Behandlet 27. august, Handicaprådet, Glostrup
Orientering om høring af forslag til Kommuneplantillæg nr. 3 og Lokalplan GL60.1 for parkeringshus ved Engtoftevej
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2025-2037 og forslag til Lokalplan GL60.1 for parkeringshus ved Engtoftevej fremlægges til Handicaprådets behandling med henblik på muligheden for at afgive høringssvar til Glostrup Kommune.
Trafik og cyklerByggeri og lokalplanerDet sociale
Kort fortalt
- Forslaget
- Handicaprådet behandler muligheden for at give høringssvar.
- Hvem
- Handicaprådet, Glostrup Kommune
- Hvornår
- Torsdag 27. august 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen har den 24. juni 2026 vedtaget at sende forslag til Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2025-2037 og forslag til Lokalplan GL60.1 for parkeringshus ved Engtoftevej i offentlig høring. Forslagene er i høring fra den 26. juni 2026 til den 4. september 2026.
Der er sammen med planforslagene udarbejdet en uddybende miljørapport, som er udsendt som støttebilag i forbindelse med høringen.
Kommuneplantillægget øger den maksimale bebyggelsesprocent fra 200 til 250 rammeområde GT02, Parkeringshus ved Engtoftevej for at den planlagte parkeringshusbebyggelse kan rummes indenfor rammeområdet.
Lokalplanforslaget åbner mulighed for, at der kan bygges et p-hus i 4 etager med tagfladen ligeledes indrettet til parkering. Da der samtidig er mulighed for at udføre delvis nedgravet parkering, vil der kunne være op til 6 lag parkering i konstruktion.
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 3, Lokalplan GL60.1, miljørapporten samt offentliggørelsesannoncen er vedhæftet som bilag.
Økonomi
Sagen har ikke betydning for Handicaprådets økonomi.
Indstilling
Center for Miljø og Teknik indstiller:
• at Handicaprådet behandler muligheden for at give høringssvar.
Fraværende:
Bilag
Kilde: Glostrup Kommune, Handicaprådet, dagsorden fra mødet torsdag 27. august 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.