Guldborgsund
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 26. august, Børne- & Skoleudvalget, Guldborgsund

Beslutningssag: Videre arbejde med handleplan på baggrund af temadag i juni 2026

Med indeværende sag skal udvalget fortsætte drøftelsen af udvalgets handleplan og træffe beslutning om den overordnede ramme for indsatserne i handleplanen samt processen for inddragelse af relevanter parter.

Kort fortalt

Forslaget
  • Fortsætte drøftelsen af handleplanen for udvalgets arbejde med den politiske vision for Guldborgsund Kommune 2026-2029.
  • Godkende Fællesskabsstrategien som den overordnede ramme for alle indsatserne i handleplanen.
  • Godkende proces for inddragelse af relevante parter, herunder afholdelse af workshop for relevante faglige interessenter.
Hvem
Børne- & Skoleudvalget, Guldborgsund Kommune
Hvornår
Onsdag 26. august 2026
Status
Besluttet. Fraværende: Heidi Utermøhl (A) 1. Godkendt. 2. Godkendt. 3. Godkendt med følgende bemærkning: Aktørerne godkendes, men tidsplanen justeres. UDVALGTE.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller til Børne- & Skoleudvalget:
1. at fortsætte drøftelsen af handleplanen for udvalgets arbejde med den politiske vision for Guldborgsund Kommune 2026-2029.
2. at godkende Fællesskabsstrategien som den overordnede ramme for alle indsatserne i handleplanen.
3. at godkende proces for inddragelse af relevante parter, herunder afholdelse af workshop for relevante faglige interessenter.

Sagsfremstilling

Visionspapiret, vedlagt som bilag, er udarbejdet på baggrund af Byrådets visionsseminar den 4.-6. februar 2026.
For at omsætte visionen til indsatsområder udarbejder Børne- & Skoleudvalget sin egen handleplan.
Som led i arbejdet med handleplanen havde udvalget en temadag den 18. juni 2026, hvor udarbejdelse af handleplanen var omdrejningspunktet for dagen.
Temadagen startede med et oplæg om Fællesskabsstrategien. Formålet med Fællesskabsstrategien er at styrke kvaliteten i kommunens dagtilbud og skoler, fordi forskning viser, at børn og unge, som trives og lærer i et alment tilbud, har bedre vilkår for resten af deres liv end børn og unge, der går i et specialiseret tilbud. Derfor skal flere børn end i dag trives og lære i de almene børne -og ungefællesskaber. I forbindelse med oplægget på temadagen gav udvalget udtryk for en opbakning til Fællesskabsstrategien, og administrationen indstiller derfor, at udvalget godkender Fællesskabsstrategien som den overordnede ramme for alle indsatserne i handleplanen.
Temadagen var derudover bygget op omkring de fire pejlemærker fra visionspapiret. Under hvert pejlemærke var der en oplægsholder. Udvalget fik udleveret pointerne fra dialogmøderne med forældre- og skolebestyrelser i maj 2026 samt de indledende bemærkninger til den politiske vision fra Fælleselevrådet. På baggrund af oplæggene og pointerne identificerede udvalget en række foreløbige overskrifter for nogle af de indsatser, der skal arbejdes videre med i arbejdet med handleplanen.
Med indeværende sag indstilles det, at udvalget genbesøger overskrifterne fra temadagen, og drøfter handleplanen igen med udgangspunkt i følgende refleksionsspørgsmål:
• Hvilken udvikling ønsker vi for børn, unge og familier i Guldborgsund Kommune på længere sigt, og hvordan understøtter handleplanens indsatser denne retning?
• Hvordan skaber vi de stærkeste fællesskaber, hvor flest muligt kan trives, lære og udvikle sig, samtidig med at der er plads til forskellige behov?
• Er der væsentlige temaer eller udfordringer på dagtilbuds- og skoleområdet, som vi endnu ikke har adresseret i arbejdet med handleplanen?
• Afspejler overskrifterne de vigtigste udfordringer, vi ser på børne- og skoleområdet de kommende år?
• Hvordan sikrer vi, at børn og unges perspektiver, erfaringer og ønsker får reel betydning for udviklingen af vores indsatser og prioriteringer?
• Når borgere, ledere og medarbejdere læser handleplanen, hvad vil de så undre sig over ikke står der?
Næste skridt i udarbejdelse af handleplanen

På temadagen gav udvalget udtryk for vigtigheden af en inddragende proces, hvor handleplanen bliver kvalificeret af relevante parter. Administrationen indstiller derfor, at udvalget godkender følgende inddragende proces for efteråret 2026:
• Dagtilbuds- og skoleledere: På fælles ledermøde i september • Fælleselevrådet: Inddrages i forbindelse med et af deres møder i september/oktober • Workshop for relevante faglige interessenter i september/oktober • Forældre- og skolebestyrelser: Handleplanen som tema for stort dialogmøde 26. oktober 2026
Ovenstående proces er med henblik på, at udvalget godkender en endelig version af handleplanen på det ordinære udvalgsmøde i december 2026. Administrationen bemærker dog hertil, at handleplanen er tænkt som et dynamisk dokument, hvorfor den kun er endelig, indtil udvalget beslutter sig for at revidere den igen.
Hvis udvalget godkender den foreslåede proces, vil næste skridt være, at et sammenskriv af udvalgets pointer fra temadagen og fra indeværende møde præsenteres for dagtilbuds- og skolelederne på deres fælles møde den 17. september 2026, så lederne har mulighed for at komme med input. Ledernes input præsenteres for udvalget på udvalgsmødet i september, så udvalget kan drøfte, hvad der skal med i handleplanen. Administrationen foreslår, at sammenskrivet suppleres med følgende refleksionsspørgsmål til lederne:
• Hvis denne handleplan skal være det vigtigste politiske redskab for udviklingen af dagtilbuds- og skoleområdet de næste fire år, hvad er så vigtigt at få med?
• Er der noget i sammenskrivet, I har fået tilsendt, der rammer skævt? Er der noget, vi mangler at få med?
• Rammer vi de indsatsområder, der vil gøre den største forskel for børn og unge?

Sammenhæng til politiske strategier

Sagen har sammenhæng til den politiske vision for Guldborgsund Kommune 2026-2029.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Fraværende: Heidi Utermøhl (A)
1. Godkendt. 2. Godkendt. 3. Godkendt med følgende bemærkning: Aktørerne godkendes, men tidsplanen justeres.
UDVALGTE

Bilag

  • : Offentlig Bilag: Politisk vision for Guldborgsund Kommune 2026-2029

Kilde: Guldborgsund Kommune, Børne- & Skoleudvalget, referat fra mødet onsdag 26. august 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.