Furesø
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 16. september, Rådgivende udvalg om beredskab (§17.4), Furesø

Drøftelse: Det nationale risikobillede og kommunens beredskab

Forvaltningen indstiller, at udvalget drøfter hvilke forhold, der skal have særlig opmærksomhed for at styrke det kommunale beredskab.

Kort fortalt

Hvem
Rådgivende udvalg om beredskab (§17.4), Furesø Kommune
Hvornår
Onsdag 16. september 2026
Status
Besluttet. Punktet blev drøftet og de faldende bemærkninger inddrages på næste møde i en afrapportering og anbefalinger til det videre arbejde. Drøftelse: Det nationale risikobillede og kommunens beredskab Sagsnr. i ESDH: Beslutningskompetence: §17, stk. 4 udvalg Beslutningstema Udvalget får forelagt det nationale trusselsbillede samt kommunens eksisterende beredskabsplan. Med udgangspunkt heri drøfter udvalget, hvilke forhold der skal have særlig opmærksomhed for at styrke det kommunale beredskab.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Nationalt Risikobillede 2025
Styrelsen for Samfundssikkerhed har udarbejdet et billede af det nationale risikobillede 2025.
Nationalt Risikobillede 2025 opsummerer de største samfundsmæssige risici inden for et
mellemlangt sigte (ca. 5 år), som Styrelsen for Samfundssikkerhed vurderer, at der bør rettes størst
beredskabsmæssig opmærksomhed mod de kommende år. Formålet med Nationalt Risikobillede
2025 er således først og fremmest at skabe et grundlag for offentlige myndigheders
beredskabsplanlægning ved at øge bevidstheden om erkendte risici, men risikobilledet kan også
anvendes af bl.a. private virksomheder, undervisningsinstitutioner m.fl. i deres arbejde med
beredskab.
I Nationalt Risikobillede 2025 er der identificeret 16 hændelsestyper, som har potentiale til at
forårsage større nationale kriser i de kommende fem år:
1. Cyberhændelser
2. Energimangel
3. Nukleare hændelser
4. Maritime hændelser
5. Transporthændelser
6. Kemiske hændelser
7. Vand- og fødevarebårne risici
8. Dyresygdomme
9. Smitsomme sygdomme
10. Hedebølger
11. Tørke
12. Oversvømmelser fra havet
13. Ekstremregn
14. Storme og orkaner
15. Terrorhandlinger
16. Rumhændelser
Publikationen ”Nationalt Risikobillede 2025” er vedlagt i bilag 1. Det er ikke forventningen at
dokumentet er læst.
Styrelsen for Samfundssikkerhed ved Niclas Bach Christensen, som er analytiker i Kontor for
Beredskabsplanlægning og Forsyningssikkerhed, og Rasmus Theisen Otte, som er er
sikkerhedsrådgiver, holder oplæg om det nationale risikobillede og særlige opmærksomheder i
forhold samarbejdet mellem myndighederne.

Kommunens beredskabsplan 2025: ”Plan for fortsat drift”
Samtlige statslige myndigheder, kommuner, regioner med ansvar for samfundskritiske funktioner
skal have en beredskabsplan. Beredskabsplanen er et praktisk redskab, som ledelse og medarbejdere
kan bruge, når en krise eller ekstraordinære hændelser skal håndteres. Beredskabsplanen beskriver,
hvordan den overordnede krisestyring skal foregå, når de almindelige ressourcer og rutiner ikke
længere slår til.
Furesø Kommunes beredskabsplanlægning tager udgangspunkt i den opgavedeling, som
etableringen af Frederiksborg Brand & Redning har medført. Ved en beredskabshændelse – såsom
brand, redning eller miljøuheld – varetager redningsberedskabet opgaveløsningen i den akutte fase
med henblik på afhjælpning og skadebegrænsning. I den forbindelse koordinerer Frederiksborg
Brand & Redning arbejdet mellem ejerkommunerne, og medvirker aktivt til kommunens fortsatte
drift under ekstraordinære hændelser.
Furesø Kommune har derimod ansvaret for at opretholde og videreføre de daglige kommunale
funktioner samt håndtere konsekvenserne af hændelsen for kommunen og dens borgere. Derudover
sikrer kommunen, at der formidles relevant og rettidig information til borgere, institutioner,
virksomheder og pressen.
Den generelle plan ”Plan for fortsat drift” beskriver kommunens tilgang til krisehåndtering, hvordan
Furesø Kommune organisatorisk sikrer en fortsat drift og håndterer omfattende og alvorlige
hændelser, der kan påvirke kommunens serviceniveau og evne til at varetage samfundsvigtige
opgaver. Som en del af den overordnede plan, udarbejdes der delplaner for hvert sektorområde med
dertilhørende action cards.
Det er udgangspunktet for kommunens beredskabsarbejde, at de borgere, som i den almindelige
hverdag får hjælp af kommunen, også vil få hjælp i en krisesituation. De borgere, som ikke får
hjælp af kommunen i den almindelige hverdag, vil heller ikke få det i en krisesituation.
Kommunens beredskabsplan 2025, ”Plan for fortsat drift” er vedlagt i bilag 2.
Forvaltningen holder et kort oplæg om kommunens beredskabsarbejde.
Kommunernes Landsforening (KL) søger at understøtte kommunernes arbejde med beredskab og
har udarbejdet et forslag til tiltag, som kommunerne med fordel kan dykke ned i inden for fem
områder:
1. Prioritér cybersikkerheden
2. Planlæg for strømnedbrud
3. Styrk forsyningssikkerheden
4. Forøg krisestyringskapaciteten
5. Skab kontakt til erhvervsliv og civilsamfund
Publikationen er vedlagt i bilag 3.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at udvalget drøfter hvilke forhold, der skal have særlig opmærksomhed for
at styrke det kommunale beredskab.

Beslutning

Punktet blev drøftet og de faldende bemærkninger inddrages på næste møde i en afrapportering og
anbefalinger til det videre arbejde.

Drøftelse: Det nationale risikobillede og kommunens beredskab
Sagsnr. i ESDH:
Beslutningskompetence: §17, stk. 4 udvalg
Beslutningstema
Udvalget får forelagt det nationale trusselsbillede samt kommunens eksisterende beredskabsplan.
Med udgangspunkt heri drøfter udvalget, hvilke forhold der skal have særlig opmærksomhed for at
styrke det kommunale beredskab.

Punktet blev drøftet og de faldende bemærkninger inddrages på næste møde i en afrapportering og
anbefalinger til det videre arbejde.

Bilag:

Åben Bilag 1: Nationalt Risikobillede 2025

Åben Bilag 2: Plan for fortsat drift - Furesø Kommunes
beredskabsplan 2025
Åben Bilag 3: Styrket kommunalt beredskab - KL

Kilde: Furesø Kommune, Rådgivende udvalg om beredskab (§17.4), referat fra mødet onsdag 16. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.