Spring til indholdet
Glostrup
Skift kommune
KøbenhavnGlostrupAlle kommuner

Besluttet 8. oktober, Økonomiudvalget, Glostrup

Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg 2 - EB13 Rækkehusområde ved Ejby Mosevej og Skolestien

Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2025-2037 fremlægges til kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse.

Byggeri og lokalplanerSkoler og børn

Kort fortalt

Forslaget
  • Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2025-2037 vedtages endeligt uden ændringer.
Hvem
Økonomiudvalget, Glostrup Kommune
Hvornår
Torsdag 8. oktober 2026
Status
Besluttet. Indstillingen anbefales godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 24. juni 2026 at sende forslag til Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2025-2037 i offentlig høring.

Kommuneplantillægget er udarbejdet i sammenhæng med Lokalplan EL43 for Ejby Mosevej 13-15, som giver mulighed for opførsel af en rækkehusbebyggelse på de to adresser. Lokalplanen behandles som et særskilt punkt på dette møde.

Tillæg nr. 2 udlægger et nyt rammeområde EB13, der omfatter de to grunde Ejby Mosevej 13 og 15, og reducerer dermed det eksisterende rammeområde EB04 med dette område.

Rammeområde EB13 ændrer områdets anvendelse fra åben-lav boligbebyggelse og offentlige formål til tæt-lav boligbebyggelse og ændrer bebyggelsesprocenten fra 30 til 35. EB13 fastholder den nuværende højde på max 8,5 m og 1,5 etager. Bestemmelserne i det reducerede rammeområde EB04 videreføres uændret.

Tillæg nr. 2 har sammen med forslag til Lokalplan EL43 for Ejby Mosevej 13-15 været i høring i 10 uger fra den 26. juni til den 4. september 2026. I høringsperioden er der ikke indkommet indsigelser specifikt til Tillæg nr. 2.

Tillæg nr. 2 er vedhæftet i den endelige udgave.

Økonomi

Sagen har i sig selv ikke bevillingsmæssige konsekvenser.

Indstilling

Center for Miljø og Teknik indstiller:

• at Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2025-2037 vedtages endeligt uden ændringer.

Behandling i Miljø-, Teknik- og Ejendomsudvalget 1. oktober 2026

Indstillingen anbefales godkendt.

Beslutning

Indstillingen anbefales godkendt.

Fraværende:

Dan Kornbek Christiansen

Bilag

Kilde: Glostrup Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet torsdag 8. oktober 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.