Guldborgsund
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 26. august, Socialudvalget, Guldborgsund

Orienteringssag: Rammeaftale i Region Sjælland

Sagen giver en samlet og forkortet orientering om formålet med det regionale samarbejde under Rammeaftale Sjælland samt status for implementeringen af de tre fælleskommunale principper.

Kort fortalt

Forslaget
  • Tage orienteringen om status for det regionale samarbejde og implementeringen af de fælleskommunale principper til efterretning.
Hvem
Socialudvalget, Guldborgsund Kommune
Hvornår
Onsdag 26. august 2026
Status
Besluttet. Fraværende: Ingen Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller til Socialudvalget:
1. at tage orienteringen om status for det regionale samarbejde og implementeringen af de fælleskommunale principper til efterretning.

Sagsfremstilling

Formålet med det regionale samarbejde:
Rammeaftale Sjælland er en lovbestemt aftale, der skal sikre, at der på tværs af kommunerne findes de nødvendige tilbud og indsatser til borgere med behov for specialiseret støtte. Det gælde tilbud på både børne- og voksenområdet. Samarbejdet har tre overordnede formål:
1. Sikre de rette tilbud og indsatser
• Kommunerne arbejder sammen om at sikre tilstrækkelig kapacitet, kvalitet og specialiserede tilbud – både kommunale, regionale og private.
2. Styrke kvalitet og sammenhæng
• Der arbejdes med fælles faglige principper, bedre sektorovergange og mere ensartet kvalitet på tværs af kommuner og tilbud.
3. Understøtte økonomisk bæredygtighed
• Kommunerne oplever markante udgiftsstigninger, særligt på botilbudsområdet. Det regionale samarbejde skal bidrage til at knække udgiftskurven gennem fælles styring, fælles kontrakter og bedre udnyttelse af eksisterende kapacitet.
Status for implementering af de tre fælleskommunale principper
De 17 kommuner i Region Sjælland og Region Sjælland har tilsluttet sig tre fælleskommunale principper, som udgør kernen i udviklingsprogrammet under Rammeaftalen. Formålet med udarbejdelse af principperne er at udarbejde tiltag til at dæmme op for det voldsomst stigende udgiftspres, som alle landets kommuner oplever på socialområdet:
1. Fælles om kontrakter og takster
Formålet er at skabe et mere gennemsigtigt og konkurrencedygtigt marked for botilbud.
Status:
• Standardkontrakter anvendes som udgangspunkt i alle kommuner. • Der er etableret fælles arbejdsgange for indberetning af takststigninger til Socialtilsyn Øst, når
stigninger overstiger en fastsat procentsats, der er varierende fra år til år under hensyntagen til den almindelige pris- og lønfremskrivning. • Der arbejdes på at udvikle en fælles model for implementering af KL’s standardkontrakter, herunder styrket bestillerkompetencerne.

• Socialtilsyn Øst udvikler datagrundlag, der giver kommunerne bedre overblik over tilbud med markante prisstigninger.
2. Fælles om kvalitet
• Formålet er at sikre mere ensartet kvalitet og fælles faglige standarder.
Status:
• Der udarbejdes et kommissorium for en fælles kvalitetsmodel i samarbejde med Socialtilsyn Øst. • Modellen skal omfatte både personrettet tilsyn og organisatorisk kvalitet. • Private leverandører og interesseorganisationer i udviklingsarbejdet.
3. Fælles om botilbud
Formålet er at styrke samarbejdet om kapacitet og færre enkeltmandsløsninger.
Status:
• Der er udarbejdet et notat om styrket offentlig-privat samarbejde (OPS) om kvalitet. • Der har været gennemført dialogmøde med alle private botilbudsleverandører i Region Sjælland. • Kommunerne arbejder systematisk med at afstemme ledige pladser på tværs, før der købes hos
private. • Tværkommunale drøftelser om lukning eller ommærkning af tilbud er igangsat
Den videre proces og udvikling af de fælles principper:
KKR Sjælland har på mødet den 19. juni 2026 besluttet at indstille 5 fælleskommunale guidelines for socialfaglige indkøb til beslutning i de 17 kommuners Byråd/Kommunalbestyrelser med anbefaling om godkendelse. Sagen fremgår af nærværende Socialudvalgsmøde som sag nr. XX.
Der kan læses mere om det fælleskommunale samarbejde på www.RS17.dk.

Sammenhæng til politiske strategier

Sagen har sammenhæng til de 3 pejlemærker og et perspektiv i den politiske vision for Guldborgsund Kommune 2026-2029:
• Pejlemærke 1: Børn, unge og uddannelse • Pejlemærke 2: Et sundt og trygt hverdagsliv for alle borgere • Pejlemærke 4: En stærk og robust organisation • Perspektiv : "Bæredygtighed - økonomisk, social og miljømæssigt"

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Fraværende: Ingen Taget til efterretning.

Kilde: Guldborgsund Kommune, Socialudvalget, referat fra mødet onsdag 26. august 2026, punkt 13. Læs den originale sag hos kommunen.