Greve
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 6. oktober, Social- og Handicapudvalget, Greve

Dialog mellem Social- og Handicapudvalget og Handicaprådet

Administrationen har ved flere lejligheder orienteret Social- og Handicapudvalget om bofællesskabet Freyas Kvarter 40-42. Senest ved udvalgets møde den 14. september 2026, hvor udvalget besluttede at afsøge muligheden for en fælles dialog imellem Social- og Handicapudvalget og Handicaprådet.

BoligerDet sociale

Kort fortalt

Hvem
Social- og Handicapudvalget, Greve Kommune
Hvornår
Tirsdag 6. oktober 2026
Status
Besluttet. Drøftelsen blev taget til efterretning.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at drøftelsen taget til efterretning.

Baggrund

Freyas Kvarter 40-42 er et bofællesskab med 5 selvstændige 2-værelses lejligheder, stue,
soveværelse og badeværelse. Det er etableret som ældreboliger efter almenboliglovens § 105
og med selvstændige lejekontrakter. Det er beliggende i et område, hvor Greve Kommune har
flere andre tilbud, eksempelvis botilbuddet Freyas Kvarter 4-6 og bofællesskabet Freyas
Kvarter 40-42 ligger i en nabobygning til Greve Kommunes Akuttilbud, som har åbent i
tidsrummet kl. 15.00 - 8.00.
Greve Kommune har igennem årene været i løbende dialog med Socialtilsyn Øst om
bofællesskabet Freyas Kvarter 40-42. Dette med baggrund i, at tilbuddet over flere omgange
har ændret målgruppe og dermed også har bistået borgere i forskellige livssituationer og med
forskellige støttebehov.

Seneste ændring i målgruppen skete i februar 2023, hvor målgruppen blev ændret til borgere
med psykiske og sociale vanskeligheder. På den baggrund var der også dialog med
Socialtilsyn Øst om, hvorvidt tilbuddet skulle være omfattet af socialtilsynet. Socialtilsyn Øst
afgjorde i marts 2023, at bofællesskabet ikke skulle være omfattet af socialtilsyn.
I juni 2024 var der fornyet dialog med Socialtilsyn Øst herom. Baggrunden for denne dialog
var, at tilsynet vurderede at bofællesskabet var organiseret på en botilbudslignende måde.
Herunder, at der var fast personale til stede i bofællesskabet og at der var indrettet et mindre
kontor og et personaletoilet.
Socialtilsyn Øst vurderede, at den daværende organisering godtgjorde, at der var tale om
botilbudslignende forhold, hvilket efterlod to handlemuligheder for kommunen;
1. At indrette tilbuddet som et egentligt botilbud i overensstemmelse med Socialtilsynets
vurdering, hvilket kunne få betydning for beboernes mulighed for at blive boende i deres
nuværende hjem.
2. At ændre organiseringen af støtten, herunder overgå fra fast bemanding til støtte fra
udekørende medarbejdere, så tilbuddet fortsat kunne fungere som et bofællesskab, og
beboerne kunne blive boende.
Kommunen valgte den sidste løsning med udgangspunkt i hensynet til beboernes mulighed for
at kunne blive boende i deres hjem.
I januar 2026 blev der tilrettelagt en proces med henblik på, at omlægningen af tilbuddet kunne
ske fra 1. juni 2026. Medarbejderne blev orienteret på personalemøde i januar og der
igangsattes en proces i MED-samarbejdet. Herefter blev beboere og pårørende orienteret på
møder i februar 2026
Der blev iværksat en proces for at afdække de fremtidige støttebehov i et samarbejde mellem
myndighedsrådgivere og vejledere og Center for Sundhed og Pleje blev involveret i relation til
personlig pleje, medicinhåndtering mv.
Greve Kommune begik undervejs i denne proces den fejl, at der ikke blev udarbejdet en
egentlig afgørelse på de påtænkte ændringer og dermed blev retssikkerheden kompromitteret
idet der ikke blev udarbejdet klagevejledning og anvist klagemuligheder. Dette var og er en klar
fejl fra Greve Kommunes side.
Sidenhen har Greve Kommune været i dialog med Ankestyrelsen, der er afgivet en
redegørelse til Ankestyrelsen og aktuelt afventer Greve Kommune Ankestyrelsens
tilbagemelding herpå.
Ankestyrelsen har vurderet og meddelt Greve Kommune, at anmodningen om en redegørelse
ikke har opsættende virkning. Herudover er der iværksat en proces, som retter op på
borgernes retssikkerhed.
Greve Kommune har beklaget sagsforløbet og søger igennem dialog og administrative
processer at sikre, at sådanne situationer ikke opstår fremadrettet.
Rammer for dialogen mellem Social- og Handicapudvalget og Handicaprådet

På mødet mellem Social- og Handicapudvalget og Handicaprådet vil administrationen give en
overordnet status på forløbet og processen med henblik på, at skabe mulighed for en drøftelse
imellem rådet og udvalget og få bragt forskellige perspektiver i spil. Særligt ønsker Social- og
Handicapudvalget at drøfte det fremadrettede samarbejde imellem Handicaprådet, DH Greve
og Greve Kommune.
Der vil, af hensyn til kommunens tavshedspligt og borgernes retssikkerhed, ikke blive drøftet
konkrete enkeltsager på mødet.
Social- og Handicapudvalget ønsker med invitationen, mødet og rammerne at den
overordnede status og drøftelsen af samarbejdet sker i fællesskab og ikke i separate dialoger i
henholdsvis råd og udvalg.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Greve Kommune.
Der har ved flere lejligheder været dialog om, hvorvidt omlægningen af bofællesskabet Freyas
Kvarter 40-42 er sket af økonomiske årsager. Administrationen har redegjort for Social- og
Handicapudvalget om, at økonomi ikke har været drivende for omlægningen.
Høring
Der er ikke høringspligt i denne sag.
Øvrige forhold
I mødet deltager repræsentanter fra Handicaprådet.

Beslutning

Drøftelsen blev taget til efterretning.
Afbud: Linda Heegaard, Claus Jensen

Fremstilling
Sagsprocedure
Social- og Handicapudvalget.

Kilde: Greve Kommune, Social- og Handicapudvalget, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.