Besluttet 17. november, Børne, Skole og Ungeudvalget, Gribskov
Ny økonomimodel for specialundervisning på skoleområdet

Kort fortalt
- Forslaget
- Beslutte ny økonomimodel for specialundervisningen på skoleområdet.
- Hvem
- Børne, Skole og Ungeudvalget, Gribskov Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 17. november 2026
- Status
- Besluttet. 1. Anbefalet at beslutte ny økonomimodel for specialundervisningen på skoleområdet. Besluttet, at udvalget som led i den ordinære økonomiopfølgning vil følge løbende op på implementeringen af den nye kredsløbsmodel og konsekvenserne for de enkelte skoler.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Er noget forkert her? Skriv til os
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
ADMINISTRATIONEN INDSTILLER TIL BØRNE, SKOLE OG UNGEUDVALGET AT
ANBEFALE ØKONOMIUDVALGET OG BYRÅDET
1. at beslutte ny økonomimodel for specialundervisningen på skoleområdet.
Baggrund
Økonomiudvalget har anmodet Børne, Skole og Ungeudvalget om at udvikle en ny
økonomimodel for specialundervisningen på skoleområdet som understøtter, at pengene i
højere grad følger eleven.
Målet med arbejdet er at skabe en model, der i højere grad understøtter, at ressourcerne følger
elevernes behov, samtidig med at skolerne får bedre økonomiske muligheder for at investere
rettidigt i forebyggende indsatser, inkluderende læringsmiljøer og lokale løsninger tæt på
elevernes hverdag. Modellen skal samlet set være ressourceneutral.
Den ny økonomimodel er udviklet i et samarbejde mellem en arbejdsgruppe med
repræsentanter fra skoleområdet, administrationen og en ekstern rådgiver. Som led i
processen er skoleledelser og faglige organisationer blevet inddraget gennem dialogmøder i
august 2026. Her har de givet deres input til arbejdet med en ny økonomimodel for
specialundervisningen på skoleområdet. Medarbejderorganisationen i Center for Dagtilbud og
Skoler har ligeledes givet deres input til arbejdet.
Dialogerne har peget på, at en fremtidig økonomimodel for specialundervisningsområdet bør
baseres på et kredsløbsprincip, hvor ressourcerne i højere grad følger de elever, der har
specialpædagogiske behov eller visiteres til specialundervisningstilbud. Det betyder, at det i
modellen er skolerne, der råder over størstedelen af de midler, der af Byrådet er budgetteret til
specialpædagogiske indsatser. Ved visitation til et specialiseret undervisningstilbud overføres
ressourcer fra elevens distriktsskole til den skole eller det tilbud, der varetager undervisningen.
Tilsvarende tilbageføres ressourcer til distriktsskolen, hvis en elev overgår fra et specialiseret
undervisningstilbud til et alment undervisningstilbud.
Børne, Skole og Ungeudvalget skal på dette dagsordenspunkt tage stilling til, om de vil
anbefale den nye økonomimodel for specialundervisning på skoleområdet til beslutning i
Økonomiudvalget og Byrådet.
Beskrivelse af ny økonomimodel for specialundervisningen på skoleområdet
Udgangspunktet for den nye økonomimodel for specialundervisningen på skoleområdet er en
kredsløbsmodel, hvor en del af finansieringsansvaret for specialundervisning placeres
decentralt på skolerne. Det er modsat i dag, hvor finansieringen udelukkende sker via en
central pulje. Med modellen tildeles skolerne midler til inklusion og forebyggende indsatser,
samtidig med at de betaler en medfinansieringstakst for elever, der visiteres til
specialundervisning. Kredsløbsmodelen er beskrevet i Bilag 1.
For at sikre, at kredsløbsmodellen understøtter de ønskede mål for
specialundervisningsområdet, har følgende seks principper været bærende for modellens
udformning:
Bæredygtighed: Modellen skal understøtte en robust inklusionsøkonomi, som er faglig
og økonomisk bæredygtig for alle skoler i Gribskov Kommune.
Faglig kvalitet: Modellen skal understøtte muligheden for, at der kan laves forebyggende
indsatser og inkluderende læringsmiljøer af høj kvalitet på de enkelte skoler.
Adfærd: Modellen skal styrke den faglige og økonomiske tilskyndelse til at inkludere
børn i almenmiljøet.
Sammenhæng: Modellen skal sikre, at økonomien følger den enkelte elev mellem
almenmiljøet og specialundervisning.
Gennemsigtighed: Modellen skal være enkel og transparent ift. tildeling og spilleregler
for betaling, så skoler kan agere forudsigeligt.
Barnets tarv: Økonomien må ikke afgøre visitationen, hvorfor den faglige vurdering altid
går forud for økonomiske hensyn. Derfor må segregering hverken være så dyr, at den
undlades, eller så billig, at økonomien ikke indgår som et hensyn.
Med udgangspunkt i de bærende principper har styregruppen besluttet følgende:
Betalingsansvar: Der arbejdes med en bopælsdistriktsmodel, hvor skolerne får tildelt
midler for alle elever bosiddende i deres skoledistrikt og har betalingsansvar for alle
elever bosiddende i deres skoledistrikt.
Medfinansieringstakst: Der er en fastsat medfinansieringstakst ved visitation til
specialundervisningstilbud. Skolerne betaler således en fast takst for børn, der er
visiteres fra deres skoledistrikt uanset prisen på det tilbud barnet visiteres til. Der
arbejdes med en takst på 230.000 kr. pr. elev pr. år.
Fordeling af inklusionsmidler til skolerne: Puljen fordeles på baggrund af en
kombination af elevtal og socioøkonomiske kriterier. Dette skal sikre en fair fordeling af
midlerne, som både tager højde for skolernes størrelse og forskelle i elevgrundlag.
Udgangspunktet er, at omfordelingen mellem skolerne ikke må overstige fem procent af
de nuværende budgetter.
Undtagelser: Det er valgt, at der ikke er nogen undtagelser, skolerne har ansvar for alle
visiterede elever i skoledistriktet, som kommunen har betalingsansvar for.
Beløbsstørrelse for kredsløbspulje: Det faktisk anvendte budget for 2026.
Kredsløbsmodellen består af to puljer: 1) En decentral pulje, som fordeles til de
enkelte skoler. Puljerne skal anvendes til forebyggende og inkluderende indsatser på
skolerne samt til betaling af skolens medfinansieringstakst. 2) En central
visitationsudvalgspulje, der anvendes til at betale differencen mellem skolernes
medfinansieringstakst og den faktiske pris på de anvendte tilbud samt øvrige udgifter på
specialundervisningsområdet, herunder kørsel.
Beløbsstørrelse for kredsløbspuljen: Den decentrale pulje beregnes på baggrund af
det faktiske antal elever, der visiteres til specialundervisning i opstart. Puljens størrelse
svarer til antallet af visiterede elever ganget med den fastsatte medfinansieringstakst.
Overgangsperiode: For at sikre en god implementering af kredsløbsmodellen anbefales
en overgangsperiode på 2 år. Hvor en økonomiske solidarisk omfordeling indfases
gradvist. Formålet er, at alle skoler får mulighed for at tilpasse deres praksis, uden at
enkelte skoler fra start oplever væsentlige økonomiske udfordringer. De nærmere
principper for overgangsordningen og fordelingsnøglen kvalificeres i det videre arbejde.
Høring
Sagen har været i høring i perioden fra den 21. oktober til den 11. november 2026 blandt
skoleledelser, skolebestyrelser og faglige organisationer. Alle 18 indkomne høringssvar er
samlet i bilag 2.
Høringssvarene viser generel opbakning til ambitionerne om tidligere indsatser, styrket
inklusion og en tættere sammenhæng mellem økonomi, visitation og indsats. Høringsparterne
peger dog på en række bekymringer og forhold, som ønskes yderligere belyst og afklaret i
forbindelse med den videre udvikling og implementering af modellen.
Økonomi og gennemsigtighed: Flere høringsparter efterspørger større klarhed om de
økonomiske konsekvenser af modellen, herunder betydningen for de enkelte skoler.
Flere høringssvar udtrykker bekymring for, at skolernes økonomi og almenområdet kan
blive belastet ved stigende behov for specialundervisning
Barnets tarv: Flere høringsparter udtrykker bekymring for, at den foreslåede
medfinansiering kan skabe et økonomisk pres, som risikerer at påvirke visitationer og
dermed udfordre princippet om, at barnets tarv skal være afgørende.
Betalingsprincip: Der peges på behov for centrale sikkerhedsmekanismer i forhold til
tilflyttere, allerede visiterede elever og andre uforudsete udgifter, som skolerne ikke selv
kan påvirke. Der efterspørges tydeligere beskrivelser af ansvars- og betalingsforhold ved
frit skolevalg, skoleskift og fælleskommunale tilbud.
Kompetencer og inklusion: Flere høringsparter understreger, at øget inklusion
forudsætter investeringer i specialpædagogiske kompetencer, kompetenceudvikling,
sparring og tæt samarbejde mellem almen- og specialområdet.
Ressourcer og organisering: Der peges på behovet for sammenhæng mellem de
forventninger, der stilles til skolerne, og de ressourcer og organisatoriske rammer, der
stilles til rådighed. I denne sammenhæng udtrykkes der bekymring for sammenhængen
mellem den nye model og de samtidige reduktioner i ledelsesressourcer på
skoleområdet.
Opfølgning og evaluering: En række høringsparter anbefaler løbende evaluering af
modellen med fokus på børnenes trivsel, faglige udvikling, fravær og kvaliteten af
indsatsen, frem for alene udviklingen i antallet af visitationer.
Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at følgende opmærksomhedspunkter skal være i fokus ved
implementering af modellen, for at forstærke de bærende principper:
Visitation sker i fællesskab mellem de fra august 2027 tre skoleledere og med inddragelse af
distriktsskolen Administrationen implementerer modellen med en overgangsperiode på
maksimalt to år. I første år er fokus på at sikre øget økonomisk handlerum for skolerne til at
iværksætte relevante tiltag lokal, frem mod visitationerne til skoleåret 2027/28. I 2028 vil der
være fokus på overgang til fordeling af SP-midler efter elevtal og socioøkonomi i distriktet.
Målet er at sikre en retfærdig og hensigtsmæssig overgang, hvor alle skoler kommer godt fra
start.
Skoler og administration præciserer ultimo 2026 modellen for tværgående skoletilbud, fx.
juniormesterlære, og fastlægger størrelsen af den centrale hhv. den decentrale pulje.
Administrationen følger op på modellen og foretager eventuelle justeringer.
Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at udvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte ny
økonomimodel for specialundervisningen på skoleområdet.
Administrationen lægger vægt på, at modellen samlet styrker sammenhængen mellem barnets
behov, visitation og økonomisk ansvar på skoleområdet. Administrationen lægger særligt vægt
på, at modellen øger skolernes handlemuligheder i forhold til tidlige, forebyggende og
inkluderende indsatser samt skaber økonomisk incitament til udvikling af lokale løsninger for at
flere børn kan trives og lære som del af eller i tæt tilknytning til almenmiljøet.
Endelig lægger administrationen vægt på, at modellen giver et bedre grundlag for en langsigtet
og bæredygtig styring af kommunens samlede kapacitet og økonomi på
specialundervisningsområdet, ved at økonomiske incitamenter vil understøtte både de faglige
og økonomiske mål om stabilisering af forbruget.
Økonomi
Implementeringen af ny økonomimodel for specialundervisningen på skoleområdet er
omkostningsneutral og har således ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da der alene
er tale om en ændret fordeling af midlerne inden for den eksisterende ramme.
Den nye økonomimodel for specialundervisning implementeres fra regnskabsåret 2027.
Lovgrundlag
(Folkeskoleloven) LBK 1100 af 05.09.2025, § 40, stk. 2
Høringsperiode og høringsparter
Den nye økonomimodel for specialundervisningen på skoleområdet har været i høring i
perioden fra den 21. oktober til 11. november 2026 hos:
Skolebestyrelser
Skolernes lokaludvalg
BUPL, FOA , DLF og skolelederforeningen
CenterMED i Center for Dagtilbud og Skoler
Handicaprådet.
Beslutning
1. Anbefalet at beslutte ny økonomimodel for specialundervisningen på
skoleområdet.
Besluttet, at udvalget som led i den ordinære økonomiopfølgning vil følge løbende op på
implementeringen af den nye kredsløbsmodel og konsekvenserne for de enkelte skoler.
Herudover bemærker udvalget følgende:
at der i forbindelse med Budget 2027 er afsat 5 mio. kr. årligt i 2027 og 2028 til
styrkelse af almenområdet, herunder blandt andet pædagogisk
inklusionsunderstøttende indsatser på skolerne.
at det af høringssvarene ses, at der er behov for at udvalget præciserer, at
juniormesterlære er et alment skoletilbud finansieret af almenrammen. Derfor
medfører den nye økonomimodel ingen ændring for juniormesterlære.
Kilde: Gribskov Kommune, Børne, Skole og Ungeudvalget, referat fra mødet tirsdag 17. november 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.