Besluttet 7. september, Psykiatri- og Handicapudvalget, Gladsaxe
Godkendelse af reviderede vedtægter til Borger- og pårørenderåd for døgndækkede botilbud
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, 1. at forslag til reviderede vedtægter for borger- og pårørenderådet for døgndækkede botilbud godkendes, og 2. at behandling af vedtægtsændringer for borger- og pårørenderådet delegeres fra Byrådet til Psykiatri- og Handicapudvalget.
Kort fortalt
- Hvem
- Psykiatri- og Handicapudvalget, Gladsaxe Kommune
- Hvornår
- Mandag 7. september 2026
- Status
- Besluttet. Socialdemokratiet stillede følgende ændringsforslag: "At formuleringen i vedtægterne ændres fra ét medlem af Byrådet til to medlemmer af Byrådet. Det gælder både § 1 om rådets sammensætning og § 2, stk. 5 om udpegningen." Et flertal af Psykiatri- og Handicapudvalget (Michael Dorph Jensen, Katrine Skov, Calle Greisholm, Lene Svendborg og Linda Gade) stemte for ændringsforslaget. Ricco Clausen og Henrik Sørensen stemte imod. Mette Eikelund og Claus Staal undlod at stemme. Anbefales. Ad. 1.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, 1. at forslag til reviderede vedtægter for borger- og pårørenderådet for døgndækkede
botilbud godkendes, og 2. at behandling af vedtægtsændringer for borger- og pårørenderådet delegeres fra
Byrådet til Psykiatri- og Handicapudvalget.
Beslutning
Socialdemokratiet stillede følgende ændringsforslag: "At formuleringen i vedtægterne ændres fra ét medlem af Byrådet til to medlemmer af Byrådet. Det gælder både § 1 om rådets sammensætning og § 2, stk. 5 om udpegningen." Et flertal af Psykiatri- og Handicapudvalget (Michael Dorph Jensen, Katrine Skov, Calle Greisholm, Lene Svendborg og Linda Gade) stemte for ændringsforslaget. Ricco Clausen og Henrik Sørensen stemte imod. Mette Eikelund og Claus Staal undlod at stemme. Anbefales. Ad. 1. Anbefales med den vedtagne ændring. Ad. 2. Anbefales.
Kommende behandlingsforløb Økonomiudvalget 15.09.2026. Byrådet 23.09.2026. Gennemgang af sagen Resume Denne sag forelægges med henblik på godkendelse af reviderede rammevedtægter for borgerog pårørenderådet for botilbuddene med døgndækning under Gladsaxe Handicaptilbud. De foreslåede ændringer indebærer, at et byrådsmedlem igen deltager fast i rådet med virkning fra 1. januar 2027. Samtidig er det tilføjet, at funktionsperioden for byrådsmedlemmet følger den kommunale valgperiode.
Baggrund
Gladsaxe Kommune har et borger- og pårørenderåd for botilbuddene med døgndækning under Gladsaxe Handicaptilbud. Borger- og pårørenderådet er et fælles råd for kommunens botilbud med døgndækning, som i dag dækker Gladsaxe Handicaptilbud, hvor botilbuddene på Kellersvej og Cathrinegården hører under. Rådet giver beboere, pårørende, medarbejdere og ledelse mulighed for dialog, indflydelse og drøftelse af lokale aktiviteter, rammer og beslutninger.
Rådets hovedopgave er at repræsentere beboeres og pårørendes interesser og skabe tæt dialog mellem disse, ledelsen og kommune.
Aktuelt består rådet af repræsentanter for borgere, pårørende, medarbejdere og daglig ledelse. Rådet holder som udgangspunkt fire årlige møder.
Der har tidligere været politisk repræsentation i flere borger- og pårørenderåd på det specialiserede voksenområde. Byrådet besluttede den 28.02.2018, punkt 18, at dette skulle ophøre og i stedet skulle der etableres dialogmøder mellem politikere, borger- og pårørenderådet samt brugerrådene fra det specialiserede voksenområdet, herunder fra samværstilbuddet Carlshuse, Kellers Klub, De Frivilliges Hus og botilbuddet Nybrogård.
Psykiatri- og Handicapudvalget besluttede den 06.05.2026, punkt 2, at anbefale, at der fremover skal indgå et medlem fra Byrådet i borger- og pårørenderådet for botilbuddene med døgndækning under Gladsaxe Handicaptilbud. Det blev samtidig besluttet, at dialogmødet mellem Psykiatri- og Handicapudvalget, borger- og pårørenderådet samt brugerrådene fra det specialiserede voksenområdet skal fortsætte i sin nuværende kadence hvert andet år.
Forslag til reviderede vedtægter
På den baggrund indstilles der til, at rådets vedtægter revideres, så det fremgår, at der fremover vil indgå et medlem fra Byrådet i borger- og pårørenderådet for botilbuddene med døgndækning under Gladsaxe Handicaptilbud. Der er desuden tilføjet, at funktionsperioden for denne følger den kommunale valgperiode. Dette træder i kraft med virkning fra 1. januar 2027. Yderligere er der tilføjet en paragraf, hvor der står, at vedtægtsændringer skal godkendes af Psykiatri- og Handicapudvalget. Med denne forslagsændring vil behandling af vedtægtsændringer blive delegeret fra Byrådet til Psykiatri- og Handicapudvalget, da det ud fra et fagligt perspektiv er mere hensigtsmæssigt.
Udkast til de reviderede vedtægter er vedlagt som bilag 1. De gældende vedtægter er vedlagt som bilag 2.
Udkast til de reviderede vedtægter har været til høring i handicaprådet og borger- og pårørenderådet i juni 2026, som tilslutter sig de foreslåede vedtægter. Høringssvar er vedlagt i bilag 3.
Relateret behandling Byrådet, 28.02.2018, punkt 18 Økonomiudvalget 30.05.2023, punkt 10 Psykiatri- og Handicapudvalget 06.05.2026, punkt 2
Kilde: Gladsaxe Kommune, Psykiatri- og Handicapudvalget, referat fra mødet mandag 7. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.