Spring til indholdet
Greve
Skift kommune
KøbenhavnGreveAlle kommuner

På dagsordenen 10. november, Helhedsplan for Hundige, § 17, stk. 4 udvalget, Greve

Visionen - en foreløbig vision

Udvalget skal drøfte et forslag til en foreløbig vision for Hundige og arbejdsformen for det videre arbejde med visionen. Forslaget bygger på udvalgets hidtidige drøftelser i forløbet med DAC med fokus på tryghed, sammenhæng, attraktivitet og Hundiges potentiale.

Kort fortalt

Hvem
Helhedsplan for Hundige, § 17, stk. 4 udvalget, Greve Kommune
Hvornår
Tirsdag 10. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 10. november 2026. Du finder dem på greve.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at
1. forslaget til en foreløbig vision drøftes, og
2. ønsker til, hvordan det videre arbejde med visionen skal foregå, drøftes.

Sagsfremstilling

På udvalgsmødet den 7. oktober 2026 (pkt. 2) præsenterede DAC en sammenskrivning af de
input, som udvalgsmedlemmerne er kommet med i forbindelse med udviklingen af en vision for
Hundigeområdet.
Fire temaer går igen i udvalgets drøftelser:
Tryghed – både den oplevede og den faktiske
Sammenhæng – fysisk, socialt og mentalt mellem mennesker og områder
Attraktivitet – et sted, man har lyst til at bo, besøge og investere i
Potentiale – Hundige skal udvikle sig fra at være kendt for udfordringer til at være kendt
for sine kvaliteter
På inspirationsturen i Lyngby præsenterede Lyngby-Taarbæk Kommune visionen for ”Et
levende og oplevelsesrigt Kongens Lyngby Centrum” og beskrev processen hen imod en
færdig vision. Udvalgsformanden understregede det ”solide, politiske gruppearbejde”, som lå
forud for den færdige vision, og som har givet politisk ejerskab til visionen i Lyngby. Visionen
fra Lyngby er vedlagt som bilag 1.
Administrationen anbefaler, at udvalget drøfter en foreløbig vision med afsæt i nedenstående
spørgsmål og forslag. Drøftelserne og den foreløbige vision skal bruges i den videre proces,

dels til at sætte retning for den eksterne rådgiver, dels i forbindelse med forskellige former for
inddragelse, herunder borgermødet og temamødet i byrådet – begge i marts 2027.
Spørgsmål
1. Rammer visionen den udvikling, vi ønsker for Hundige?
- Er der en tydelig retning for, hvad vi gerne vil opnå med udviklingen af Hundige?
- Er visionen ambitiøs nok – og samtidig realistisk?
2. Hvad er særligt vigtigt, at visionen afspejler?
- Hvilke kvaliteter ved Hundige skal vi bygge videre på?
- Hvad skal især kendetegne Hundige i fremtiden som bydel, mødested og fællesskab?
3. Hvad mangler vi at få med eller gøre tydeligere?
- Er der perspektiver, hensyn eller ambitioner, som mangler i visionen?
- Er der noget, vi skal fremhæve tydeligere, hvis visionen skal kunne sætte retning for den
videre udvikling af Hundige?
Forslag til en foreløbig vision

Det videre arbejde med visionen
Administrationen foreslår, at udvalget drøfter hvilken arbejdsform, der bedst vil understøtte det
videre arbejde med visionen. Vil udvalget fx arbejde videre med visionen på et udvalgsmøde,
eller vil det være relevant at inddrage en ekstern facilitator, der kan hjælpe med at udforske
ambitioner, perspektiver og mulige formuleringer? Hvilke ønsker har udvalget til
administrationens bidrag?

Udvalgsmødet den 4. februar 2027 vil være det næste tidspunkt, hvor udvalget kan afsætte tid
til udviklingen af visionen.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Greve Kommune.
Høring
Der er ikke høringspligt i denne sag.

Kilde: Greve Kommune, Helhedsplan for Hundige, § 17, stk. 4 udvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 10. november 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.