Besluttet 31. august, Økonomi- og Erhvervsudvalget, Greve
Budget 2027-30 - 1. behandling
Greve Kommunes budget danner grundlag for kommunens aktiviteter og service til borgerne. Direktionen har på baggrund af det samlede budgetmateriale udarbejdet direktionens budgetforslag for Budget 2027-30, som blev udsendt i høring den 19./20. august 2026.
Kort fortalt
- Forslaget
- Direktionens budgetforslag 2027-30 førstebehandles og godkendes
- Model A i forhold til afstemningsprocedure ved 2. behandling af budget 2027-30
- Det godkendes, at administrationen bemyndiges til at udmønte projektlederløn til
- Hvem
- Økonomi- og Erhvervsudvalget, Greve Kommune
- Hvornår
- Mandag 31. august 2026
- Status
- Besluttet. Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler overfor Byrådet, at administrationens indstillinger godkendes. Fremstilling Sagsprocedure Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller,
1. at direktionens budgetforslag 2027-30 førstebehandles og godkendes,
2. at model A i forhold til afstemningsprocedure ved 2. behandling af budget 2027-30
vælges og godkendes, og
3. at det godkendes, at administrationen bemyndiges til at udmønte projektlederløn til
relevante anlægsprojekter såfremt budgetforslaget vedtages.
Sagsfremstilling
Direktionens budgetforslag 2027-30
Direktionen har på baggrund af det samlede budgetmateriale udarbejdet direktionens
budgetforslag 2027-30, som indstilles til førstebehandling. Direktionens budgetforslag fremgår
af bilaget.
Byrådet besluttede på mødet den 28. januar 2026 (pkt. 15) proceduren for budgetlægningen
2027-30 med fortsat fokus på langsigtet økonomisk styring og at Budget 2027-30 gøres toårigt,
og dermed også får betydning for Budget 2028-31. På mødet den 22. juni 2026 (pkt. 26) blev
det ydermere besluttet, at direktionen fremmer et forslag til budget 2027-30, der sikrer et
budget i balance og som ligger inden for rammerne af Greve Kommunes økonomiske politik.
Det blev besluttet, at basisbudgettet indeholder nedenstående og at der derudover udarbejdes
katalog med tekniske rettelser, udvidelses- og effektiviseringsforslag med udgangspunkt i
primært budgetanalyser samt bruttoanlægsforslag.
Budgetårene 2027-30 opdateret med nyeste pris- og lønskøn baseret på KL´s
udmeldinger
Konsekvenserne af eventuelle tillægsbevillinger, som Byrådet har besluttet i de løbende
budgetopfølgninger eller i selvstændige sager
Genberegning af kommunens indtægter (skatter, tilskud og udligning) opdateret med KL
´s model
Finansielle poster (renter, afdrag, lånoptag m.v.)
Investeringsoversigten (oversigt over anlægsprojekter) baseret på det vedtagne budget
2026-29, korrigeret for politiske beslutninger truffet siden budgetvedtagelsen
Konsekvenserne af Skønskatalog for udviklingen på arbejdsmarkedsområdet
Konsekvenserne af DUT-katalog
Konsekvenserne af Demografikatalog
I Greve Kommune skal budget 2027-30 bl.a. håndtere stigende udgifter på det specialiserede
voksen- og børneområde - herunder forebyggelse, anbringelser og PPR, førtidspension og tabt
arbejdsfortjeneste, mangel på arbejdskraft samt pres på anlægsområdet i forhold til bl.a.
kapacitetsudfordringer til børn og ældre, stort efterslæb og behov for genopretning og
vedligeholdelse samt fokus på klima og bæredygtighed.
Forud for arbejdet med budget 2027-30 har administrationen arbejdet med 11 budgetanalyser,
som tidligere er offentliggjort som en del af budgetmaterialet og som afrapporteres på
selvstændig sag.
Økonomisk konsekvens i forhold til både investeringer og effekter fremgår af de enkelte
afrapporteringer og af sammenfattende bilag. Nogle af budgetanalyserne vil allerede have et
potentiale med det samme og i 2027, mens andre kræver noget længere tid og der vil også
være budgetanalyser, som først efter et par års idriftsættelse begynder at generere et
potentiale, der overstiger størrelsen på investeringen.
Mulige anlægsinvesteringer vil ligge i budgetperioden 2027-30, mens driftsinvesteringerne vil
ligge fra nu og frem med løbende driftsudgifter hen over årene. Der er en samlet årlig
effektivisering stigende fra 3,5 mio. kr. i 2027 til næsten 51 mio. kr. i 2030 til omkring 70 mio. kr.
i 2033 og frem.
De økonomiske konsekvenser af direktionens tilvalg af budgetanalyserne indgår i direktionens
samlede budgetforslag. Direktionens budgetforslag indeholder i alt effektiviseringer og
besparelser for 3,5 mio. kr. og udvidelsesforslag for 14,8 mio. kr. i 2027. Derudover er der
indarbejdet tekniske rettelser for 71,6 mio. kr. i 2027.
På anlægsområdet indeholder budget 2027-30 en ændret periodisering af allerede besluttede
anlægsprojekter, hvor beløb rykkes mellem årene. Netto er der tilført ca. 56 mio. kr. samlet set i
2027-30 (udover ændringer til de konkrete projekter er der afsat midler til ny ressourcemodel,
jf. BY den 22. juni 2026 pkt. 33).
Direktionens budgetforslag 2027-30 har følgende budgetoverblik for budget 2027-30:
Resultatopgørelse (mio. kr.)
Indtægter – Skatter, tilskud og
udligning
Driftsudgifter
Renter og kursregulering
Ordinært driftsresultat
Anlægsudgifter, netto
Køb og salg af grunde og
ejendomme og fondsmidler
Skattefinansieret området
Afdrag på lån samt lånoptag (netto)
Øvrige forskydninger
Ændring i likvide aktiver, i alt
*Note: + = udgift og - = indtægt
Direktionens budgetforslag overholder Greve Kommunes Økonomiske Politik og den af KL
udmeldte vejledende service- og anlægsramme. Servicerammen er på ca. 3,03 mia. kr. (inkl.
vurdering i relation til opgaveflyt fra Sundhedsreformen samt ubalance mellem
servicerammereduktion og bloktilskudseffekt, jf. afsnit nedenfor), mens anlægsrammen ligger
på ca. 174 mio. kr.
KL har ekstraordinært i den vejledende tekniske serviceramme ikke fordelt 1,3 mia. kr. af den
samlede serviceramme til de enkelte kommuner. KL noterer selv, at ”Dette skal … ses i lyset af
udfordringer med at opgøre udgifter i relation til opgaveflyt i regi af sundhedsreformen … som
forventes at påvirke kommunerne forskelligt.”. For at Greve Kommune ikke budgetlægger med
for lille en andel af servicerammen i direktionens budgetforslag, har administrationen som
konsekvens heraf vurderet, hvad Greve Kommunes andel af de 1,3 mia. kr. udgør. Der er i den
forbindelse foretaget to vurderinger:
Administrationen har for det første sammenholdt det fald i bloktilskuddet som følger af
opgaveflyt i regi af sundhedsreformen, og som er opgjort i den vejledende tekniske
serviceramme, med det faktiske fald i udgifter, som ligger til grund for de tekniske rettelser i
budgetforslaget. Dette indikerer, at Greve Kommune står til at miste mere serviceramme, end
der er udgifter, som bortfalder. Administrationen har derfor øget servicerammen svarende til at
servicerammereduktionen svarer til bortfaldet af udgifter under servicerammen.
For det andet har administrationen på baggrund af udsendt opgørelse fra KL vurderet, hvilke
kommuner der ligesom Greve Kommune har en ubalance mellem servicerammereduktion og
bloktilskudseffekt. Lægges det til grund, at disse kommuner vil fastholde niveauet for
servicerammen, da svarer det til 0,5 mia. kr. af de 1,3 mia. kr., hvorefter der udestår 0,8 mia.
kr., som administrationen har fordelt efter bloktilskudsnøglen i tråd med almen praksis, og som
servicerammen derfor er øget med.
Overholdelse af den økonomiske politik
Ordinært driftsoverskud på 120 mio. kr. årligt
Budget 2027
Teknisk serviceramme skal overholdes
Teknisk anlægsramme skal overholdes
Anlægsbudget på mindst 70 mio. kr. (obs på
forudsætning om finansiering fra salg ved
anlægsudgifter udover de 70 mio. kr.)
Gennemsnitlig likviditet på mindst 200 mio. kr.
*Driftsoverskuddet i 2027 er fratrukket gevinst ved selvbudgettering på ca. 88,5 mio. kr.
I direktionens budgetforslag er der i forhold til plejehjem i Tune budgetlagt med
grundkapitalindskud for 23,4 mio. kr. i 2029 (med udgangspunkt i 96 boliger á 65 m2 og en
kvadratmeterpris på 37.490 kr., hvor udgiften til grundkapitalindskud udgør 10 pct. af summen)
samt et likviditetstræk på 120,0 mio. kr. i 2029 som deponering. Den endelige økonomi er
fortsat usikker, men i alt er der således reserveret 143,4 mio. kr. til formålet.
Bilaget indeholder udover direktionens budgetforslag det samlede budgetmateriale inkl.
beskrivelse af effektiviserings- og besparelsesforslag samt forslag til udvidelser og
bruttoanlægsforslag, der ikke medgår i direktionens budgetforslag. Forslag, der medgår i
direktionens budgetforslag, er markeret med ”x”.
Afstemningsprocedure
Forud for andenbehandlingen af budgettet fremsender forligspartierne deres ændringsforslag til
direktionens budgetforslag (defineret som Budgetforliget). Hvis et eller flere partier står udenfor
Budgetforliget kan disse partier enkeltvis eller i én eller flere grupper også fremsende
ændringsforslag til budgetforslaget.
Ved andenbehandlingen kan Byrådet beslutte at sætte alle enkeltpunkter i henholdsvis
Budgetforliget og ændringsforslaget/ene til afstemning, dette kan give op til 300
afstemningspunkter, alternativt kan Byrådet beslutte at gennemføre afstemningen i blokke. Et
mere vidtgående ændringsforslag sættes altid til afstemning før et mindre vidtgående.
Herunder skitseres fire forskellige modeller for afstemning ved andenbehandlingen.
A. Der stemmes om det samlede budgetforlig og om det/de samlede ændringsforslag
fremsendt af øvrige partier. Afstemningen sker således, at der stemmes om det mest
vidtgående forslag først.
B. Der stemmes i blokke hvor punkter, der er indstillet af alle partier, sættes til afstemning
som ét samlet afstemningspunkt for henholdsvis drift, anlæg og finansposter, og alle
punkter med uenighed sættes til afstemning herefter. Punkter med uenighed samles i
blokke ift. tilslutningen til punkterne fx samles drift foreslået af forligspartierne, og drift
foreslået af andre partier/grupper af partier, og tilsvarende for anlæg og finansposter.
C. Som alternativ til model B stemmes der i blokke hvor punkter, der er indstillet af alle
partier sættes til afstemning som ét samlet afstemningspunkt for henholdsvis drift, anlæg
og finansposter. Alle ændringsforslag med uenighed sættes til afstemning enkeltvist
herefter.
D. Der stemmes enkeltvis om alle punkter i de fremsendte ændringsforslag.
Afstemningslisten sammensættes af punkter fra Budgetforliget og punkter fremsendt af
andre partier/grupper af partier.
Anvendelsen af model A, B og C forudsætter fuld enighed blandt alle Byrådets medlemmer om
metoden. Såfremt der ikke er fuld enighed om en afstemningsprocedure, træder
Styrelseslovens bestemmelser i kraft, hvorefter alle ændringsforslag sættes til afstemning
enkeltvist (model D), med det mest vidtgående først.
Til orientering følger nedenstående drejebog til 2. behandlingen.
1) Borgmesterens fremlæggelsestale
2) Partiernes gruppeformænd får ordet (rækkefølge efter partistørrelse)
3) Debat/replik om budgettet
4) Afstemning
5) Beslutning om øvrige indstillingspunkter til dagsordenspunktet
Administrationen indstiller, at Byrådet (i tråd med budgetprocessen de sidste par år) godkender
model A som afstemningsprocedure for andenbehandlingen af budgettet.
Ressourcemodel - anlægsprojekter
På Byrådsmødet den 22. juni 2026 (pkt. 33) blev ny ressourcemodel på anlægsområdet
godkendt. Det betyder, at der fremadrettet sker en opdeling i finansiering af årsværk til
anlægsprojekter, i en grundbemanding og en porteføljebemanding.
Grundbemandingen på anlæg vil skulle dække, at der kan eksekveres på den anlægsramme
på 70 mio. kr., som er fastsat i den finansielle politik, og som bl.a. vil dække de nødvendige
puljer til anlægsprojekter som vedrører vedligehold af veje, udearealer og bygninger (herunder
Genopretningspuljen samt Vej- og Landskabspuljen).
Porteføljebemandingen er den bemanding, der afsættes derudover til eksekvering af det
vedtagne budget og som derved kan reguleres over tid. Det estimeres, at det medfører
medarbejderressourcer svarende til 10% af en anlægssum.
I direktionens budgetforslag er der derfor under ændringsoversigten på anlægsområdet afsat
10 mio. kr. årligt fra 2027 og frem, mens der under tekniske rettelser på driftsområdet er
modregnet 5 mio. kr. også fra 2027 og frem. Det giver netto 5 mio. kr. årligt, som vil skulle
dække den yderligere bemanding. Den konkrete projektlederløn skal udmøntes til de relevante
anlægsprojekter.
Lovgrundlag
Styrelsesloven.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har de beskrevne økonomiske konsekvenser, jf. bilag.
Øvrige konsekvenser
Sagen har de beskrevne øvrige konsekvenser, jf. bilag.
Høring
Høringen af budgettet vil bestå af offentlig publicering af direktionens budgetforslag inkl. det
samlede budgetmateriale, som også er vedlagt denne sag. Eventuelle yderligere høringer sker
i forbindelse med budgetopfølgningerne, hvis og såfremt der er behov for kompenserende
handlinger, der påvirker fx organisationer og personale.
Kommunikation
Der har været afholdt borgermøde om Budget 2027-30 tirsdag den 18. august 2026, ligesom
direktionen på temamøde med Byrådet og HovedMED onsdag den 19. august 2026 har
præsenteret deres samlede budgetforslag.
Tidsplan
Nedenfor fremgår den overordnede tidsplan i hovedtræk:
Dato
Aktivitet
19. august
BY – Temamøde, hvor direktionens budgetforslag
gennemgås
20. august
Høring - Direktionens budgetforslag + kataloger sendes i
høring
20. august
Udsendelse af ”tomt” forhandlerark til partierne + opstart af
teknisk understøttelse
31. august
ØEU - 1. Behandling af Budget 2027-30
7. september
BY - 1. Behandling af Budget 2027-30
14. september
Høring – Frist for aflevering af høringssvar
16. september
Høring – Offentliggørelse af høringssvar (svar uploades
løbende)
september
Budgetforhandlinger
21. september
Frist for politiske ændringsforslag kl. 8.00 (hvis det skal
medgå i det publicerede ØU-materiale)
28. september
ØEU - 2. behandling af Budget 2027-30
28. september
Frist for politiske underændringsforslag kl. 8.00 (hvis det skal
medgå i det publicerede BY-materiale)
5. oktober
BY - 2. behandling af Budget 2027-30
Øvrige forhold
Det indgår i økonomiaftalen for 2027, at der etableres en ramme til nedsættelser af
indkomstskatten med tilskud i 2027 på op til 200 mio. kr. samt en tilsvarende ramme til
forhøjelser af indkomstskatten i 2027 med henblik på at understøtte en samlet uændret
kommunal skat. Kommuner kan således søge Økonomi- og Indenrigsministeriet om andel i
rammen på op til 200 mio. kr. til forhøjelser af indkomstskatten og dermed få adgang til at
forhøje skatten uden risiko for individuel sanktion ved en samlet kommunal skatteforhøjelse.
På baggrund af ansøgningerne om forhøjelser af indkomstskatten fastsættes rammen til
nedsættelser med tilskud. Kommuner kan inden for denne ramme søge om at nedsætte
indkomstskatten for 2027 med tilskud, uden forhøjelse af andre skatter. Tilskudsprocenten til
skattenedsættelser kan højest udgøre 75 pct. af provenutabet i 2027, 50 pct. i 2028 og 2029 og
25 pct. i 2030. Tilskuddet beregnes én gang for alle.
Som en del af konstitueringsaftalen mellem partierne blev det besluttet, at der i Byrådsperioden
2026-29 ikke ændres ved den kommunale skatteprocent i Greve Kommune. Der søges derfor
hverken om en nedsættelse eller forhøjelse af indkomstskatten.
Beslutning
Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler overfor Byrådet, at administrationens
indstillinger godkendes.
Fremstilling
Sagsprocedure
Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.
Kilde: Greve Kommune, Økonomi- og Erhvervsudvalget, referat fra mødet mandag 31. august 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.