Greve
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLyngby-TaarbækOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 31. august, Økonomi- og Erhvervsudvalget, Greve

I/S Hedeland regnskab 2025

I/S Hedelands årsregnskab fremsendes til orientering. Regnskabet for 2025 viser et driftsoverskud på 1,2 mio. kr.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Økonomi- og Erhvervsudvalget, Greve Kommune
Hvornår
Mandag 31. august 2026
Status
Besluttet. Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler overfor Byrådet, at administrationens indstilling godkendes. Fremstilling Sagsprocedure Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at I/S Hedelands årsberetning og regnskab tages til efterretning.

Sagsfremstilling

I/S Hedeland har til formål at etablere og drive det størst muligt sammenhængende, offentligt
tilgængelige fritids- og friluftsområde i grusgravene beliggende i Greve, Roskilde og HøjeTaastrup Kommuner. Hedeland er forpligtet til løbende at opkøbe de udgravede arealer inden
for et afgrænset område i de tre kommuner med henblik på at etablere rekreative arealer.
Hedeland er kontraktligt forbundet til disse jordopkøb og opsparer løbende midler via
egenkapitalen til formålet.
Derudover arbejder Hedeland efter en Udviklingsplan, som blev godkendt af byrådet i 2017.
Planen danner ramme for, at I/S Hedeland understøtter initiativer inden for temaerne
Forretning, Fysik og Formidling, herunder f.eks. udlejning og events, etablering af Mountain
Bike-spor og ridestier samt formidling via blandt andet sociale medier.
Årsberetning 2025
Fysik
Etablering af Mountain Bike-spor. Sporbyggerlauget har videreudviklet Mountain Bikesporene i Hedeland med fokus på bedre holdbarhed, udfordringer og mulighed for
helårsbrug gennem forbedret dræning og sporopbygning. Der er blandt andet etableret
nye strækninger som ”Operaen” samt en ny sort sløjfe for teknisk erfarne ryttere.
Samtidig er vandlidende områder på Gåsesletten og strækningen ”Woolfstreet” blevet
forbedret i samarbejde med I/S Hedeland. Mountain Bike-sporene blev indviet i

september 2024 og omfatter nu samlet 45 km opmærkede ruter. Arbejdet er blandt andet
muliggjort gennem støtte fra Tscherning, som fortsat stiller maskiner og udstyr til
rådighed.
Nyt strategisk vigtigt stistykke. I forbindelse med DSV’s lagerbyggeri ved Kaptajnsskoven
er der etableret et nyt strategisk vigtigt stistykke på baggrund af overskydende rene
grusmaterialer. Stien kobler sig på Hedelands eksisterende stisystem og skal på sigt
forbinde det nuværende Hedeland Naturpark med fremtidige arealer på den anden side
af Østre Vindingevej.
Formidling
Jubilæer og formidling. Hedeland Vinlaug og Brandhøjbanen fejrede begge 40-års
jubilæum i 2025 med arrangementer, rundvisninger og receptioner, som tiltrak stor
interesse og medieomtale. Hedeland Vinlaug markerede jubilæet med vinsmagning og
formidling om dyrkning og vinproduktion, mens Brandhøjbanen afholdt et flerdages
arrangement for togentusiaster fra andre klubber. Begge jubilæer blev blandt andet
omtalt i Sjællandske Nyheder.
Turisme og synlighed. Hedeland Naturpark har fortsat samarbejdet med VisitFjordlandet
som turismepartner og har deltaget i kampagner, guidebog og sommerindstik i Politiken.
Kampagnerne har skabt stor synlighed med over 545.000 eksponeringer og næsten
7.000 besøg på landingssider. Samtidig er Facebookgruppen ”Brugere af Hedeland”
vokset til ca. 5.400 medlemmer og bidrager aktivt til netværk, formidling og dialog om livet
i Hedeland. Derudover er nye brune turistinformationstavler nu opsat ved motorvejene for
at synliggøre Hedelands natur-, kultur- og fritidstilbud.
Årets regnskabsmæssige resultat
Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger.
Totalregnskabet for 2025 udviser i henhold til regnskabsopgørelsen i et driftsoverskud på 1,2
mio. kr., en aktivsum på 16,4 mio. kr. og en egenkapital på 15,3 mio. kr. Der er et samlet
regnskabsresultat på 1,9 mio. kr.
I/S Hedelands ordinære driftsvirksomhed består udover de kommunale tilskud også af
indtægter fra gravning af grus, køretilladelser, entréafgifter og øvrig bygnings- og
arealudlejning af bl.a. areallejeaftaler, amfiteatret og naturhytten.
Indtægter fra den ordinære driftsvirksomhed:
Kommunale driftstilskud fra Greve, Høje- Taastrup og Roskilde

5,4 mio. kr.

Lejeindtægter

1,0 mio. kr.

Diverse Indtægter (bl.a. gravning af grus)

1,6 mio. kr.

Indtægter i alt

8,0 mio. kr.

Anlægsregnskabet
Anlægsbudgettet for 2025 var på 0,8 mio. kr. Der har været et forbrug på 0,05 mio. kr. og
dermed et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. Regnskabet indeholder en fortegnelse over
igangværende og afsluttede anlægsarbejder pr. 31. december 2025.
Oversigt over økonomi fremgår af bilag 1.
Lovgrundlag
Vedtægterne for I/S Hedeland, hvoraf det fremgår af §12, at regnskabet skal godkendes af
bestyrelsen og interessentkommunerne skal orienteres. Årsregnskabet er udarbejdet efter
kravene i bekendtgørelse om kommunernes budget og regnskabspraksis.
Økonomiske konsekvenser
Udover det aftalte tilskud på 6,7 mio. kr., har sagen ingen yderligere økonomiske konsekvenser
for Greve Kommune
Høring
Der er ikke høringspligt i denne sag.

Beslutning

Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler overfor Byrådet, at administrationens indstilling
godkendes.

Fremstilling
Sagsprocedure
Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.

Kilde: Greve Kommune, Økonomi- og Erhvervsudvalget, referat fra mødet mandag 31. august 2026, punkt 14. Læs den originale sag hos kommunen.