Greve
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 19. august, Kultur- og Fritidsudvalget, Greve

Velfærdsalliance mellem DBU og Greve Kommune

Dansk Boldspil-Union (DBU) har rettet henvendelse til administrationen med henblik på at undersøge mulighederne for at etablere en velfærdsalliance mellem DBU, den lokale fodboldunion, de lokale fodboldklubber og Greve Kommune.

Kort fortalt

Forslaget
  • Orienteringen tages til efterretning
  • Administrationen udarbejder et konkret forslag til en velfærdsalliance med DBU, som
  • Administration arbejder ud fra en finansiering af velfærdsalliancen via
Hvem
Kultur- og Fritidsudvalget, Greve Kommune
Hvornår
Onsdag 19. august 2026
Status
Besluttet. Orienteringen blev taget til efterretning.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller,
1. at orienteringen tages til efterretning,
2. at administrationen udarbejder et konkret forslag til en velfærdsalliance med DBU, som
fremlægges til politisk behandling i 2. halvår 2026, godkendes, og
3. at administration arbejder ud fra en finansiering af velfærdsalliancen via
partnerskabspuljen og/eller Idræts- og fritidspuljen over en kommende flerårig
aftaleperiode, godkendes

Sagsfremstilling

Formålet med en velfærdsalliance er at skabe værdi for kommunens borgere og understøtte

udviklingen af det lokale foreningsliv gennem fælles indsatser.
Udkast til velfærdsalliance fra DBU
Administrationen har efter flere møder modtaget et udkast til en velfærdsalliance fra DBU, som
fremgår af bilag 1. Derudover har DBU i bilag 2 præsenteret en oversigt over, hvilken værdi
DBU bidrager med i en velfærdsalliance, samt hvilke økonomiske bidrag DBU forventer fra
Greve Kommune i forbindelse med indgåelse af en velfærdsalliance. Der er desuden vedlagt
bilag 3, som indeholder de lokale fodboldklubbers tilkendegivelser om deres involvering i og
interesse for en velfærdsalliance.
I udkastet lægges der op til en femårig aftaleperiode med opstart den 1. januar 2027 og en
kommunal medfinansiering på 0,14 mio. kr. årligt, svarende til i alt 0,72 mio. kr. over hele
aftaleperioden. Administrationen vurderer dog, at aftaleperioden og beløbet vil kunne justeres
afhængigt af, hvilke indsatser der ønskes igangsat og prioriteret, samt eventuel
medfinansiering fra de involverede fodboldklubber.
I DBU´s udkast til en velfærdsaftale fremgår en række forskellige indsatsområder som har
følgende temaer:
A) Udvikling af fodbold for piger og kvinder
B) Styrkelse af børnefodbolden
C) Ungdomsfodbold
D) Træneruddannelse
E) Ungeløftet (beskæftigelsesindsats)
F) Social indsats
G) Klubstævne
H) Futsal (Indendørs fodbold)
Disse indsatser skal ske i samarbejde med lokale fodboldklubber, DBU og forskellige
forvaltninger i Greve Kommune f.eks. Center for Politik, Organisation & Borgerbetjening samt
Center for Job & Socialservice.
Administrative anbefalinger til indsatser i en potentiel velfærdsalliance
I dialogen med DBU har administrationen særligt lagt vægt på følgende indsatsområder, idet
disse understøtter politisk prioriterede mål i Greve Kommunes vision og politikker:
Fritidsjobindsats for unge som led i velfærdsalliancen
Som en del af velfærdsalliancen ønsker Greve Kommune, DBU, Hundige BK og Bo-Vest at
afprøve, hvordan fodboldklubber kan understøtte unges adgang til deres første fritidsjob.
Projektet retter sig mod unge i alderen 13–17 år og har til formål at styrke deres ansvar,
kompetencer og tilknytning til arbejdsmarkedet gennem fritidsjob i klubber og lokale

virksomheder.
Greve Kommune bidrager med 1–2 ungeguider finansieret gennem Ungeløftet, som er støttet
af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Ungeguiderne skal understøtte
rekruttering, fastholdelse og koblingen mellem de unge og lokale virksomheder. Bo-Vest
bidrager med erfaring fra eksisterende fritidsjobindsatser, mens DBU arbejder på at afklare
mulighederne for ekstern finansiering.
Fodbold For Fremtiden – fællesskab og vej mod uddannelse og beskæftigelse
Som en del af velfærdsalliancen ønsker Greve Fodbold, DBU og Greve Kommune at afprøve
konceptet Fodbold For Fremtiden for unge i alderen 15–29 år. Formålet er at undersøge,
hvordan fodbold og fællesskab kan styrke unges motivation og understøtte deres vej mod
uddannelse og beskæftigelse. Indsatsen retter sig særligt mod målgruppen i Ungeløftet.
Forløbet forankres i Greve Fodbold, som med støtte fra DBU kan tilknytte en træner med
pædagogiske kompetencer og erfaring med målgruppen. Gennem fodboldfitness,
fællesskabsaktiviteter og beskæftigelsesrettede indsatser som CV-workshops,
uddannelsesvejledning og virksomhedsbesøg skal de unge styrke deres sociale, personlige og
arbejdsmarkedsrettede kompetencer.
DBU bidrager med økonomisk støtte til klubaktiviteter, kompetenceudvikling af relevante
fagpersoner samt sparring om forankring og videreførelse af indsatsen efter pilotperioden.
Greve Kommune bidrager med 1–2 ungeguider finansieret gennem Ungeløftet.
En del af holdet – inkluderende fællesskaber for børn og unge med særlige behov
Som en del af velfærdsalliancen ønsker Greve Kommune, Tune IF og DBU at afprøve
konceptet En del af holdet med fokus på børn og unge i alderen 6–18 år med særlige behov.
Formålet er at skabe inkluderende fodboldfællesskaber, der styrker trivsel, sociale relationer og
deltagelse i fritids- og foreningslivet.
Indsatsen skal understøtte tidlig deltagelse i meningsfulde fællesskaber og fungere som et
forebyggende supplement til eksisterende indsatser målrettet børn og unge i mistrivsel.
Samtidig skal samarbejdet styrke sammenhængen mellem kommune, skole, fritid og
foreningsliv samt bidrage til en bæredygtig forankring af tilbuddet i de lokale fodboldmiljøer.
Lovgrundlag
Folkeoplysningsloven.
Økonomiske konsekvenser
Administrationen peger på, at udvalget kan prioritere at finansiere en potentiel velfærdsalliance
med DBU via midler fra partnerskabspuljen og/eller Idræts- og fritidspuljen samt
forhåndsreservere disse midler over f.eks. en fireårig aftaleperiode. Dette under forudsætning
af, at der ikke ændres i de budgetmæssige forudsætninger for puljerne.
I partnerskabspuljen er der årligt afsat 0,4 mio. kr. I partnerskabspuljen for 2026 vil der

ekstraordinært være et disponibelt beløb på 0,1 mio. kr., hvis administrationens indstilling
godkendes i sagen om tildeling af midler fra partnerskabspuljen, som ligeledes behandles på
mødet den 19. august. Dette beløb vil kunne anvendes til finansiering af en velfærdsalliance
med DBU, hvis dette godkendes politisk.
I Idræts- og fritidspuljen, herunder talent- og elitestøtte er der årligt afsat et årligt budget på 1,8
mio. kr.
Fælles for begge puljer er, at der typisk ansøges om et større beløb, end der er afsat midler til.
En prioritering af en velfærdsalliance med DBU over f.eks. fireårig periode vil derfor kunne
medføre et reduceret økonomisk råderum til øvrige partnerskaber og andre ansøgninger i
perioden.
Høring
Der er ikke høringspligt i denne sag.
Kommunikation
Såfremt Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at administrationen udarbejder en ny sag til
politisk behandling i 2. halvår 2026, vil administrationen fortsætte dialogen med de involverede
parter med henblik på at udarbejde et konkret aftalegrundlag for en velfærdsalliance.
Tidsplan
Såfremt Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at administrationen udarbejder en ny sag, vil
denne blive forelagt til politisk behandling i 2. halvår 2026.
Øvrige forhold
På mødet deltager Tobias Nick Jensen, projektchef og teamleder hos DBU Sjælland.

Beslutning

1. Orienteringen blev taget til efterretning.
2. godkendt, idet udvalget ønsker, at administrationen undersøger, om klubbernes
støtteforeninger kan inddrages i projektet.
3. godkendt, idet udvalget ønsker, at der følges op på effekten for borgerne. Dette
således, at et eventuelt mindreforbrug på andre indsatser under andre fagudvalg kan
bidrage til den fremadrettede finansiering.

Fremstilling
Sagsprocedure
Kultur- og Fritidsudvalget.

Kilde: Greve Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget, referat fra mødet onsdag 19. august 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.