På dagsordenen 28. oktober, Folkeoplysningsudvalget, Gentofte
Synlighed af Folkeoplysningsudvalget, orientering fra arbejdsgruppe
På mødet den 27. august 2026 tilkendegav Folkeoplysningsudvalget et ønske om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde forslag til kommunikationsindsatser, som kan øge synligheden af udvalget. Arbejdsgruppen præsenterer nu sine overvejelser og forslag til konkrete indsatser.
Kort fortalt
- Hvem
- Folkeoplysningsudvalget, Gentofte Kommune
- Hvornår
- Onsdag 28. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 28. oktober 2026. Du finder dem på gentofte.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
Kendskabet til Folkeoplysningsudvalget og til udvalgets rolle og funktion er begrænset – både
blandt borgerne og i de dele af kommunens forvaltning, som ikke arbejder direkte med udvalget.
Det ønsker Folkeoplysningsudvalget at ændre. Folkeoplysningen og den demokratiske
forståelse, som er en grundlæggende del heraf, udgør et centralt element i det danske samfund.
En øget synlighed skal derfor bidrage til større kendskab til udvalgets arbejde og til de
muligheder, det understøtter.
Arbejdsgruppen har drøftet tre centrale elementer i en kommende kommunikationsindsats:
Hvilke informationer og budskaber der skal formidles.
Hvilke målgrupper kommunikationen skal nå.
Hvilke medier og kanaler der er bedst egnede til de enkelte budskaber.
Budskaber, målgrupper og kanaler
Budskaber
Gode historier om tildelinger fra puljer og tilskud kan synliggøre de muligheder,
Folkeoplysningsudvalget understøtter, og samtidig inspirere til nye, kvalificerede ansøgninger.
Et gennemgående budskab kan være: ”Folkeoplysningsudvalget er til for dig”.
Kommunikationen skal tydeliggøre, hvem udvalget er, hvad det arbejder med, og hvordan
borgere og aktører kan få gavn af dets arbejde.
Målgrupper
Arbejdsgruppen peger på følgende relevante målgrupper:
Foreninger
Aftenskoler
Kulturinstitutioner
Frivillige i foreninger
Borgere
Kommunikationskanaler
Relevante kanaler kan være kommunens hjemmeside, Facebook, Instagram, Gentofte Lige Nu
og Villabyerne. Valget af kanal skal tilpasses det enkelte budskab og den målgruppe,
kommunikationen skal nå.
Forslag til konkrete indsatser
Kommunikation som fast punkt på Folkeoplysningsudvalgets dagsorden
Hvert møde afsluttes med en kort drøftelse af, hvilken central historie eller hvilket
budskab fra mødet der med fordel kan formidles.
Udarbejdelse af en folder om Folkeoplysningsudvalget
En kort folder kan gøre det lettere for udvalgets medlemmer at fortælle om udvalgets
rolle, opgaver og muligheder. Selve udarbejdelsen kan samtidig bidrage til at skærpe
udvalgets fælles fortælling om sit arbejde.
Deltagelse i Gentofte Folkemøde
Folkeoplysningsudvalget kan deltage med en stand eller en debat og kan desuden
bidrage til planlægningen af folkemødet.
Indstilling
Forvaltningen indstiller
Til Folkeoplysningsudvalget:
At orienteringen fra arbejdsgruppen vedr. synligheden af Folkeoplysningsudvalget drøftes
Tidligere beslutninger:
Kilde: Gentofte Kommune, Folkeoplysningsudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 28. oktober 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.