På dagsordenen 3. november, Økonomiudvalget, Gribskov
Halvårlig status for finansielle aktiver og passiver
ADMINISTRATIONEN INDSTILLER TIL ØKONOMIUDVALGET 1. at tage orienteringen om kommunens finansielle passiver (lån) og aktiver (værdipapirbeholdning) til efterretning
Kort fortalt
- Forslaget
- Tage orienteringen om kommunens finansielle passiver (lån) og aktiver
- Hvem
- Økonomiudvalget, Gribskov Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 3. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad betyder det for dig?
Sagen ændrer intet, du mærker i hverdagen. Økonomiudvalget får en status på kommunens gæld på 508,7 mio. kr. og værdipapirer for 367,9 mio. kr. pr. 30. september 2026. Renteudgiften ventes at blive 3,6 mio. kr. det kommende kvartal, og 1 procentpoint højere rente koster 0,3 mio. kr. mere.
For og imod
For
- Fordelingen af lån, 23% variabel og 77% fast rente, ligger inden for kommunens finansielle strategi.Forvaltningen
- Porteføljen består mest af danske obligationer med meget lav risiko og har givet en stigning på 2,56%, cirka 9,2 mio. kr., på ni måneder.Forvaltningen
Imod
- Stigende renter kan gøre gælden dyrere. Stiger renten 1 procentpoint, bliver renteudgiften 0,3 mio. kr. højere pr. kvartal.Forvaltningen
Argumenterne er samlet af Sagsvagt med hjælp fra AI ud fra kommunens egen tekst. De er ikke Sagsvagts holdning. Læs hele sagen herunder.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på gribskov.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Kommunens lån og gældsrådgiver, Jyske Bank, oplyser, at kommunens gæld pr. 30.
september 2026 udgør 508,7 mio. kr. (eksklusive ældreboliger). Jævnfør bilag "Rapportering af
gældspleje pr. 30.09.26, Jyske Bank".
Uddrag fra bilag:
Ovenstående uddrag af bilag viser, at 23% af kommunens lån, eksklusive lån til ældreboliger,
er variabelt forrentet, mens de resterende 77% er fastforrentet. Dette er i overensstemmelse
med den vedtagne finansielle strategi, hvor variabelt forrentet lån skal udgøre minimum 15%
og maksimalt 65%, mens fastforrentet lån skal udgøre minimum 35% maksimalt 85%.
Den såkaldte "Vægtet rente" på 2,84%, er et udtryk for den gennemsnitlige rente på lånene det
kommende kvartal.
Dette medfører en forventet udgift til renter på 3,6 mio. kr. det kommende kvartal. "Vægtet
varighed" viser, hvor meget kursværdien af gælden vil ændre sig i procent, hvis renten ændrer
sig med 1 %-point. Stiger eksempelvis markedsrenten fra 3% til 4%, vil kursværdien af
kommunens gæld falde med 4,54% svarende til 22,4 mio. kr. (4,54% af 493,7 mio. kr., jævnfør
"Kursværdi gæld pr. 31.09.2026").
Tilsvarende vil en rentestigning på 1%-point medføre en stigning i renteudgiften på 0,3 mio. kr.
det kommende kvartal, jævnfør "Følsomhed likviditet ved rentestigning 1%-point (pr. kvartal)"
Nedenfor vises en oversigt over fordelingen af Gribskov Kommunens lån efter formål
(eksklusive lån til Ældreboliger):
Jyske Banks renteforventninger
Jyske Bank forventer stigende korte renter, men at de lange renter allerede er steget meget –
og bør stabilisere sig her.
Jyske Banks hovedscenarie er, at ECB hæver renterne med 0,25 procentpoint til december.
Rentemarkederne har næsten indregnet yderligere 1 procentpoint i renteforhøjelse fra ECB.
Jyske Bank finder derfor markedsprisningen lidt for aggressiv, og forventer derfor et marginalt
fald i 2-5 års renterne.
Jyske Bank vurderer at de lange renter ligger på et ret højt niveau. Dels som følge af
forventning om renteforhøjelser men også på grund af højere risikopræmier. Risikopræmierne
er steget med udsigt til fortsat store underskud på de amerikanske statsbudget men større
usikkerhed generelt spiller også ind. Endeligt trækker øgede udstedelser af europæiske
statsobligationer til finansiering af oprustning også op i de lange renter. Strukturelt er der et
pres op på de lange renter. Jyske Bank forventer derfor at de nuværende høje renteniveauer
fortsætter.
Jyske Bank anbefaler at fastholde den nuværende fordeling af lån mellem fast og variabel
rente.
For yderligere detaljer om Kommunens lån, samt Jyske Banks forventninger til de finansielle
markeder henvises til den fulde rapport fra Jyske Bank, jævnfør bilag "Rapportering af
gældspleje pr. 30.09.26, Jyske Bank", som er vedhæftet dette dagsordenspunkt.
Værdipapirbeholdning
Kommunens portefølje af værdipapirer består af obligationer og aktier. Kursværdien udgør pr.
30. september 2026 367,9 mio. kr., jævnfør nedenstående uddrag af vedlagte bilag
"Porteføljerapport pr. 30.09.2026, Danske Bank":
Som det fremgår, består langt hovedparten af porteføljens værdipapirer af danske obligationer
med meget lav risiko (obligationer med kort løbetid). Disse udgør 63,9% af den samlede
portefølje svarende til 235,1 mio. kr. . Herudover indgår 13,4% aktier, svarende til 49,2 mio. kr.,
blandede aktier og obligationer på 12,8% svarende til 46,9 mio. kr. og 9,8%
erhvervsobligationer svarende til 35,9 mio. kr. Desuden indgår en lille andel af kontanter
(0,2%). Alle værdipapirer indgår via investeringsforeninger.
Der har i årets første 9 måneder været en stigning i markedsværdien på 2,56% svarende til 9,2
mio. kr. Porteføljen er overvejende investeret i realkreditobligationer, og består primært af
konverterbare obligationer og variabelt forrentede obligationer. Danske Bank anfører at det har
været et hårdt kvartal for obligationsinvestorer med de kraftigt stigende renter.
Realkreditobligationer har klaret sig fornuftigt i forhold til sammenlignelige statsobligationer,
men porteføljen er blevet ramt af varigheden.
Porteføljen er, som nævnt ovenfor, investeret med en høj andel af realkreditobligationer, da
Danske Bank vurderer, at realkreditobligationer tilbyder en attraktiv merrente i forhold til
statsobligationer.
Det grundlæggende princip i porteføljeforvaltningen er at bevare værdien (kapitalbeskyttelse),
og i mindre grad at opnå et højt afkast, jævnfør i øvrigt bilaget "Finansiel Strategi, Gribskov
Kommune", som fastlægger sammensætningen af de værdipapirer, som kan indgå i
værdipapirporteføljen.
Stigningen i markedsværdien påvirker ikke kommunes drift direkte, men medfører en stigning i
værdien af kommunens aktiver.
Indstilling
ADMINISTRATIONEN INDSTILLER TIL ØKONOMIUDVALGET
1. at tage orienteringen om kommunens finansielle passiver (lån) og aktiver
(værdipapirbeholdning) til efterretning
Kilde: Gribskov Kommune, Økonomiudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 15. Læs den originale sag hos kommunen.