er i større grad baseret på affaldsforbrænding og naturgasforbruget er her
faldende. Varmeproduktionen fra Farum Fjernvarmes varmepumpe er faldet markant hvilket både
er pga. en reel nedgang i varmeproduktion derfra, og fordi varmeproduktionen nu tilfalder alle
kommuner som Vestforbrænding leverer varme til. Det er vigtigt at understrege, at fjernvarmens
klimaeffekt i høj grad afhænger af produktionen bag fjernvarmen, hvorfor reduktioner herfra kræver
både udbygning og omstilling af produktionen.
Transport (bilag 1, s. 17-19): De samlede emissioner fra transportsektoren er faldet med 2% siden
2019. Transport dækker over personbiler, varebiler, lastbiler, non-road transport, samt knallerter,
indenrigsfly og jernbanetransport. Stigningen i udledninger fra varebiler og lastbiler skyldes en
metodeændring der nu inkluderer udenlandske trafikanter som kører i kommunen.
Selvom energiforbruget fra transportsektoren er steget siden 2019, er der sket en forskydning i
energityper, hvor elektricitet fylder mere og mere. Det er også tydeligt at antallet af elbiler er steget
markant fra 2019s lave niveau til næsten 5.000 biler i slutningen af 2025. Dette svarer til at næsten
23,6% af alle personbiler er elbiler. I 2025 har der været en stigning på 7,4 %-point hvilket er over
landsgennemsnittet, som steg 6,5%-point i samme periode.
Status på klimahandlinger i øvrigt fremgår af bilag 2.
Indsatsområder for fremtidens klimaarbejde i Furesø kommune
Rådgiver Ea Energianalyse, der udarbejder klimastatus, fremhæver fire væsentlige indsatsområder,
som Furesø Kommune bør fokusere på i fremtidens klimarbejde:

Natur og Klima 21-09-2026

Elektrificering af transporten: Størstedelen af kommunens tilbageværende udslip findes i
transportsektoren. Derfor er et fortsat fokus på omstillingen af elbiler afgørende. Her er det vigtigt,
at kommunen fortsætter med at understøtte denne udvikling ved at sikre at den nødvendige
ladeinfrastruktur er tilgængelig både for borgere og virksomheder. Fokusset her bør særligt være på
områder med tæt bebyggelse og etageejendomme, hvor beboerne selv har svært ved at etablere
private ladestandere.
Udfasning af gas- og oliefyr: Der skal fortsat være et stort fokus på udrulning af fjernvarme i de
områder hvor det er økonomisk rentabelt. I de resterende områder er det vigtigt at der fokuseres på
at understøtte udfasningen af gas- og oliefyr på anden vis, f.eks. gennem varmepumper. Det er
vigtigt at borgerne får klar besked om varmeforsyningens fremtiden i deres område.
Grønnere fjernvarme: Kommunen skal arbejde for et lavere fossilt indhold i den affaldsbaserede
varmeproduktion. Dette indebærer at kommunen skal understøtte udsorteringen af plast og
reduktion af fossilt affald, samt fremme implementeringen af CCS (Carbon capture and storage), så
snart de regulatoriske og økonomiske rammer tillader dette.
Mere grøn elproduktion lokalt: Kommunen skal fortsætte arbejdet med at etablere solceller på
kommunale bygninger, og samtidig arbejde for at fjerne barrierer der kan begrænse borgeres og
virksomheder muligheder for selv at opsætte solceller.
En umiddelbar konklusion i forhold til revisionen af kommunens klimaplan er, at der kan anbefales
en skarpere fokusering af kommunens klimaindsatser på de områder, hvor kommunen har konkrete
handlemuligheder, samt på indsatser, der skaber synergi med kommunens kerneopgaver.
Forvaltningen anbefaler, at Natur og Klima drøfter fokus for den fremtidige klimaplan på baggrund
af:
Ovenstående anbefalinger til fremtidens klimaarbejde,
Oplæg fra forvaltningen om fokusområder for klimaarbejdet samt synergier mellem klima
og kerneopgaver
3. De opstillede scenarieanalyser.

Økonomiske konsekvenser
Ingen økonomiske konsekvenser.
Sammenhæng med 2030-mål og succeskriterier
Klimaplanen understøtter Mål 1 om at vi passer på vores natur, har en øget biodiversitet og en
markant mindre CO2-udledning.
Borgerinddragelse
I processen med at udarbejde Furesø Kommunes Klimaplan er der blevet lagt vægt på at involvere
og engagere borgere, erhvervsliv, organisationer og andre interessenter og aktører fra start til slut.
Alle forslag til klimatiltag er blevet til i processer med tidlig involvering og samskabelse.
Mulighederne for deltagelse har været målrettet civilsamfundet, og alle relevante aktører på tværs af
kommunens geografi er blevet inviteret.
Lovgrundlag
Klimaloven.

Natur og Klima 21-09-2026

Det videre forløb
Sagen afsluttes i Natur og Klima.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Natur og Klima;
1. Tager status på Klimaplan 2022-2050 for Furesø Kommune for året 2024 til efterretning.
2. Drøfter indholdet i den kommende klimaplan.
Beslutning i Natur og Klima den 21-09-2026
1. Taget til efterretning.
2. Drøftet.
Bilag:

Åben Bilag 1 - Status på Klimaplan 2022-2050 for Furesø
Kommune - år 2024
Åben Bilag 2 - Status på de 43 klimahandlinger

Åben Bilag 1 - scenarieanalyse

Natur og Klima 21-09-2026