Spring til indholdet
Greve
Skift kommune
KøbenhavnGreveAlle kommuner

På dagsordenen 10. november, Helhedsplan for Hundige, § 17, stk. 4 udvalget, Greve

Dialogmøde - program, roller mv

På udvalgsmødet den 7. oktober 2026 (pkt. 4) godkendte udvalget formål og målgruppe for dialogmødet den 25. november 2026. Med sagen orienteres udvalget om programmet og de politiske og administrative roller på mødet.

Kort fortalt

Hvem
Helhedsplan for Hundige, § 17, stk. 4 udvalget, Greve Kommune
Hvornår
Tirsdag 10. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 10. november 2026. Du finder dem på greve.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Udvalget har en central rolle i at inddrage borgere og lokale aktører i udviklingen af en ny
helhedsplan for Hundige. Dialogmødet den 25. november 2026 afholdes i Hundige og er et led
i denne proces. Inddragelsesprocessen består desuden af aktiviteter som byvandringen den 8.
september, løbende møder med udvalgte aktører og et større borgermøde i marts 2027.
Formål med dialogmødet
Dialogmødet den 25. november 2026 skal skabe en fælles dialog om Hundiges fremtidige
udvikling med afsæt i deltagernes interesser, ambitioner og aktiviteter.
Målet er at identificere muligheder for, at aktørerne hver for sig og sammen kan bidrage til at
udvikle et mere levende, sammenhængende og trygt Hundige.
Samtidig skal dialogen bidrage til relationsskabelse og en positiv fortælling om området, der
tager afsæt i dets kvaliteter og potentialer og understøtter et fælles ansvar for den videre
udvikling.
Roller på mødet
Udvalgsmedlemmernes rolle er at være nysgerrige, lyttende og undersøgende i forhold til
aktørernes erfaringer og ambitioner. Formålet er at bidrage til at identificere fælles interesser
og bygge bro mellem aktørernes ambitioner og de visioner, udvalget ønsker at realisere med
den nye helhedsplan.
Udvalgsmedlemmerne er fordelt på de forskellige workshops. Hvis deltagerantallet tilsiger det,
vil en eller flere workshops blive delt.
Workshop 1: Et levende Hundige – John T. Olsen og Brigitte Klintskov Jerkel.

Workshop 2: Tryghed og attraktive byrum – Sebastian Bruun Bernhardt og Mehmet Zeki Dogru
Workshop 3: Sammenhæng og fællesskab - Casper Wayert og Pernille Beckmann
Udvalgets formand fungerer som politisk vært og sætter rammen for mødet ved at præsentere
udvalgets opgave, processen og løfte lidt af sløret for den foreløbige vision for Hundige.
Den tekniske direktør leder mødet og faciliterer den fælles dialog og overgangene mellem de
forskellige punkter.
Administrationen understøtter mødet, de forskellige workshops og samler op på deltagernes
perspektiver, forslag og muligheder for videre samarbejde.
Program og ansvarlige
Tid

Punkt

Ansvar

Velkomst og introduktion til helhedsplanen

Formanden

Hvad ønsker borgerne for Hundige?

Aktørerne bag
Drømmecafeen

Hvordan kan man tænke byudvikling?

Ekstern rådgiver

Introduktion til workshops

Den tekniske direktør

Workshops: Hvad kan vi skabe sammen?

Administration

Fælles opsamling og dialog på tværs

Den tekniske direktør

Prioritering af muligheder og næste skridt

Den tekniske direktør

Afrunding og den videre proces

Formanden

Programmet i hovedtræk
16.00-16.10 | Velkomst og introduktion til helhedsplanen
Formanden byder velkommen og præsenterer udvalgets opgave, processen frem mod
anbefalingerne til Byrådet og betydningen af borger- og aktørinddragelse. Han løfter samtidig
en flig af udvalgets foreløbige vision for Hundige og introducerer temaerne for dagens
workshops.

16.10-16.25 | Hvad ønsker borgerne for Hundige?
Aktørerne bag Drømmecaféen præsenterer borgernes ønsker og idéer fra mødet den 4.
september 2026 med fokus på ønsker til mere liv, tryghed og fællesskab.
16.25-16.40 | Hvordan kan man tænke byudvikling?
Den eksterne rådgiver, Schulze+Grassov, som er tilknyttet udviklingen af helhedsplanen for
Hundige, kommer med et inspirationsoplæg til, hvordan man kan tænke strategisk byudvikling
med afsæt i Hundige og den hverdag og de kvaliteter, der findes i området.
16.40-16.45 | Introduktion til workshops
Den tekniske direktør præsenterer de tre workshops og arbejdsformen. Fokus er på at
undersøge mulighederne, prioritere idéer og identificere, hvordan aktørerne kan bidrage hver
for sig og sammen.
16.45-17.15 | Workshops: Hvad kan vi skabe sammen?
Deltagerne arbejder i grupper med tre temaer:
Et levende Hundige: Hvordan kan vi skabe mere liv, aktivitet, handel og attraktive
mødesteder?
Tryghed, attraktive byrum og boliger: Hvordan kan vi styrke Hundige som et trygt og
attraktivt sted at bo og færdes?
Sammenhæng og fællesskab: Hvordan kan vi skabe bedre forbindelser mellem
boligområderne, bymidten, stationen, Waves og de øvrige steder i Hundige?
Hver gruppe identificerer potentialer, udvælger de vigtigste forslag og drøfter, hvem der kan
bidrage, og hvad et første skridt kan være.
Deltagerne er på forhånd fordelt på grupper.
17.15-17.35 | Fælles opsamling og dialog på tværs
Grupperne præsenterer deres vigtigste forslag. På tværs drøftes det, hvordan forslagene kan
bidrage til helhedsplanen, supplere hinanden og skabe nye muligheder for samarbejde.
Deltagerne prioriterer de forslag, som de vurderer, har størst potentiale for at bidrage til en
positiv udvikling i Hundige.
17.35-17.50 | Prioritering af muligheder og næste skridt
Med afsæt i prioriteringen drøftes mulighederne for at føre forslagene videre. Fokus er på
aktørernes bidrag, behovet for at inddrage flere/andre parter og mulige første skridt. Målet er at
identificere – og hvis muligt, aftale - konkrete muligheder for handling og videre samarbejde.
17.50-18.00 | Afrunding og den videre proces
Formanden takker for bidragene, samler op på mødets vigtigste pointer og understreger, at

input fra mødet indgår i udvalgets videre arbejde med helhedsplanen og anbefalingerne til
Byrådet. Der vil ligeledes blive udsendt en kort opsamling til deltagerne med fokus på
potentielle samarbejder og projekter.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Greve Kommune.
Høring
Der er ikke høringspligt i denne sag.
Kommunikation
Billeder og udvalgte pointer fra dialogmødet offentliggøres efterfølgende på udvalgets side www.greve.dk/Hundige.
Øvrige forhold
Repræsentanter fra Schulze+Grassov deltager i dialogmødet, så input fra mødet kan indgå i
det videre arbejde med analyser, forslag til prøvehandlinger og konkrete udviklingsgreb.
Repræsentanter for aktørerne bag Drømmecafeen – biblioteket og Balder – deltager under
præsentationerne.

Kilde: Greve Kommune, Helhedsplan for Hundige, § 17, stk. 4 udvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 10. november 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.