På dagsordenen 26. oktober, Sundheds- & Omsorgsudvalget, Guldborgsund
Status på implementering af helhedspleje til borgere i eget hjem
Ældreloven trådte i kraft den 1. juli 2025 og skal være fuldt implementeret senest den 1. juli 2027. Med loven får borgere ikke længere hjælpen som enkelte ydelser, men som ét samlet forløb – kaldet helhedspleje. Borgere, der allerede får hjælp, flyttes gradvist over på den nye model frem mod 2027.
Kort fortalt
- Forslaget
- Tage orientering om implementering af helhedspleje til borgere i eget hjem til efterretning.
- Hvem
- Sundheds- & Omsorgsudvalget, Guldborgsund Kommune
- Hvornår
- Mandag 26. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 26. oktober 2026. Du finder dem på guldborgsund.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller til Sundheds- & Omsorgsudvalget:
1. at tage orientering om implementering af helhedspleje til borgere i eget hjem til efterretning.
Sagsfremstilling
Med helhedspleje er personlig pleje, praktisk hjælp og genoptræning samlet i ét pleje- og omsorgsforløb i
stedet for som tidligere enkeltydelser.
Borgere, der har søgt hjælp siden 1. juli 2025 er visiteret til helhedspleje, mens borgere, der allerede fik
hjælp ved ældrelovens ikrafttræden, løbende revisiteres og flyttes over på helhedspleje.
Ældre og Omsorgsudvalget besluttede på møde d. 21. maj 2025 i forbindelse godkendelse af
serviceinformationer, at helhedspleje skulle tilbydes alle borgere med behov for personlig pleje, omsorg og
træning. Det vil sige, at borgere uafhængig af alder kan modtage helhedspleje, tildelt efter enten Ældrelov
§§ 5, 9 og 11 eller Lov om Social Service §§ 83, 83a og §86.
Status pr. medio september 2026 er, at:
• 1.030 borgere i eget hjem modtager helhedspleje efter ældreloven (primært 67+ årige)
• 151 borgere i eget hjem modtager helhedspleje efter serviceloven
• 589 borgere i eget hjem fortsat modtager personlig pleje og praktisk hjælp efter serviceloven - dvs.
er endnu ikke revisiteret .
I alt modtager 1.770 borgere i eget hjem pleje og omsorg, 1.181 af dem får det leveret som helhedspleje,
hvilket udgør ca. 67 pct. Alle skal være revisiteret til helhedspleje senest 1. juli 2027.
Kvalitative målinger på, hvordan det går med implementering af helhedsplejen
Implementering af helhedsplejen følges på flere måder og læner sig overordnet op af de tre bærende
værdier for ældreplejen jf. ældreloven:
• Den ældres selvbestemmelse.
• Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse.
• Et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund.
Ældretilsyn Øst fører løbende tilsyn, hvor de vurderer kvaliteten af helhedspleje på såvel plejehjem og hos
borger i eget hjem. Tilsynet er særligt rettet mod læring og foregår ved et gruppeinterview af ledelse og
medarbejdere samt individuelle interviews af borgere og pårørende.
Ved udgangen af september 2026 har der været gennemført ældretilsyn i to hjemmeplejegrupper. Begge
gange er det vurderet, at der er etableret en tværfaglig organisering og praksis, der bidrager positivt til en
sammenhængende, fleksibel og helhedsorienteret helhedspleje. Ligeledes vurderes, at der er et øget fokus
på rehabilitering, der fremmer borgernes selvhjulpenhed . Et fortsat udviklingspunkt er ifølge tilsynene at
styrke inddragelse af pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund. Der er tegn på bevidstheden, men
det anbefales at udvikle en mere systematisk tilgang til inddragelse, der kan understøtte borgerens trivsel
og livskvalitet.
Derudover har administrationen selv gennemført en kvalitativ undersøgelse af implementering af
helhedsplejen til borger i eget hjem i alle hjemmeplejegrupper. I perioden maj-august 2026 har borgere,
medarbejdere og ledere været interviewet, dels i fokusgruppe og som individuelle interviews.
Hovedfund fra interviews af borgere er, at de generelt oplever større støtte til at kunne selv og fortæller
om konkrete gevinster med større fokus på træning og rehabilitering i hjemmet. Der er tegn på, at
intentionen om selvbestemmelse og mulighed for indflydelse på hjælpen er til stede, dog inden for de
mulige rammer i forhold til bl.a. planlægning af plejen. Borgerne har en varieret oplevelse af kontinuitet,
som vurderes vigtig ift. at opleve øget selvbestemmelse.
Hovedfund fra interviews af medarbejdere og ledere er, at de oplever, at tværfagligheden er styrket
markant ved implementering af helhedspleje og særligt den tværfaglige mødestruktur i de faste teams
tilskrives som centrale kvalitetsredskaber. Mødestrukturen bidrager til faglig udvikling, hurtigere handling
omkring borgerne og styrker fokus på rehabilitering. Et opmærksomhedspunkt er at sikre mest mulig
kontinuitet, et punkt, der stadig kan arbejdes med.
Sidst planlægger Børne-, Ældre- og Boligministeriet at gennemføre en ny årlig
brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af helhedspleje. Den forventes første gang at blive
gennemført i perioden november 2026 til marts 2027, og resultaterne ventes at være tilgængelig i vinteren
Administrationens undersøgelse er vedhæftet som bilag og vil blive uddybet til mødet.
Status på økonomi i forbindelse med levering af helhedspleje
Leveringen af helhedspleje forventes i 2026 at kunne rummes inden for den nuværende økonomiske
ramme. Dette skal ses i sammenhæng med, at helhedsplejen endnu ikke er fuldt implementeret, samt at
revisitationen efter den reviderede kvalitetsstandard godkendt i maj 2024 har medført et fald i antallet af
borgere, der modtager hjælp.
Samtidig viser udviklingen, at helhedsplejen medfører et øget ressourceforbrug pr. borger som følge af
blandt andet øget koordinering, tværfagligt samarbejde og rehabiliterende indsatser. Når helhedsplejen er
fuldt implementeret i 2027, forventes denne effekt at slå fuldt igennem med forventede merudgifter på
13,6 mio. kr. sammenlignet med det forventede forbrug i 2026.
Udviklingen i 2027 vurderes fortsat at kunne håndteres inden for områdets samlede økonomiske ramme.
De forventede merudgifter ved den fulde implementering af helhedsplejen finansieres gennem en
omprioritering af de afsatte demografimidler på ældreområdet. Der henvises til bilaget "Status på økonomi
i forbindelse med levering af helhedspleje" for en nærmere gennemgang af aktivitet, økonomi og
forudsætninger.
SAMMENHÆNG TIL POLITISKE MÅL, STRATEGIER OG PLANER
Sagen har sammenhæng til Byrådets vision om at sikre et sundt og trygt hverdagsliv for alle borgere,
herunder at skabe sammenhængende forløb på tværs.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
UDVALGTE
Bilag
- Offentlig
- Status på økonomi i forbindelse med levering af helhedspleje
- Offentlig
- Kvalitativ evaluering af helhedsplejen - september 2026
Kilde: Guldborgsund Kommune, Sundheds- & Omsorgsudvalget, dagsorden fra mødet mandag 26. oktober 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.