Tilbygning til bevaringsværdigt byggeri på Værløse Gydevej 3, Værløse

Sagsfremstilling

Ejerne af det bevaringsværdige hus på Værløse Gydevej 3, beliggende i landzone, søger om
dispensation fra Lokalplan 162 til at bygge en ny længe til den eksisterende gård mod sydvest til
udvidelse af boligarealet jf. bilag 1 – Oversigtskort.
Den stråtækte bindingsværkgård, Gl. Skovhavegård er opført i 1791. Gården er oprindelig opført
med fire længer og sidst kendte foto med den struktur er et luftfoto fra 1929. På et tidspunkt herefter
er den sydlige længe revet ned. I dag fremstår gården med en lang, nordlig længe og en kortere
østlig længe. Se bilag 2 – Foto af eksisterende byggeri i ansøgning.
Ejerne af gården ønsker at udvide den eksisterende bolig med 166 m² jf. bilag 2 – Ansøgning. Det
samlede boligareal bliver 346 m². Ejer ønsker at videreudvikle boligen, så den fortsat kan fungere
som helårsbolig uden at ændre gårdens grundlæggende karakter.
Da ejendommen er opført efter en ældre byggeskik, er den vanskelig at indrette efter nutidens
boligbehov. Selvom den eksisterende bolig samlet set har et relativt stort areal (180 m2), betyder de
smalle og lave bygningskroppe, at kvadratmeterne ikke uden videre kan omsættes til gode
opholdsrum, hensigtsmæssige rumforløb og tilstrækkeligt med anvendelige værelser til en familie
på fire.
Forvaltningen har haft dialog med ansøgerne og drøftet forskellige muligheder for at udvide gården,
så den kan fungere som en samlet bolig. Det ansøgte projekt er resultatet af en længere proces, hvor
ansøgerne i høj grad har tilrettet deres oprindelige projekt.
Den ansøgte udvidelse kræver ikke landzonetilladelse, da boligens samlede bruttoetageareal efter
udvidelsen er mindre end 500 m². Det er et krav, at boligen efter tilbygning fremstår som én bolig,
og ikke kan anvendes som to eller flere separate boliger. Forvaltningen vurderer, at boligen med
den valgte planløsning fremstår som én bolig.
Det ansøgte byggeri – forvaltningens beskrivelse
Tilbygningen optager overordnet de gamle længers proportioner, samtidig med at den fremstår i et
moderne, afdæmpet arkitektonisk formsprog med solcelletag og træfacader. Solcelletaget er en
ensartet og moderne teknisk klimaskærm bestående af solceller uden et egentligt tagmateriale
under. Det fremstår som én homogen flade i grå nuance, der refererer til stråtagets grånende
patinering.
Tilbygningens lodrette facader ønskes beklædt med cedertræ, som fremstår lyse under solcelletaget.
Disse patinerer mod et grånende udtryk i lyse nuancer i samspil og balance med det
bevaringsværdige byggeris lyse fremtræden med hvide tavl og sorttjæret træstruktur. Vinduer og

Plan og Byudvikling 22-09-2026

døre i tilbygningen fremstår i mørk grå nuance i et samspil med solcelletaget og med strukturelle
referencer til bindingsværket.
Tilbygningens facade ind mod gårdspladsen fremstår med traditionelt dimensionerede vinduer og ét
dobbelt dørparti, som et moderne ekko af det dobbelte dørparti i gårdens facade mod syd på
gårdspladsen. Koblingen og adgangsvejen mellem nyt og gammelt sker via et transparent
glasprimse.
Rumhøjden i det bevaringsværdige byggeri er grundet bygningens høje alder lavere end, hvad man
opfører i dag. Det naturlige terræn under tilbygningen ligger lavere end gårdens nordlige længe og
gør det muligt at opføre tilbygningen med tilsvarende rumhøjde uden, at tilbygningens tagryg ligger
i en højere kote end den lange oprindelige nordlænge. Dette medvirker til, at det nye, moderne
byggeri ikke dominerer Gl. Skovhavegård unødigt, hvilket overvejende understøttes af, at
ansøgerne har nedskaleret tilbygningens dybde meget i forhold til moderne standard.
Naboorientering
Forvaltningen har modtaget syv høringssvar, der overordnet forholder sig kritiske over for projektet.
Der er nuancer i svarene, men et af de gennemgående træk er en kritisk holdning til, at der bygges
til et gammelt bondehus med et nutidigt arkitektonisk udtryk. I ét høringssvar er der ros til
tagmaterialet, det grå solcelletag samt til glasmellembygningen. Hovedpointerne i høringssvarene er
gengivet herunder. Høringssvarene i fuld længde er vedlagt jf. bilag 3.
Furesø By og Land anfører, at en moderne tilbygning som ansøgt, vil skabe et rodet og
disharmonisk udtryk og vil ødelægge harmonien i det fine kulturhistoriske miljø. Der peges på
lokalplanens formål, som beskriver, at ” at sikre arkitektoniske og lokalhistoriske værdifulde
bygninger og helheder ”.
Miljørådet anfører, at tilbygningen med sit helt moderne udtryk, hvad angår sin voluminøse
størrelse og mørke, moderne materialevalg, kun kunne opfattes som et fremmedelement i
landskabet og vil være særdeles synlig i landskabet. Tilbygninger til bevaringsværdige huse bør
underordne sig disse med krav med samme taghældning, murværk, facadekomposition og
vinduestyper. En dispensation til det ansøgte vil kunne danne præcedens i lignende sager.
Naboer anfører, at der vil ske væsentlig forringelse af det arkitektoniske og kulturhistoriske miljø,
der søges bevaret med lokalplanen samt, at tilbygninger dominerer det gamle bondehus med sin
størrelse og beliggenhed – både den enkelte bygnings fremtræden, og også udtrykket som helhed.
Derudover er holdningerne til byggeriets materialer kritiske, da bygningens fremtræden adskiller sig
ved at være en moderne tilbygning hvad angår facadebeklædning, tag og vinduestyper og formater.
Derudover stilles der spørgsmål til boligens størrelse og nødvendigheden heraf som bolig for én
familie og bl.a. afledt deraf vurderes det, at tilbygningen med sin indretning fremstår som en
selvstændig boligenhed.
Ansøger bemærkninger til høringssvarene, at projektet som et klart greb ikke forsøger at kopiere
den eksisterende bindingsværksbygning, men i stedet klart adskiller ”nyt” fra ”gammelt”. Det er
ansøgers opfattelse, at en kopi af det bevaringsværdige hus kan risikere at svække aflæseligheden af
det oprindelige hus. Formålet med projektet er at sikre, at Gl. Skovhavegård fortsat kan fungere som

Plan og Byudvikling 22-09-2026

en tidssvarende helårsbolig, samtidig med at den eksisterende bygning respekteres og fortsat kan
aflæses som den kulturhistorisk bærende bygning på ejendommen. Ansøgernes bemærkninger til
høringssvar er vedlagt jf. bilag 4.
Forvaltningens bemærkninger til høringssvarene
I den konkrete sag er det centralt, at den bevaringsværdige bygning er markant synlig med sort
bindingsværk og hvide flader under det stråtækte tag (bindingsværk). Det er afgørende, at den
gamle gårds særpræg og synlighed bevares ved, at der ikke skabes referencer til de overordnede
træk – sort/hvidt i facade, beige-mørkt grånende tagflade og den generelle sårbarhed, der hviler over
sådan et byggeri.
Gl. Skovhavegård skal kunne opleves tæt på og på afstand med bindingsværket og stråtag, hvor der
ikke er en saglig begrundelse for at opføre en ny bygning med disse materialer.
Med det indsendte projekt fremstår den eksisterende bygning stadig tydelig med åbne landskaber
omkring samt et mindre ’landsbymiljø’, der består af meget forskellige bygninger og den foreslåede
tilbygning vil det oprindelige Gl. Skovhavegård fortsat fremstå tydelig og bevaret, idet tilbygningen
- som er relativ stor ift. den gamle bygning - er tilpasset bondehusets dimensioner og taghældning.
Det naturlige terræn betyder, at tilbygningen ligger en kote lavere end den gamle bygning. Gl.
Skovhavegårds hovedfløj mod nord er fortsat den højeste bygning jf. facadetegninger mod syd og
vest på side 11 i ansøgningen.
Der er derudover lagt vægt på disponeringen af tilbygningens facade med mindre vinduer mod det
indre gårdrum, som er den facade, der ses tydeligst fra Værløse Gydevej. Længere mod syd fra
Værløse Gydevej opleves tilbygningen overvejende som en gavl. Tilbygningens vestfacade fremstår
med større, åbne vinduespartier mod landskabet og fremstår arkitektonisk i højere grad som et
nutidigt byggeri. Det ligger til grund for disponeringen, at der i en bue fra sydvest til nordvest er fra
ca. 300 meter og længere til nærmeste veje og naboer, hvorved Gl. Skovhavegård med tilbygning
ikke vil fremstå dominerende.
Med hensyn til tilbygningens areal, er det med ændringen af planloven i 2017 gjort muligt at opføre
samlet op til 500 m² bolig i landzone. Det er en ret man har og som før vedtagelse af
temalokalplanen ville have betydet, at byggeri kun skulle behandles efter byggeloven uden at
forvaltningen skulle foretage en vurdering af tilbygningers arkitektoniske samspil med det
eksisterende gamle byggeri.
Med temalokalplanen er der mulighed for en indledende dialog med ansøgere om at skabe
tidssvarende boliger i landzone og samtidig indarbejde det fornødne og nødvendige hensyn til
gamle bevaringsværdige byggerier. Den mulighed var der ikke før temalokalplanens vedtagelse
udover at nedlægge et § 14-forbud fra sag til sag.
Flere af høringssvarene stiller spørgsmål ved om der reelt er tale om en ny, selvstændig boligenhed.
Forvaltningen har som udgangspunkt i henhold til vurderingen af sager efter planlovens
landzonebestemmelser som standard en procedure for at vurdere dette og i dialog med ansøgere at
sikre, at der kun er og bliver tale om én boligenhed. Det er også sikret i den konkrete sag.
Spørgsmål om skovbyggelinje og dispensation fra naturbeskyttelsesloven kræver ikke behandling i
sager, hvor det ikke kræver landzonetilladelse at opføre nyt byggeri til beboelse.

Plan og Byudvikling 22-09-2026

Det sekundære byggeri, der nævnes i flere høringssvar, behandles af forvaltningen i separate sager
og ikke efter temalokalplanens bestemmelser, da der er tale sekundært byggeri, der ikke er
bevaringsværdigt.
Forvaltningens samlede vurdering
Det er forvaltningens samlede vurdering, at projektet, uagtet, at der opføres en relativ stor, markant
længe til det sort-hvide-stråtækte hus, i alle henseender respekterer hensynet til bevaring af byggeri,
der har lokal, historisk og arkitektonisk betydning, som er formålet med temalokalplanen.
For projektet taler, at tilbygningens dimensioner er tilpasset det eksisterende byggeri, herunder at
tilbygningens tagryg ligger en smule lavere end den gamle, nordlige længes tagryg. Det taler også
for projektet, at tilbygningen ligger i en lavere kote end den nordlige længe og derved opnås en
fælles facadeafslutning ved tagkanten ligesom sammenbygning sker med mindst muligt indgreb
med glasprismet, der på afstand kan forveksles med et mellemrum i det fri.
Tilbygningens materialer og stoflighed som moderne bygning står i positiv kontrast til den gamle
gård og tillader 235 års forskelle i byggetraditioner og materialer, samtidigt med, at bygningsdelene
fremstår som en helhed. Det karakteristiske bindingsværkshus med stråtag fortæller fortsat egen
historie og tilbygningen tager det gamle byggeri med videre i tiden uden at dominere det.
Den eksisterende gård er fortsat synlig fra veje og to andre gårde fra syd og øst. Den
bevaringsværdige bygning vil også være synlig efter opførelse af tilbygningen.
Imod projektet taler, at det eksisterende byggeri ligger ud til det åbne land, hvor bygningens
eksisterende længer ses fra nord og vest. Efter opførelse af tilbygningen vil én gavl på det
eksisterende byggeri være synlig fra vest. Mod nord er den længste af de eksisterende længer
synlig.
Samlet set vurderer forvaltningen, at der ikke er forhold der i væsentlighed taler imod projektet jf.
temalokalplanen.
Økonomiske konsekvenser
Ingen konsekvenser for kommunen.
Sammenhæng med 2030-mål og succeskriterier
Med mål nr. 6 lægges vægt på, at by- og boligudvikling sker med fokus på natur, miljø og god
arkitektur.
Borgerinddragelse
Sagen har været sendt i naboorientering (høring).
Lovgrundlag
Planloven.
Det videre forløb
Sagen afgøres i Plan og Byudvikling.

Plan og Byudvikling 22-09-2026

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Plan og Byudvikling;
1. godkender, at der meddeles dispensation til tilbygning til bevaringsværdigt byggeri som
ansøgt.
Beslutning i Plan og Byudvikling den 22-09-2026
Udsat.
Udvalget ønsker Arkitekturudvalget inddraget.
Fraværende:
Bettina Ugelvig
Tine Hessner

Bilag:

Åben
Åben
Åben
Åben

Bilag 1 - Oversigtskort
Bilag 2 - Ansøgning
Bilag 3 - samlede høringssvar.PDF
Bilag 4 - ansøgers bemærkninger til indkomne høringssvar