Besluttet 23. september, Børne- & Skoleudvalget, Guldborgsund
Drøftelsessag: Høringssvar vedrørende ny ressourcetildelingsmodel på skoleområdet
Med indeværende sag præsenteres Børne- & Skoleudvalget for de indkomne høringssvar vedrørende en ny ressourcetildelingsmodel på skoleområdet i Guldborgsund Kommune. Høringssvarene skal indgå som en del af grundlaget for udvalgets videre drøftelse om valg af model og indfasningsperiode.
Kort fortalt
- Forslaget
- Udvalget drøfter administrationens opstillede modeller for en ny ressourcetildelingsmodel på skoleområdet på baggrund af de indkomne høringssvar.
- Udvalget drøfter den videre proces for arbejdet med en ny ressourcetildelingsmodel på skoleområdet.
- Hvem
- Børne- & Skoleudvalget, Guldborgsund Kommune
- Hvornår
- Onsdag 23. september 2026
- Status
- Besluttet. Fraværende: Janne Hansen (L) - Fravær med afbud 1. Drøftet. 2. Drøftet. UDVALGTE.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller til Børne- & Skoleudvalget:
1. at udvalget drøfter administrationens opstillede modeller for en ny ressourcetildelingsmodel på skoleområdet på baggrund af de indkomne høringssvar.
2. at udvalget drøfter den videre proces for arbejdet med en ny ressourcetildelingsmodel på skoleområdet.
Sagsfremstilling
Børne- & Skoleudvalget godkendte på deres ordinære møde i maj 2026, at oplægget til den nye ressourcetildelingsmodel for skoleområdet i Guldborgsund Kommune skulle sendes i høring hos henholdsvis skolebestyrelserne på kommunens 13 folkeskoler samt de lokale afdelinger i Fag og Arbejde (FOA), Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Danmarks Lærerforening (DLF) og Skolelederforeningen, jf. sag 54/2026.
Oplægget til en ny ressourcetildelingsmodel har nu været i høring. Der er kommet høringssvar fra 12 ud af 13 skoler, BUPL, Skolelederforeningen og Lolland-Falsters Lærerforening. De fulde høringssvar samt en opsummerende matrix fremgår af vedlagte bilag.
Hovedtemaer i høringssvarene
På tværs af svarene er der bred opbakning til behovet for en ny model og til flere af de grundlæggende principper, men også en række fælles opmærksomhedspunkter.
Der er generelt positiv opbakning til:
• Grundtildeling og klassetildeling efter 1-1-1-princippet. • At modellen er en tildelingsmodel og ikke en anvendelsesmodel, så skolerne bevarer det lokale
ledelsesrum. • En fortsat eller udvidet forsikringspulje til uforudsete elevsager. • En gradvis indfasning af modellen. Flere finder den foreslåede overgang rimelig, mens enkelte
ønsker en længere periode. • De syv socioøkonomiske indikatorer giver et mere retvisende billede af skolernes forskellige opgaver
og elevgrundlag end den nuværende model.
Men der er også en række udfordringer fremhævet i høringssvarene:
• Flere fremhæver, at de bagvedliggende beregninger er svære at gennemskue – samt at socioøkonomiske ressourcer i højere grad bør tildeles til den skole eleven er indskrevet på og ikke elevens distriktsskole.
• Flere skoler, Lolland-Falsters Lærerforening og Skolelederforeningen problematiserer, at socioøkonomiske midler beregnes på baggrund af elevernes skoledistrikter frem for de elever, der faktisk er indskrevet på skolen. Der argumenteres for, at ressourcerne bør følge den konkrete opgave, og at skoler med mange elever fra andre distrikter ellers kan blive underkompenseret.
Til sidstnævnte af ovenstående to punkter bemærker administrationen, at den enkelte skole ikke kun har ansvar for de elever, der aktuelt går på skolen, men for hele skoledistriktets børn og unge. En distriktsbaseret tilgang understøtter dette ansvar og skaber samtidig større stabilitet og forudsigelighed i ressourcetildelingen. Den distriktsbaserede tilgang medvirker desuden til, at ressourcerne afspejler de samlede behov blandt børn og unge i lokalområdet, uanset forskelle i skolevalg og privatskolefrekvens.
Herved skabes en mere retvisende og sammenhængende ressourcefordeling med tydelig kobling mellem ansvar og ressourcer. I Guldborgsund Kommune er der derfor truffet et bevidst valg om en distriktsbaseret model.
Nogle af høringsparterne efterlyser:
• Beregningsværktøj eller regneark, der viser modellernes konsekvenser. • Tydeligere forklaring af socioøkonomiske beregninger • Tydeligere dokumentation for vægtningen mellem elevtal og socioøkonomiske faktorer • Mulighed for at simulere fremtidige økonomiske konsekvenser. • Længere eller mere fleksible overgangsordninger, evt loft over årlige tab. • Mulighed for særlige overgangsaftaler ved store budgetreduktioner. • Evaluering efter 2-3 år.
Høringsparternes valg af model
Høringsparterne har forskellige præferencer i forhold til valg af model:
• Der er ingen af høringsparterne, der foretrækker model 1. • Følgende parter foretrækker model 2: Sophieskolen, SUNDskolen, Sakskøbing Skole og
Ellekildeskolen. Flere svar peger på balance mellem elevtal og socioøkonomi som styrke. • Model 3 foretrækkes af følgende parter: Eskilstrup Skole, Stubbekøbing Skole, Østerbroskolen,
Nørre Alslev Skole og Nysted Skole. Begrundelsen er især, at ressourcerne i højere grad følger dokumenterede behov frem for elevtal. • Sydfalster Skole, Møllebakkeskolen, Nordbyskolen, BUPL, Lolland-Falster Lærerforening og Skolelederforeningen peger ikke på en konkret model.
Nørre Vedby Skole har ikke indsendt et høringssvar.
Vedlagt er høringsmaterialet, så udvalget har mulighed for at orientere sig om administrationens opstillede modeller igen, jf. sag 54/2026.
I nogle af høringssvarene gives der udtryk for et behov for mere forklaring af de socioøkonomiske beregninger. Administrationen vil derfor afholde en workshop for skolelederne i oktober 2026, hvor der vil være en kort gennemgang af modellerne, de bagvedliggende faktorer samt øvrige opmærksomhedspunkter fra høringssvarene.
Indfasningsperiode
I arbejdet med ressourcetildelingsmodellen anbefalede Komponent en indfasningsperiode på et år. Det vil sige, at modellen indfases med halv effekt fra skoleåret 2027/2028 og med fuld effekt fra skoleåret 2028/2029.
I høringssvarene giver de fleste af høringsparterne udtryk for, at de gerne ser en indfasningsperiode, da det vil være en svær øvelse for skolerne, hvis der ikke er en overgangsperiode. Flere af høringsparterne synes, at den foreslåede høringsperiode er fin, mens enkelte gerne ser en længere indfasningsperiode.
Overordnet konklusion
Høringssvarene viser en betydelig opbakning til intentionerne bag den nye ressourcetildelingsmodel, særligt ønsket om en stærkere kobling mellem ressourcer og socioøkonomiske behov. Samtidig går flere hovedbudskaber igen: Flere efterspørger større gennemsigtighed i beregningerne, især af socioøkonomi, samt gradvis implementering, der vurderes at være nødvendig især for skoler, der får store budgetreduktioner. Enkelte foreslår desuden at effekterne af modellen evalueres efter 2-3 år.
Flertallet påpeger det positive i, at socioøkonomiske ressourcer beregnes ud fra flere indikatorer – men samtidig fremhæves, at midlerne bør tildeles efter de faktisk indskrevne elever frem for at blive beregnet på distrikter.
Der tegner sig desuden et mønster, hvor vægtning af socioøkonomi overfor de øvrige parametre generelt støttes, mens holdningerne deler sig mellem en balanceret model (model 2) og en mere konsekvent ”behovsorienteret” model (model 3).
Endelig er der bred opbakning til den solidariske forsikringsordning, som enkelte foreslår udvidet, og dét forhold, at tildelingsmodellen giver et godt rum for lokal ledelse.
På baggrund af ovenstående indstiller administrationen, at udvalget drøfter administrationens opstillede modeller for en ny ressourcetildelingsmodel på skoleområdet på baggrund af de indkomne høringssvar, samt drøfter den videre proces for arbejdet med en ny ressourcetildelingsmodel på skoleområdet.
Administrationen har gennemgået udviklingen i folkeskolernes budgetter 2016-2026. En oversigt over dette er vedlagt som bilag til udvalgets orientering.
Sammenhæng til politiske strategier
Sagen har sammenhæng til flere af ambitionerne i den politiske vision for Guldborgsund Kommune 2026-2029:
• Alle børn og unge i Guldborgsund Kommune skal trives, være en del af meningsfulde fællesskaber og have de nødvendige kompetencer til at lykkes i livet.
• Guldborgsund Kommunes økonomi, kompetencer og arbejdsmiljø skal være så stærke, at visionerne kan realiseres gennem mod, prioritering og eksekvering.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Beslutning
Fraværende: Janne Hansen (L) - Fravær med afbud
1. Drøftet.
2. Drøftet.
UDVALGTE
Bilag
- : Offentlig Høringssvar - Ny ressourcetildeling på skoleområdet - September 2026 Offentlig Matrix med høringssvar Offentlig Notat om ny ressourcetildelingsmodel på skoleområdet i Guldborgsund
- Kommune Offentlig Bilag til notat om ny ressourcetildelingsmodel Offentlig Udviklingen i folkeskolernes budgetter 2016-2026
Kilde: Guldborgsund Kommune, Børne- & Skoleudvalget, referat fra mødet onsdag 23. september 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.