Besluttet 19. august, Kultur- og Fritidsudvalget, Greve
Budgetopfølgning 2 (2026) - Kultur- og Fritidsudvalget
I denne sag forelægges fagudvalget indholdet i budgetopfølgning 2 2026 inden for eget udvalgsområde. Den samlede budgetopfølgning 2 2026 behandles i Byrådet den 7. september
Kort fortalt
- Hvem
- Kultur- og Fritidsudvalget, Greve Kommune
- Hvornår
- Onsdag 19. august 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt. Fremstilling Sagsprocedure Kultur- og Fritidsudvalget.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at den forelagte budgetopfølgning for udvalgets område godkendes.
Sagsfremstilling
Denne sag skal ses i sammenhæng med den samlede budgetopfølgning 2 2026, som er
udarbejdet pr. 30. april 2026 og behandles i Byrådet den 7. september 2026.
Det korrigerede budget for Kultur- og Fritidsudvalget var pr. 30. april 2026 på 102,0 mio. kr.
Forventet regnskabsresultat og afvigelser på udvalgets område gennemgås nedenfor.
Områder under Kultur- og Fritidsudvalget
Inden for udvalgets område forventes et samlet regnskabsresultat på 101,7 mio. kr., som
afviger fra det korrigerede budget med et mindreforbrug på -0,2 mio. kr.
Drift inden for servicerammen
Inden for servicerammen forventes mindreforbrug på -0,2 mio. kr. De væsentligste afvigelser er
følgende:
Greve Museum: -0,7 mio. kr. (mindreforbrug)
Greve Svømmehal: 1,1 mio. kr. (merforbrug/mindreindtægt)
Greve Idræts- og Fritidscenter: -0,7 mio. kr. (mindreforbrug)
Der henvises til vedlagte bilag 1, der redegør for udvalgets forventede regnskabsresultat,
eventuelle afvigelser fra det korrigerede budget samt de primære årsager til afvigelserne.
Der lægges desuden op til at foretage en budgetneutral omplacering af 3,2 mio. kr. årligt vedr.
bidrag til Køge Bugt Strandpark fra Kultur- og Fritidsudvalgets område til Økonomi- og
Erhvervsudvalgets område, hvor Køge Bugt Strandpark er forankret, jf. delegationsplanen for
Greve Kommune. Omplaceringen medtages som indstilling i den samlede bevillingssag til
budgetopfølgning 2 til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser. Eventuelle bevillinger gives i
forbindelse med bevillingssagen til budgetopfølgning 2 2026, som behandles af Byrådet den 7.
september 2026.
Høring
Der er ikke høringspligt i denne sag.
Beslutning
Godkendt.
Fremstilling
Sagsprocedure
Kultur- og Fritidsudvalget.
Kilde: Greve Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget, referat fra mødet onsdag 19. august 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.