Orienteringssag: Trivselsmålinger på folkeskolerne 2025/2026

Indstilling

Direktionen indstiller til Børne- & Skoleudvalget:
1. at tage orienteringen om trivselsmålingen på kommunens folkeskoler for skoleåret 2025/2026 til efterretning.

Sagsfremstilling

Alle landets folkeskoler måler hvert år elevernes trivsel. Denne måling kan kommunerne og skolerne efterfølgende bruge i deres systematiske udviklingsarbejde.
Trivselsmålingen giver eleverne mulighed for at give deres synspunkter til kende omkring blandt andet undervisningen, deres relationer til andre på skolen og deres tilhørsforhold til skolen. Målingen undersøger ikke elevernes generelle trivsel men elevernes skoletrivsel.
Målingen gennemføres som udgangspunkt hvert år mellem den 20. januar og den 20. marts. Den foregår med et elektronisk spørgeskema. Der er to spørgeskemaer:
• I indskolingen (0.-3. klasse) får eleverne 20 spørgsmål • På mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. klasse) får eleverne 40 spørgsmål
Spørgerammerne for de to spørgeskemaer er vedlagt til udvalgets eventuelle orientering.
Børne- og Undervisningsministeriet sammenfattede i maj 2026 de nationale tendenser for skoleåret 2025/2026 således:
• ”Resultaterne af den seneste trivselsmåling i folkeskolen for 4.-9. klasse viser, at elevernes generelle trivsel er stabil. Den ligger for tredje skoleår i træk på 3,6 målt på en skala fra 1-5. Samtidig viser trivselsmålingen, at andelen af folkeskoleelever med højest generel trivsel er steget en smule siden sidste år. I 2023/2024 udgjorde denne andel 86,1 pct. mod 87,1 pct. i 2024/2025.”.
Trivselsmålingen i Guldborgsund Kommune skoleåret 2025/2026
I vedlagte bilag fremgår der en række tabeller og diagrammer med data fra trivselsmålingen i Guldborgsund Kommune for skoleåret 2025/2026.
Når Guldborgsund Kommunes resultater sammenlignes med landsgennemsnittet, jf. tabel 1, så er forskellene små. Den generelle trivsel for eleverne i Guldborgsund Kommune er enten lig med landsgennemsnittet eller meget tæt på at være det. Elevernes generelle trivsel er er næsten lig
Det samme billede viser sig, når kommunens skoler sammenlignes med hinanden, jf. tabel 2. Her ligger de fleste af skolerne på samme niveau, og enkelte af skolerne ligger enten lidt lavere eller lidt højere end gennemsnittet på 3,6. For alle kommunens folkeskoler gældet det, at den sammenregnede ”generelle trivsel” er på imellem 3,3 og 3,8 – og sådan har det været igennem den seneste håndfuld år – ligesom udviklingen fra år til år er marginal, hvad enten vi taler om de enkelte skolers udvikling eller kommunens samlede udvikling i elevtrivsel.
Særligt for målingen i 4.-9. klasse
Målingen blandt 4.-9. klasserne udregner trivslen i 4 separate dimensioner:
• Faglig trivsel – omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne.

• Social trivsel – omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning.
• Støtte og inspiration – omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte.
• Ro og orden – omhandler elevernes oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse.
Desuden sammenregnes én samlet indikator, kaldet generel trivsel, ud fra de fire ovenstående. For alle 5 indikatorer gælder, at de udtrykkes på den førnævnte skala fra 1 til 5.
Eleverne vurderer konsekvent (over tid og på tværs af skoler) de forskellige dimensioner af trivsel meget forskelligt. Det helt gennemgående mønster afspejles også i kommunens samlede resultat, jf. tabel 3.
Eleverne oplever, at deres ’sociale trivsel’ er en del højere end den trivsel, der relaterer sig til ’støtte og inspiration’. I praksis vil det sige, at eleverne, jf. spørgsmålenes karakter, oplever en større vigtighed af fællesskabet og kammeraterne end medbestemmelse, motivation til læring og undervisningens relevans.
Sammenligning mellem mellemtrin og udskoling
Sammenlignes målingerne for mellemtrinnet og udskolingen, jf. tabel 4, så oplever eleverne i udskolingen dårligere social trivsel, faglig trivsel samt støtte og inspiration end på mellemtrinnet. Forskellen er også til stede bagud i tid, så de selvsamme elever, der scorede deres trivsel højere, da de gik på mellemtrin, scorer den lavere, når de kommer op i udskolingen. Kun 'ro og orden' forbedres marginalt fra mellemtrin til udskoling i et par af de historiske trivselsmålinger.
Mønsteret er desuden særlig udtalt og konsekvent over tid, når det gælder ’støtte og inspiration’. Her scorer udskolingen mellem 0,3 og 0,4 point lavere end mellemtrinnet alle de seneste fem målinger, jf. tabel 4.
Generelt er drengenes trivsel en smule bedre end pigernes, jf. tabel 5. Den eneste indikator, hvor pigernes trivsel er lige så god eller bedre end drengenes, er ’støtte og inspiration’ – den indikator, der generelt set er mest udfordret.
Hvis der fokuseres på elevernes herkomst/kulturkreds ses de marginale forskelle i trivsel igen især på indikatoren omkring ’støtte og inspiration’ og desuden ’faglig trivsel’. For begge disse indikatorer gælder, at elever med ikke-vestlig baggrund scorer marginalt højere end skoleelever med vestlig baggrund, der igen scorer marginalt højere end skoleelever med dansk baggrund, jf. tabel 6.
Vedlagt som bilag er seneste lignende sag forelagt det daværende Børn og Skoleudvalg i august 2024 til udvalgets eventuelle orientering.

Sammenhæng til politiske strategier

Sagen har sammenhæng til følgende ambition i den politiske vision for 2026-2029:
• Alle børn og unge i Guldborgsund Kommune skal trives, være en del af meningsfulde fællesskaber og have de nødvendige kompetencer til at lykkes i livet.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Fraværende: Janne Hansen (L) - Fravær med afbud

Taget til efterretning.

UDVALGTE

Bilag

• Offentlig Offentlig
• Bilag til sag om trivselsmålinger Spørgeskema til trivselsmåling 0.-3. klasse
• Offentlig Spørgeskema til trivselsmåling 4.-9. klasse
• Offentlig Orienteringssag BSU trivselsmålinger - August 2024
• Offentlig Bilag til orienteringssag BSU trivselsmålinger - August 2024