Landsbyfornyelse i Horbelev – Status på proces

Indstilling

Direktionen indstiller til Landdistrikts-, Bosætnings- & Medborgerskabsudvalget:
1. at tage orienteringen om landsbyfornyelse i Horbelev, hvor forundersøgelsen Nordøstfalster 2026
indgår som et væsentligt grundlag for den videre strategiske indsats, til efterretning.

Sagsfremstilling

Horbelev er Nordøstfalsters største landsby og fungerer som hverdagscenter for den sydlige del af
området. Byen rummer blandt andet købmand, hal, kirke, Kulturgården og et aktivt foreningsliv.
I marts 2026 blev det besluttet at igangsætte landsbyfornyelse i Horbelev. Baggrunden var blandt andet et
ønske om at fastholde byen som et attraktivt og aktivt lokalsamfund, samt at imødegå udfordringer med
den demografiske udvikling, enkelte forfaldne boliger og behovet for at understøtte bosætning. I den
forbindelse blev der blandt andet peget på revitalisering af hovedgaden, bedre forhold for gående og
cyklister, forbedring af byrum og stier, aktiviteter omkring Kulturgården, prøveboliger samt anvendelse af
nedrivningsgrunde.
Forundersøgelsen Nordøstfalster viser, at Horbelev har en særlig position på Østfalster. Byen har formået
at fastholde en relativt stabil befolkning, og har forholdsvis få tomme boliger, samt stærke lokale
fællesskaber omkring blandt andet Kulturgården og hallen. Horbelev har desuden et velbevaret
landsbymiljø og et område med stationsbykarakter, fra byens korte periode som stationsby på banen
mellem Nysted og Stubbekøbing. Landsbyen er udpeget som et af områdets mest intakte kulturmiljøer.
Samtidig er byen udfordret af et begrænset servicegrundlag, en aldrende befolkning, begrænsede
muligheder for nybyggeri og et behov for at styrke sammenhængen mellem byens funktioner.
Forundersøgelsen Nordøstfalster understøtter i hovedtræk beslutningen fra marts og giver samtidig et
bredere billede af Horbelevs styrker, udfordringer og udviklingspotentialer. Undersøgelsen peger samtidig
på, at landsbyfornyelsen bør have fokus på at styrke og forbinde de eksisterende kvaliteter frem for alene
at tilføre nye funktioner. Det gælder særligt koblingen mellem hverdagsfunktioner, mødesteder,
kulturmiljø, natur og fællesskab.
Blandt andet peger undersøgelsen på, at Horbelev er et stabilt landsbysamfund med ca. 517 indbyggere og
en boligtomgang på 8,5 pct. mod 14,3 pct. i området som helhed. Horbelev har fortsat vigtige
hverdagsfunktioner, et stærkt lokalt engagement, og Kulturgården og hallen som centrale mødesteder.
Det centrale nye perspektiv fra analysen er, at landsbyfornyelsen bør handle om mere end fysiske
forbedringer. De fysiske investeringer bør anvendes strategisk til at understøtte fællesskab, aktivt
medborgerskab, kultur og bygningskultur, børn og unge, natur og rekreation, hverdagsfunktioner samt
bosætning. Dermed kan landsbyfornyelsen blive et redskab til at forstærke de kvaliteter og styrker, der
allerede findes i Horbelev, frem for alene at fokusere på at afhjælpe de udfordringer, byen står overfor.

Analysen fremhæver Kulturgården som et centralt borgerdrevet ankerpunkt. Stedet rummer kultur-,
fritids- og sociale aktiviteter og har stor betydning for det lokale fællesskab. Samtidig peges der på, at
Kulturgårdens organisatoriske konstruktion bør afklares, hvis stedet fremadrettet skal kunne udvikles
yderligere og indgå mere effektivt i et samarbejde med kommunen.
Kulturgården og Hallen fungerer som byens vigtigste mødesteder. Undersøgelsen peger på et potentiale i
at forbedre de udendørs opholdsarealer og skabe en bedre fysisk sammenhæng mellem mødestederne og
byens øvrige funktioner.
Et andet væsentligt potentiale ligger i koblingen mellem byen og naturen. Horreby Lyng og de øvrige
naturområder og kulturlandskaber omkring Horbelev, vurderes at kunne få en større rolle som
hverdagsdestinationer for borgere og besøgende gennem bedre forbindelser, øget synlighed og styrket
wayfinding.
Videre proces – Horbelev udvikling
Administrationen arbejder videre med landsbyfornyelsesprogrammet for Horbelev, hvor forundersøgelsen
Nordøstfalster indgår som et fagligt grundlag for prioriteringen af de konkrete indsatser.
Samtidig arbejdes der med at identificere, hvilke projekter der kan realiseres inden for den eksisterende
økonomiske ramme under landsbyfornyelsen, og hvilke der kræver yderligere modning med henblik på
senere finansiering og gennemførelse.
Landsbyfornyelsesprogrammet forventes at udgøre en samlet strategisk ramme, hvor kortsigtede og
realiserbare indsatser kombineres med langsigtede udviklingsprojekter.
Landsbyfornyelsesprogrammet sætter rammer for en bredt forankret og borgerinddragende proces for
landsbyfornyelsen i Horbelev, en proces som kan igangsættes umiddelbart efter godkendelsen af
landsbyfornyelsesprogrammet. Processen bygger på bred inddragelse af byens borgere, foreninger,
partnerskaber og øvrige lokale aktører, og skal skabe en fælles retning for byens fremtidige udvikling som
igangsættes umiddelbart efter at landsbyfornyelsesprogrammet er godkendt.
LBMU vil i december 2026 få forelagt en beslutningssag for landsbyfornyelsesprogrammet med
udgangspunkt i overnævnte ramme. Sagen skal godkendes i Økonomi- & Erhvervsudvalget og Byrådet.
Fristen for anvendelse af Landsbypuljen 2025 er den 20. februar 2027, og programmet skal være politisk
godkendt og indberettet til Social- og Boligstyrelsen inden da.

SAMMENHÆNG TIL POLITISKE MÅL, STRATEGIER OG PLANER
Sagen understøtter Guldborgsund Kommunes politiske vision 2026-2029 via pejlemærket "Gode rammer
for at bo og udvikle sig". Særligt inden for fokusområdet kultur, turisme, fritidsliv og fællesskaber.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

HØRING
Forundersøgelsen Nordøstfalster bygger på feltbesøg, registreringer samt på faglige skøn kvalificeret i
dialog med Guldborgsund Kommune.
I forbindelse med opstart af landsbyfornyelsesprogrammer er der tidligere afholdt tre møder med
repræsentanter fra Horbelevs foreningsliv. Da disse møder efterhånden ligger et par år tilbage, vil en ny
borgerinddragelses proces if. ovenstående igangsættes umiddelbart efter, at landsbyfornyelsesprogrammet
er godkendt.