Besluttet 26. august, Socialudvalget, Guldborgsund
Beslutningssag: Udvidelse af Autismecentrets aktivitets- og samværstilbud
Sagen omhandler udvidelse af Autismecentrets aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104 fra fem til syv pladser. Der er behov for at imødekomme en stigende efterspørgsel af en samlet løsning, hvor borgere kan tilbydes både botilbud og aktivitets- og samværstilbud i samme tilbud.
Kort fortalt
- Forslaget
- Godkende en udvidelse af Autismecentrets aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104 fra fem til syv pladser.
- Hvem
- Socialudvalget, Guldborgsund Kommune
- Hvornår
- Onsdag 26. august 2026
- Status
- Besluttet. Fraværende: Ingen Godkendt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller til Socialudvalget:
1. at godkende en udvidelse af Autismecentrets aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104 fra fem til syv pladser.
Sagsfremstilling
Autismecentret driver aktuelt - som en del af autismecenterets længerevarende botilbud - et aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104 med plads til fem borgere. Tilbuddet understøtter borgernes sociale deltagelse, trivsel og udvikling gennem meningsfulde aktiviteter.
Flere kommuner har vist interesse for botilbudspladser ved Autismecentret. I flere tilfælde er det en forudsætning, at borgeren samtidig kan tilbydes et aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104. Da aktivitets- og samværstilbud i dag er fuldt belagt, har Autismecentret ikke mulighed for at imødekomme denne efterspørgsel. Det betyder, at potentielle botilbudsplaceringer kan gå tabt, fordi kommunen ikke kan tilbyde den samlede indsats.
Det foreslås derfor at udvide § 104-tilbuddet fra fem til syv pladser. Udvidelsen vil give mulighed for at tilbyde en samlet løsning med både botilbud og aktivitets- og samværstilbud til borgere i botilbuddet og samtidig styrke udnyttelsen af den eksisterende kapacitet på Autismecentret.
Udvidelsen medfører ingen ændringer i målgruppen, de faglige metoder, ledelsesstrukturen eller de fysiske rammer. Tilbuddet vil fortsat være målrettet unge og voksne med autismespektrumforstyrrelser.
Hvis Socialudvalget godkender udvidelsen, vil der efterfølgende blive ansøgt om Socialtilsynets godkendelse af den ændrede kapacitet.
De to ekstra pladser forventes anvendt til borgere fra andre kommuner via salg af pladser, da Guldborgsund Kommunes egne borgere aktuelt har dagtilbuddet.
Sammenhæng til politiske strategier
Sagen har sammenhæng til to pejlemærker i den politiske vision for Guldborgsund Kommune 2026-2029:
• Pejlemærke 2: Et sundt og trygt hverdagsliv for alle borgere • Pejlemærke 3: Gode rammer for at bo og udfolde sig
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Beslutning
Fraværende: Ingen Godkendt.
Kathrine Follmann Von Arenstorff forespurgte til egen inhabilitet i forhold til sagen. Et enigt udvalg besluttede at der ikke var tale om inhabilitet.
Kilde: Guldborgsund Kommune, Socialudvalget, referat fra mødet onsdag 26. august 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.