Besluttet 19. august, Økonomiudvalget, Glostrup
Årsplan for informationssikkerhed og databeskyttelse med afsæt i DPO-rapport 2025
Glostrup Kommunes databeskyttelsesrådgiver (DPO) fremsendte i marts 2026 sin årsrapport for 2025. Administrationen har med afsæt i årsrapporten udarbejdet en handleplan for at højne databeskyttelsen (GDPR-modenheden).
Kort fortalt
- Forslaget
- Databeskyttelsesrådgiverens årsrapport tages til orientering.
- Handlingsplanen for informationssikkerhed og databeskyttelse godkendes.
- Hvem
- Økonomiudvalget, Glostrup Kommune
- Hvornår
- Onsdag 19. august 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen anbefales godkendt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
I 2025 gennemførte databeskyttelsesrådgiveren (DPO) en modenhedsmåling af databeskyttelsen (GDPR, EU-persondataforordningen) i Glostrup Kommune. Målingen er et led i DPO’ens lovpligtige opgave med at kontrollere overholdelsen af GDPR-reglerne i kommunen. Rapporten konkluderer en stor fremgang ift. GDPR-modenhed, hvor udvalgte anbefalinger fra tidligere år er blevet implementeret. Rapporten viser ligeledes, at der fortsat er lovpligtige områder, som Glostrup Kommune bør gennemføre.
Målingen omfatter 37 modenhedskriterier – fordelt på fire hovedområder – som afspejler krav direkte efter GDPR eller forhold af betydning for GDPR. Målingen baseres på en skala fra 1-5, hvor niveau 1 er lavest og 5 er højest. Årsrapporten fremlægges til efterretning.
Modenhedsniveauet er samlet set fastholdt på 4,1 som sidste år.
Administrationen har udarbejdet en handleplan for at følge op på anbefalingerne i rapporten.
Handleplan
Med afsæt i DPO-rapportens anmærkninger, anbefaler DPO følgende indsatsområder, som Administrationen udmønter således:
• NIS2-direktiv – afklaring og implementering
• Governance og ledelsesansvar
• Risikostyring
• Uddannelse og awareness
• Forsyningskædesikkerhed
• Teknisk sikkerhed
• Fysisk sikkerhed
• Øge Procesmodenheden via Risikovurderinger af systemer.
• Igangsætte risikovurderingsarbejdet ifm. DPR’[1]s godkendelse af nye IT-systemer.
• Gennemførsel af risikovurderinger ud fra den DSD-udviklede model for risikovurderinger i fællesskab med de øvrige Kommuner.
• Gennemførsel af risikovurdering på KOMBIT systemer, efter udlevering af KOMBIT’s compliancepakker (forventeligt modtaget i september 2023)
• Tilretninger af øvrige kommuners risikovurderinger samt journalisering heraf.
• Opsætning af løbende opfølgning på risikovurderinger ud fra en risikobaseret tilgang.
• Øge Procesmodenheden gennem fortegnelser og risikovurderinger.
- Implementering af nye KL art. 30 fortegnelser og risikovurderinger.
• Afholdelse af møder med fagområderne for at gennemgå og tilpasse de eksisterende fortegnelser og risikovurderinger, der pt. ligger i Cerivo[2].
• Bibeholdelse af modenhedsniveau gennem fokus på bevaring af nylige indsatser.
• Forsat drifte eksisterende driftsopgaver afledt af tidligere projektgennemførsler.
• Afsætte tid til nytilkomne driftsopgaver afledt af projektindsatser fra tidligere årsplaner.
• Øge Awareness på ledelses- og medarbejderniveau
- Styrkelse af vidensniveauet omkring GDPR på for ledelse og medarbejdere.
• Udskiftning af leverandør af awareness-platform.
• Gennemførsel af SAMSIK’s spil i samarbejde med Forsvarets Efterretningstjeneste omkring risikostyring, IT-beredskabsplan og adfærdsaspekter der gennemføres i workshopformat for relevante målgrupper.
Gennemførsel af ovenstående fokusområder vil, efter GDPR-enhedens vurdering, øge compliance-niveauet i Glostrup Kommune, og vil danne forudsætningen for, at den positive udvikling kan fortsættes. Effekten af indsatserne vil fremgå i de kommende DPO-rapporter, og ligeledes i dialog med Datatilsynet, som ligeledes efterspørger indsatserne.
[1] Digitaliserings -og Porteføljeråd.
[2] Kommunens system til GDPR og Informationssikkerhed
Økonomi
Handleplanen gennemføres inden for det afsatte budget og organisationens ressourceramme.
Indstilling
Center for Organisation og Styring indstiller:
• at Databeskyttelsesrådgiverens årsrapport tages til orientering.
• at handlingsplanen for informationssikkerhed og databeskyttelse godkendes.
Beslutning
• Til orientering.
• Indstillingen anbefales godkendt.
Fraværende:
Torben Martinsen, Dan Kornbek Christiansen,
Selim Baran
Bilag
Kilde: Glostrup Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 19. august 2026, punkt 13. Læs den originale sag hos kommunen.