Gribskov
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 8. oktober, Byråd, Gribskov

Budget 2027- 2030 - 2. behandling

ADMINISTRATIONEN INDSTILLER TIL ØKONOMUDVALGET AT ANBEFALE BYRÅDET AT BESLUTTE: 1. at vedtage budget 2027-2030 svarende til budgetaftalen "Plan for økonomisk balance med fokus på udvikling og kernevelfærd - Budgetaftale 2027-2030" samt "Bevillingsoversigt". 2. at fastsætte takster, som beskrevet i …

Budget og økonomi

Kort fortalt

Forslaget
  • Vedtage budget 2027-2030 svarende til budgetaftalen "Plan for økonomisk balance
  • Fastsætte takster, som beskrevet i bilag " Takster"
  • Budgettere skatterne beskrevet i bilag "selvbudgettering vs. statsgaranti" enten

Og 6 punkter mere i indstillingen herunder.

Hvem
Byråd, Gribskov Kommune
Hvornår
Torsdag 8. oktober 2026
Status
Besluttet. Er vedtaget.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

ADMINISTRATIONEN INDSTILLER TIL ØKONOMUDVALGET AT ANBEFALE
BYRÅDET AT BESLUTTE:
1. at vedtage budget 2027-2030 svarende til budgetaftalen "Plan for økonomisk balance
med fokus på udvikling og kernevelfærd - Budgetaftale 2027-2030" samt
"Bevillingsoversigt".
2. at fastsætte takster, som beskrevet i bilag " Takster"
3. at budgettere skatterne beskrevet i bilag "selvbudgettering vs. statsgaranti" enten
som statsgaranti med udskrivningsgrundlag for personskat på 10.376.402.000 kr.
(administrationens anbefaling) eller selvbudgettering med udskrivningsgrundlag for
personskat på 10.330.222.000 kr.
4. at fastsætte udskrivningsprocenten uændret til 25,4 procent
5. at fastsætte grundskyldspromillen på produktionsjord uændret til 7,2 promille
6. at fastsætte grundskyldspromillen uændret til 11,1 promille
7. at fastsætte budget for dækningsafgift vedrørende offentlige ejendomme af
grundværdien 5.047.000 kr. svarende til provenuet i 2026
8. at fastsætte dækningsafgiften vedrørende erhvervsejendomme uændret til 0,0
procent
9. at fastsætte kirkeskatten uændret til 0,85 %, som beskrevet i bilag " Kirkeskat"

Sagsfremstilling

Administrationens budgetoplæg 2027- 2030 har dannet grundlag for budgetforhandlingerne.
Administrationens budgetoplæg indeholdt en opdateret indtægtsprognose, de senest kendte
konsekvenser af politiske beslutninger, tekniske ændringer samt konsekvenser af den

indgåede aftale om kommunernes økonomi for 2027.
Den 17. september 2026 er der indgået en budgetaftale "Plan for økonomisk balance med
fokus på udvikling og kernevelfærd - Budgetaftale 2027-2030" mellem alle byrådets partier.
Ændringer i forhold til 1. behandlingen fremgår af budgetaftalen.
Parterne er enige om, at kommunerne samlet set skal overholde de aftaler, der er indgået
mellem KL og Regeringen om kommunernes økonomi i 2027. Parterne er derfor enige om at
aftalen kan blive genåbnet, hvis det fælleskommunale arbejde for at overholde økonomiaftalen
med Regeringen tilsiger det.
De nyeste tal vedr. kommunernes samlede forbrug på service og anlægsrammen samt antallet
af kommuner der vælger selvbudgettering vil blive oplyst i forbindelse med økonomiudvalgets
møde.
Budgetaftalen indebærer et samlet kassetræk over budgetperioden på 129 mio.kr. Der er et
kassetræk i 2027, 2028 på henholdsvis 71,9 mio.kr. og 53,4 mio.kr. samt i 2030 på 34,8 mio.kr.
I 2029 er der en kasseopbygning på 31,4 mio.kr. . årsagen til kasseopbygningen er, at
indtægterne fra kystudviklingsprojektet "Nordkystens Fremtid" indgår i dette år.
Tal og tabeller, herunder er vist med valg af statsgarantien.
Budgetaftalen giver følgende resultat:

Overholdelse af rammer for service- og anlægsudgifter
I forbindelse med økonomiaftalen mellem Regeringen og KL er der fastsat en ramme for
kommunernes serviceudgifter og anlæg i 2027.
KL har på baggrund af den aftalte ramme foretaget en teknisk ramme, hvor rammerne fordeles
til landets 98 kommuner.
Kommunen overholder de udmeldte rammer.
Hvis kommunernes budgetter samlet overskrider rammerne for service og anlæg vil
bloktilskuddet blive reduceret svarende til overskridelsen. Der er tale om en kollektiv sanktion,
der rammer alle kommuner lige. Det vil sige, at bloktilskuddet til kommuner, der holder sig
indenfor de beregnede service- og anlægsrammer, vil blive reduceret på samme niveau, som
for kommuner, der overskrider rammerne.
Takster
Takstforslaget fremgår af det vedlagte bilag.
I taksterne er indarbejdet konsekvenser af den indgåede budgetaftale.
Selvbudgettering vs. statsgaranti
Byrådet skal som del af budgetlægningen vælge mellem selvbudgettering og statsgaranti. Der
er foretaget en beregning af konsekvenserne af selvbudgettering vs. statsgaranti for Gribskov
Kommune. Udskrivningsgrundlaget er beregnet af KL, mens befolkningstallet er fra
kommunens befolkningsprognose, der er godkendt af Byrådet den 19. maj 2026.
Beregningerne fra foråret viser, at statsgarantien forventes at give en merindtægt på 6,6 mio.
kr. i forhold til selvbudgettering. I en ny beregning på baggrund af den Økonomiske
Redegørelse fra Det Økonomiske Råd i august er merindtægten ved statsgarantien steget til
24,2 mio. kr. På den baggrund anbefaler administrationen valg af statsgaranti.
Der har siden 2019 været store afvigelser mellem indkomstprognoserne på budgettidspunktet
og det endelige resultat. Indtægtsprognosen beregnes i år i en situation om økonomiske
usikkerherder bl.a. som følge af krigene i Ukraine og Iran, prognose kan derfor afvige fra det
endelige resultat, og de beregnede merindtægter ved statsgarantien er ikke nogen garanti for
at statsgarantien vil ende som det bedste valg.
Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering kan få store økonomiske konsekvenser.

Det afgørende for valget mellem statsgaranti og selvbudgettering er udviklingen i
skatteindtægterne og i kommunens indbyggertal. Administrationen vil informere
Økonomiudvalget om forventningerne til hvor mange kommuner der vælger statsgaranti i
Budgettet er pt. indarbejdet med valg af statsgarantien.
Beregninger, forudsætninger og vurdering af usikkerheder i forbindelse med valg mellem
statsgaranti og selvbudgettering er yderligere beskrevet i bilaget "Selvbudgettering vs.
statsgaranti".
Grundskatter
Kommunen afventer en neutraliseringsordning vedr. grundskylden i 2021-2023. Det er endnu
uklart, hvordan Staten vil foretage denne neutralisering og hvornår den vil ske.
Administrationen forventer, neutraliseringen vil betyde en udgift til Gribskov Kommune, men
der er ikke indarbejdet denne udgift i dette budget. Årsagen til at der ikke er indarbejdet beløb
for neutralisering skyldes, at administrationen ikke kan give et validt skøn for konsekvenserne
for Gribskov Kommune.
Kirkeskat
Administrationen anbefaler efter indstilling fra Provstiudvalget, at kirkeskatten fastholdes på
Provstiet forventes ultimo 2026 at have et tilgodehavende på 2,1 mio. kr. Det budget kirken har
lagt for 2027 medfører et underskud på 2,4 mio. kr., som medfører kommunen ved udgangen
af 2027 vil have et tilgodehavende på 0,3 mio. kr. med Kirken
Disse tal er beregnet med en kirkeskat på 0,85 pct. og valg af statsgaranti.
Forslag til kirkeskat fremgår af bilaget "Kirkeskat".

Økonomi

Fremgår af sagsfremstilling og tilhørende bilag

Lovgrundlag
LBK nr 69 af 23/01/2024 § 37 og § 39 (Kommunestyrelsesloven)

Høringsperiode og høringsparter
Der har været gennemført to høringer i forbindelse med budgetlægningen.
Administrationens budgetoplæg var i høring fra den 26. august til den 10. september.
Høringssvar samt bemærkninger fra MED-organisationen og borgere m.m. er samlet i
"Høringsnotat - 11. september".
Efterfølgende blev supplerende forslag til besparelser sendt i høring fra den 11. september til
den 16. september.
Høringssvar samt bemærkninger fra MED-organisationen og borgere m.m. er samlet i
"Høringsnotat - 2. runde - 16. september".

Beslutning

Afstemning om anbefaling fra Økonomiudvalget
For: A, B, C, F, I, M, NG, O, V, Æ, Ø (23)
Imod: Ingen (0)
Anbefalingen fra Økonomiudvalget godkendt.

Ovenstående betyder, at

1. Budget 2027-2030 svarende til budgetaftalen "Plan for økonomisk balance med fokus
på udvikling og kernevelfærd - Budgetaftale 2027-2030" samt en revideret
"Bevillingsoversigt" er vedtaget.
2. Godkendt.
3. Besluttet at vælge statsgaranti.
4. - 9. Godkendt.

Tastefejl i indstillingens punkt 3 rettet, så udskrivningsgrundlag står som henholdsvis
Fravær med stedfortræder: Morten Dahlberg (A) fraværende. Bo Jul Nielsen (A) deltog
som stedfortræder for Morten Dahlberg.

Tidligere behandlinger
Beslutning fra Økonomiudvalget, den 29. september 2026, punkt 143:
1. Anbefalet at vedtage budget 2027-2030 svarende til budgetaftalen "Plan for økonomisk
balance med fokus på udvikling og kernevelfærd - Budgetaftale 2027-2030" samt en revideret
"Bevillingsoversigt".
2. Anbefalet.
3. Anbefalet at vælge statsgaranti.
4. - 9. Anbefalet.
Bilaget ”Bevillingsoversigt” er skiftet ud til en revideret version (med indarbejdet forsinkelse i
anlægsbudgettet på 4 mio. kr. fra 2027 til 2028) af hensyn til fælleskommunale arbejde med at
overholde økonomiaftalen. Bilaget er skiftet ud i forbindelse med behandling af sagen i
Økonomiudvalget, så retvisende materiale fremgår af mødeprotokollen.
Bilaget ”Takster" er skiftet ud til en version rettet for fejl, så retvisende materiale fremgår af
mødeprotokollen.

Bilag

  • Til 2. behandlingen af budget 2027- 2030 foreligger følgende bilag:
  • Budgetaftale 2027-2030
  • Bevillingsoversigt
  • Takster 2027
  • Selvbudgettering vs statsgaranti
  • Kirkeskat 2027
  • Høringsnotat af 11. september
  • Høringsnotat 2 runde - 16. september

Kilde: Gribskov Kommune, Byråd, referat fra mødet torsdag 8. oktober 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.