På dagsordenen 21. oktober, Byrådet, Gladsaxe
Spørgsmål fra Dansk Folkeparti om vold på Gladsaxes skoler
Gennemgang af sagen I henhold til forretningsordenens § 5, stk. 2, har Kristian Tørning, på vegne af Dansk Folkepartis byrådsgruppe stillet følgende spørgsmål: "Berlingske har gennem sin afdækning af vold i folkeskolen vist, hvor væsentligt det er at undersøge forholdene på de enkelte skoler og inddrage medarbejdernes egne oplysninger om vold og trusler.
Kort fortalt
- Hvem
- Byrådet, Gladsaxe Kommune
- Hvornår
- Onsdag 21. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Sid med til mødet
- Byrådets møder er offentlige, så du kan selv sidde med, når sagen behandles onsdag 21. oktober 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Gennemgang af sagen
I henhold til forretningsordenens § 5, stk. 2, har Kristian Tørning, på vegne af Dansk Folkepartis byrådsgruppe stillet følgende spørgsmål:
"Berlingske har gennem sin afdækning af vold i folkeskolen vist, hvor væsentligt det er at undersøge forholdene på de enkelte skoler og inddrage medarbejdernes egne oplysninger om vold og trusler. Vi kender desværre ikke omfanget af problemet på Gladsaxes skoler i dag, og hvad kommunen gør for at beskytte elever og medarbejdere. På den baggrund stilles følgende tre spørgsmål til formanden for Børne- og Undervisningsudvalget, Amanda Manfeld (F):
1. Hvor omfattende er volden på Gladsaxes skoler? Vil formanden fremlægge en opgørelse over fysisk vold og trusler pr. folkeskole og skoleår i 2023/24–2025/26, opdelt i hændelser mellem elever og fra elever mod lærere og øvrige ansatte samt særskilt for almen- og specialområdet?
2. Hvordan beskyttes de udsatte, og virker indsatsen? Hvordan beskytter kommunen voldsudsatte elever og ansatte mod gentagelser, hvilke resultater kan formanden dokumentere, og følger alle skoler en fælles procedure efter voldsepisoder?
3. Får udvalget et retvisende billede af volden? Hvordan sikrer kommunen ensartet registrering af vold og trusler på alle skoler og inddragelse af medarbejdernes APV’er samt elevers og forældres henvendelser? Hvornår fik udvalget senest en samlet orientering på dette grundlag, og vil formanden sikre kvartalsvis opfølgning på udviklingen pr. skole?"
Links: https://www.berlingske.dk/indland/en-kop-floej-gennem-lokalet-og-flaekkede-laererenslaebe-to-steder-8000-laerere-udsat-for-vold-inden-for-12-maaneder
https://www.berlingske.dk/indland/se-berlingskes-kortlaegning-her-er-skolerne-med-mest-voldi-din-kommune
Kilde: Gladsaxe Kommune, Byrådet, dagsorden fra mødet onsdag 21. oktober 2026, punkt 17. Læs den originale sag hos kommunen.