Guldborgsund
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 7. september, Børne- & Skoleudvalget, Guldborgsund

Beslutningssag: Proces for nyt dagtilbud i Eskilstrup på baggrund af borgerhenvendelse

Børne- & Skoleudvalget forelægges indeværende sag på baggrund af et dialogmøde om nyt dagtilbud i Eskilstrup, der har været afholdt på Eskilstrup Skole tirsdag den 1. september 2026.

Skoler og børn

Bydele i sagen: Eskilstrup

Kort fortalt

Forslaget
  • Godkende, at forslag 1 i afdækningen af de tekniske og økonomiske konsekvenser ved en eventuel indarbejdelse af Styregruppe 44's forslag om parkering fastholdes med de justeringer, der kan indeholdes i det eksisterende projekt.
Hvem
Børne- & Skoleudvalget, Guldborgsund Kommune
Hvornår
Mandag 7. september 2026
Status
Besluttet. Fraværende: Casper Schneidereit (L) - Fravær med afbud, Heidi Utermøhl (A) - Fravær med afbud Ikke godkendt med følgende bemærkning: Udvalget genbekræfter Byrådets beslutning fra marts 2026, herunder placering 3. Udvalget lægger stor vægt på, at den kommende totalrådgiver gennemfører dialog med lokale interessenter med henblik på at udforme de trafikale løsninger. UDVALGTE.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller til Børne- & Skoleudvalget:
1. at godkende, at forslag 1 i afdækningen af de tekniske og økonomiske konsekvenser ved en eventuel indarbejdelse af Styregruppe 44's forslag om parkering fastholdes med de justeringer, der kan indeholdes i det eksisterende projekt.

Sagsfremstilling

Baggrund for sagen
Børne- & Skoleudvalget godkendte på ordinært møde den 19. maj 2025 (sag 42) placeringen af et nyt dagtilbud i Eskilstrup. Beslutningen indebar, at dagtilbuddet etableres på ”placering 3” jf. DP Arkitekters udarbejdede mulighedsstudie.
Byrådet besluttede på ordinært møde den 9. oktober 2025 (sag 131) at afsætte i alt 36,375 mio. kr. til etablering af en ny daginstitution ved Eskilstrup Skole.
Den 19. maj 2026 (sag 44) godkendte Byrådet en anlægsbevilling til projektet på i alt 36,375 mio. kr. samt frigivelse af et rådighedsbeløb på 10,000 mio. kr. i 2026.
Involvering i processen
Der har været gennemført en omfattende involveringsproces i forbindelse med projektet, herunder:
• Dialog med hallens bestyrelse om projektets opstart og indhold. • Indledende evaluering af "Trafik i Børnehøjde". Møde afholdt 11. juni 2026. Referatet vedlagt som
bilag 1. • Workshop om trafik og parkering den 29. juni 2026 med deltagelse af projektledelsen for
børnehaveprojektet, plan- og trafikmyndighed, forældrebestyrelsen samt Styregruppe 44. • To workshops vedrørende udearealer og børnehavens indretning.
Styregruppe 44 fremsendte den 25. juni 2026 et supplerende visuelt forslag vedrørende parkering. Forslaget er vedlagt som bilag 2. Ved fremsendelsen af forslaget skriver Styregruppe 44, at de er klar over at deres forslag ligger uden for den nuværende politiske projektramme (bilag 3).
Center for Teknik & Miljø vurderede indledningsvis, ligesom Styregruppe 44, at forslaget ikke umiddelbart kunne indarbejdes i projektet. Bygherregruppen besluttede forud for workshoppen om trafik og parkering den 29. juni 2026, at igangsætte en afdækning af de tekniske og økonomiske konsekvenser ved en eventuel indarbejdelse af Styregruppe 44's forslag (vedlagt som bilag 4).
Deltagerne på workshoppen blev orienteret om denne beslutning, og det blev samtidig aftalt at supplere beslutningsgrundlaget med en mellemvariant med færre parkeringspladser end de foreslåede 90. Baggrunden var forventningen om, at børnehaveprojektet ikke ville kunne rumme etableringen af 90 parkeringspladser. Dette var en yderligere imødekommelse af det fremsendte forslag. Referatet fra workshoppen er vedlagt som bilag 5.
På baggrund af afdækningen af de tekniske og økonomiske konsekvenser ved en eventuel indarbejdelse af Styregruppe 44's forslag indkaldes der til dialogmøde den 1. september 2026, hvor resultatet af afdækningen drøftes. Dagen inden dialogmødet sender Styregruppe 44 deres bemærkninger til afdækningen (vedlagt som bilag 6).

Samlet set har involveringen været omfattende sammenlignet med tilsvarende projekter. Normalt omfatter processen primært forældrebestyrelsen og omkringliggende interessenter, men i dette projekt har Styregruppe 44 været inddraget løbende og i et omfang, der ligger væsentligt ud over den sædvanlige involveringsgrad.
Teknik&Miljø undersøger - der bliver indkaldt til dialogmøde 1. september 2026, hvor resultatet af undersøgelsen kan drøftes., og styregruppen får den tilsendt. Dagen inden dialogmødet fremsender styregruppe 44 deres bemærkninger til undersøgelsen.
Hvad har inputtene været i forhold til trafik
Den gennemførte inddragelsesproces med trafikmyndighed og øvrige interessenter har bidraget til, at projektet er blevet tilpasset med fokus på at skabe mere trafiksikre og overskuelige forhold omkring skole og børnehave. Inputtene har særligt haft betydning for placeringen af parkering, aflevering, cykelparkering og busstoppesteder, så de forskellige trafikantgrupper i højere grad adskilles, og antallet af konflikter mellem gående, cyklister og bilister reduceres. Dette er blandt andet kommet til udtryk gennem følgende tilpasninger og vurderinger:
• Parkeringsarealer trækkes væk fra skolens primære adgangsveje. • Aflevering af skolebørn og parkering koncentreres ved eksisterende grusparkeringsareal. • Skråparkering ved børnehaven reducerer risikoen for bakkeuheld. • Cykelparkering placeres adskilt fra biltrafikken ved busparkeringen. • Børnehavens cykelparkering etableres ligeledes ved busholdepladsen. • Der sikres en tydelig adskillelse mellem gående, cyklister og bilister.
Legeplads
Et af argumenterne for Styregruppe 44's forslag er muligheden for at udvide legepladsarealet.
Administrationen vurderer, at projektet allerede sikrer et tilfredsstillende legepladsareal på ca. 3.000 m² med mulighed for yderligere ca. 300 m² ved inddragelse af en del af cindersbanen. Samlet vurderes arealet at være større end ved sammenlignelige institutioner og cirka 20 % større end ved det nuværende Børneland.
Det vurderes samtidig, at adgangen til boldbaner og nærliggende grønne områder bidrager væsentligt til de udendørs opholds- og aktivitetsmuligheder.
På den baggrund vurderes en yderligere udvidelse af legepladsarealet ikke at være nødvendig og at ligge ud over det serviceniveau, der normalt tilbydes.
Klima, ressourcer og arealanvendelse
Etablering af yderligere parkeringspladser vurderes ikke at understøtte kommunens bæredygtigheds- og klimamål, da:
• Transportsektoren står for ca. 22 % af kommunens samlede CO₂-udledning, og flere parkeringspladser kan medvirke til øget biltrafik. Kommunens DK2020-klimahandlingsplan prioriterer derfor cykling og kollektiv transport.
• Anlæg af parkeringsarealer kræver anvendelse af grus og sten, som er knappe ressourcer med et betydeligt klimaaftryk.
• Arealet vurderes mere hensigtsmæssigt anvendt til beplantning eller naturområder, der kan bidrage til CO₂-optag, øget biodiversitet og rekreative værdier.
Økonomiske konsekvenser ved en udsættelse af projektet
En udsættelse af projektet forventes at medføre følgende økonomiske konsekvenser:
• Bygge- og anlægspriserne er historisk steget med omkring 4 % årligt, og en udsættelse på seks måneder vurderes derfor at kunne medføre en merudgift på ca. 0,7-0,8 mio. kr. som følge af den generelle prisudvikling.
• Der må forventes yderligere omkostninger til opdatering og tilpasning af projektmaterialet, når den endelige parkeringsløsning er fastlagt.
• Der vil desuden være en mindre merudgift til rådgiverydelser som følge af, at udbudsprocessen skal standses og efterfølgende genoptages.
• De samlede meromkostninger vil afhænge af markedsudviklingen, den valgte parkeringsløsning samt udsættelsens varighed.
Fremadrettet perspektiv

Administrationen anbefaler, at Børne- & Skoleudvalget godkender. at forslag 1 fortsat er det projekt der arbejdes videre med, og at der foretages de justeringer der kan indeholdes inden for den eksisterende projektramme.
I et fremadrettet længere perspektiv vil der være fokus på at fastholde de principper, der er fastlagt gennem projektet ”Trafik i Børnehøjde”.
Dette omfatter blandt andet understøttelse af, at cykelparkeringen placeres ved busholdepladsen. Der arbejdes ud fra den forståelse, at heldagsparkering foregår på grusparkeringsarealet, mens børnehavens afleveringssituation håndteres ved skråparkeringsarealet ved børnehaven og skolens hovedindgang. Skolebørn afleveres ved ”Kys & Kør”-anlægget ved hallen.
Der kan endvidere arbejdes med at gøre de grønne områder ved skolen mere attraktive og anvendelige for både børnehaven og skolens elever. Dette kan eksempelvis ske gennem øget beplantning samt etablering af hegn, der kan afskærme mindre børn.
Derudover kan der i den kommende periode indledes overvejelser om den generelle parkeringskapacitet i området samt mulighederne for at etablere supplerende parkering til halaktiviteter og personaleparkering.
Administrationen bemærker, at hvis Børne- & Skoleudvalget beslutter at omgøre Byrådets oprindelig beslutning om placeringen af det nye dagtilbud, vil en ny beslutning skulle godkendes i Økonomi- & Erhvervsudvalget og Byrådet igen.

Sammenhæng til politiske strategier

Sagen har sammenhæng til medborgerskabsperspektivet, der er en del af den politiske vision for 2026-2029.

Økonomi

Sagen har på nuværende tidspunkt ingen økonomiske konsekvenser. Hvis Børne- & Skoleudvalget beslutter at omgøre Byrådets oprindelig beslutning om placeringen af det nye dagtilbud, kan det få økonomiske konsekvenser.

Beslutning

Fraværende: Casper Schneidereit (L) - Fravær med afbud, Heidi Utermøhl (A) - Fravær med afbud

Ikke godkendt med følgende bemærkning: Udvalget genbekræfter Byrådets beslutning fra marts 2026, herunder placering 3. Udvalget lægger stor vægt på, at den kommende totalrådgiver gennemfører dialog med lokale interessenter med henblik på at udforme de trafikale løsninger.

UDVALGTE

Bilag

  • Offentlig Bilag 1: Referat fra møde om evaluering af "Trafik i Børnehøjde" afholdt 11. juni 26-005025-4
  • Offentlig Bilag 2: Styregruppe 44's visuelle supplerende forslag til parkering
  • Offentlig Bilag 3: Mail fra Styregruppe 44, hvor de tilkendegiver kendskab til, at forslaget 26-005025-4
  • Offentlig
  • ligger uden for den nuværende politiske projektramme Bilag 4: Afdækning foretaget af Friis Andersen Arkitekter
  • Offentlig Bilag 5: Referat fra workshop om parkering 29. juni 2026
  • Offentlig
  • Bilag 6: Styregruppe 44's bemærkninger til afdækningen foretaget af Friis Andersen Arkitekter

Kilde: Guldborgsund Kommune, Børne- & Skoleudvalget, referat fra mødet mandag 7. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.