Besluttet 17. august, § 17, stk. 4. Temaudvalg - Natur i lokalområderne, Gribskov
Strategi for fase 2 – lokal dialog og involvering
ADMINISTRATIONEN INDSTILLER TIL TEMAUDVALGET: 1. at drøfte det vedlagte oplæg "Strategi for fase 2 – lokal dialog og involvering" 2. at tiltræde de beskrevne principper for tilrettelæggelsen af fase 2 3. at godkende at oplægget danner den overordnede ramme for udvalgets videre dialogarbejde 4. at …
Kort fortalt
- Forslaget
- Drøfte det vedlagte oplæg "Strategi for fase 2 – lokal dialog og involvering"
- Tiltræde de beskrevne principper for tilrettelæggelsen af fase 2
- Godkende at oplægget danner den overordnede ramme for udvalgets videre
Og 1 punkter mere i indstillingen herunder.
- Hvem
- § 17, stk. 4. Temaudvalg - Natur i lokalområderne, Gribskov Kommune
- Hvornår
- Mandag 17. august 2026
- Status
- Besluttet. 1. Udvalget og udvalgets gæster drøftede det vedlagte oplæg 2. Godkendt 3. Godkendt 4. Udvalget besluttede at der til kommende møde findes konkrete eksempler for dialog om indledende projekter med henblik på konceptudvikling.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
ADMINISTRATIONEN INDSTILLER TIL TEMAUDVALGET:
1. at drøfte det vedlagte oplæg "Strategi for fase 2 – lokal dialog og involvering"
2. at tiltræde de beskrevne principper for tilrettelæggelsen af fase 2
3. at godkende at oplægget danner den overordnede ramme for udvalgets videre
dialogarbejde
4. at bemyndige administrationen til i samarbejde med formandskabet at planlægge og
igangsætte de første dialogaktiviteter inden for de beskrevne rammer
Sagsfremstilling
Med afslutningen af fase 1 har temaudvalget etableret et fælles strategisk og organisatorisk
fundament for arbejdet. På sidste møde blev fase 2 samtidig indledt gennem en første dialog
med eksterne ressourcepersoner, som bidrog med perspektiver på både naturfaglige temaer
og den videre tilrettelæggelse af dialogprocessen.
Kommissoriet lægger op til, at udvalget skal arbejde dialogbaseret og bidrage til at styrke
sammenhængen mellem natur, lokalt engagement og borgernes adgang til naturen. Udvalgets
opgave er samtidig at samle erfaringer og perspektiver, som kan omsættes til anbefalinger til
Byrådet.
De første dialoger har bekræftet, at der allerede findes et betydeligt engagement og mange
lokale initiativer i kommunen. Samtidig har dialogerne peget på et ønske om at skabe en
proces, hvor eksisterende initiativer understøttes og bringes i samspil, frem for at udvalget selv
udvikler eller igangsætter konkrete projekter.
På den baggrund er der udarbejdet et oplæg til den videre proces for fase 2.
Oplægget beskriver en samlet strategi for udvalgets dialogarbejde og tager udgangspunkt i, at
relationer og dialog er en forudsætning for at skabe lokal forankring og varige resultater.
Ambitionen er at skabe en proces, hvor lokale erfaringer og perspektiver gradvist samles,
kvalificeres og omsættes til et fælles grundlag for udvalgets afsluttende anbefalinger.
Den foreslåede proces bygger på følgende principper:
relationer skabes før løsninger
dialog skal skabe ejerskab og fælles forståelse
lokale initiativer skal understøttes frem for styres
erfaringer og perspektiver skal samles og omsættes til et politisk beslutningsgrundlag.
Oplægget beskriver samtidig en proces, hvor fase 2 gennemføres gennem en række
sammenhængende dialogaktiviteter med fokus på:
opbygning af relationer og netværk
lokale dialoger med borgere og interessenter
identifikation af fælles temaer og udviklingsmuligheder
en fælles workshop som samlende dialogforum
udarbejdelse af naturkataloger og anbefalinger til Byrådet.
Strategien skal danne rammen for udvalgets videre arbejde og samtidig skabe en tydelig
sammenhæng mellem kommissoriets intentioner, de lokale dialoger og den afsluttende
politiske afrapportering.
Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at den foreslåede proces understøtter kommissoriets intention om
et dialogbaseret arbejde, hvor lokal viden, engagement og initiativ bringes aktivt i spil.
Processen giver samtidig udvalget mulighed for løbende at kvalificere arbejdet i takt med de
erfaringer og perspektiver, der opstår undervejs. Herved skabes et solidt grundlag for de
anbefalinger, som udvalget efterfølgende skal afgive til Byrådet.
Økonomi
Eventuelle aktiviteter med ekstern facilitering eller større dialogarrangementer vil blive
forelagt udvalget særskilt, hvis de giver anledning til økonomiske dispositioner.
Beslutning
1. Udvalget og udvalgets gæster drøftede det vedlagte oplæg
2. Godkendt
3. Godkendt
4. Udvalget besluttede at der til kommende møde findes konkrete eksempler for dialog
om indledende projekter med henblik på konceptudvikling.
Kilde: Gribskov Kommune, § 17, stk. 4. Temaudvalg - Natur i lokalområderne, referat fra mødet mandag 17. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.