Spring til indholdet
Glostrup
Skift kommune
KøbenhavnGlostrupAlle kommuner

Besluttet 24. september, Økonomiudvalget, Glostrup

Fastsættelse af den kommunale udskrivningsprocent og valg af selvbudgettering eller statsgaranti for 2027

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte den kommunale udskrivningsprocent for 2027. Samtidig skal kommunalbestyrelsen beslutte, om Glostrup Kommune skal selvbudgettere sine indtægter i 2027 eller vælge det statsgaranterede indtægtsgrundlag.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Forslaget
  • Udskrivningsprocenten for 2027 fastsættes til 24,6
  • Glostrup Kommune vælger det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2027
Hvem
Økonomiudvalget, Glostrup Kommune
Hvornår
Torsdag 24. september 2026
Status
Besluttet. Økonomiudvalgets indstiller godkendt: • at udskrivningsprocenten for 2027 fastsættes til 24,6 • at Glostrup Kommune vælger det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2027. Piet Papageorge Timmermann.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Fastsættelse af den kommunale udskrivningsprocent

Kommunalbestyrelsen skal som en del af 2. behandlingen af Budget 2027-2030 fastsætte udskrivningsprocenten for den kommunale indkomstskat i 2027.

I 1. behandlingsbudgettet, behandlet i Kommunalbestyrelsen den 16. september 2026, er det den nuværende udskrivningsprocent på 24,6 som er lagt til grund.

Valg af selvbudgettering eller statsgaranti

Kommunalbestyrelsen skal som en del af 2. behandlingen af Budget 2027-2030 beslutte, om kommunens indtægter fra skatter, tilskud og udligning mv. i 2027 skal være baseret på den såkaldte statsgaranti, eller om kommunen ønsker at selvbudgettere.

Administrationen har fået konsulenthuset Dataproces til at udarbejde en prognose, der er beskrevet nærmere i vedlagte notat. Den overordnede konklusion er, at der i 2027 forventes et højere indbyggertal, end der er lagt til grund for statsgarantien, der er dog en usikkerhed omkring udskrivningsgrundlagets størrelse, da befolkningssammensætningen primo september afviger fra det forventede. Analysen indikerer dog en potentiel gevinst ved at vælge selvbudgettering i 2027 i 8 ud af 9 scenarier.

Hvis prognosen i den seneste økonomiske redegørelse fra Økonomiministeriet viser sig at være retvisende, vil Glostrup Kommune kunne opnå en gevinst på valg af selvbudgettering på 7-11 mio. kr. afhængig af befolkningsudviklingen i resten af 2025.

Gevinsten vil kunne blive både større eller mindre, hvis Økonomiministeriets prognose ændrer sig, hvilket ligeledes er illustreret i notatet. Hertil kommer usikkerheden omkring befolkningssammensætningen, samt at det i 2026 ventes at Glostrup Kommunes udskrivningsgrundlag pr. indbygger, for første gang, vil være mindre end landsgennemsnittet jf. notat om skatter, tilskud og udligning.

Da befolkningsudviklingen er behæftet med usikkerhed, og størrelsen på en eventuel gevinst er forholdsvis begrænset, giver det statsgaranterede udskrivningsgrundlag en langt større grad af budgetsikkerhed.

På baggrund af ovenstående og vedlagte notat indstiller Center for Organisation og Styring derfor, at Glostrup Kommune vælger det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2027.

Negativ eller lav befolkningstilvækst resten af året, en generel afmatning i økonomien og et højt antal selvbudgetterende kommuner er alle risici, der vil kunne medføre en lavere nettogevinst ved selvbudgettering end angivet ovenfor. Administrationen fraråder derfor også, at der på nuværende tidspunkt disponeres over en endnu ikke realiseret gevinst, hvis Kommunalbestyrelsen vælger at selvbudgettere.

Valget mellem selvbudgettering og det statsgaranterede udskrivningsgrundlag påvirker også kirkeskatten for 2027. Ved valg af selvbudgettering, vil en potentiel gevinst eller tab tilsvarende blive indarbejdet som en regulering tre år efter i 2030.

Økonomi

I 1. behandlingsbudgettet 2027-30 er tallene fra statsgarantien indarbejdet sammen med den nuværende skatteprocent på 24,6.

Dette giver et provenu fra de kommunale indkomstskatter på 1.396,8 mio. kr. i 2027 og en samlet indtægt vedrørende skatter, tilskud og udligning mv. på 2.216,9 mio. kr.

Indstilling

Center for Organisation og Styring indstiller:

• at udskrivningsprocenten for 2027 fastsættes til 24,6

• at Glostrup Kommune vælger det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2027

Beslutning

Økonomiudvalgets indstiller godkendt:

• at udskrivningsprocenten for 2027 fastsættes til 24,6

• at Glostrup Kommune vælger det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2027.

Fraværende:

Piet Papageorge Timmermann

Bilag

Kilde: Glostrup Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet torsdag 24. september 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.