Besluttet 10. august, Beskæftigelses- og Borgerserviceudvalget, Haderslev
Temadrøftelse - Uddannelse og opkvalificering
Direktøren for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller, at udvalget drøfter oplæggene og indsatsområder.
Kort fortalt
- Hvem
- Beskæftigelses- og Borgerserviceudvalget, Haderslev Kommune
- Hvornår
- Mandag 10. august 2026
- Status
- Besluttet. Drøftet. Keld Valentin.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller, at
udvalget drøfter oplæggene og indsatsområder.
Sagsfremstilling
Udvalget skal på dagens møde drøfte udvalgte indsatsområder fra Beskæftigelsespolitik 20242027. Input fra udvalgets drøftelse vil indgå i processen omkring evaluering og revision af
politikken, der udløber ved udgangen af 2027.
Med Beskæftigelsespolitik 2024-2027 har udvalget sat en politisk ramme for
beskæftigelsesindsatsen og en overordnet ambition om, at flere borgere i Haderslev Kommune
kommer i beskæftigelse.
Politikken skal samtidig ses i sammenhæng med kommunens vækstambitioner frem mod
2030, hvor der arbejdes for flere arbejdspladser, flere indbyggere og flere i uddannelse.
Tre ambitioner, der hænger tæt sammen.
Den overordnede målsætning er, at andelen af borgere i beskæftigelse skal på niveau med
landsgennemsnittet.
Udvalget er i første halvår blevet introduceret bredt til beskæftigelses- og ungeindsatsen.
På dagens møde sættes fokus på indsatsområderne i politikken, der kobler sig til uddannelse
og opkvalificering.
Virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft er en forudsætning for vækst, og
borgernes adgang til uddannelse, opkvalificering og nye kompetencer er en central vej til varig
tilknytning til arbejdsmarkedet.
Beskæftigelsespolitikken peger på, at Haderslev Kommune skal tilbyde fleksible og dynamiske
løsninger, så virksomhederne kan få medarbejdere med de kvalifikationer og kompetencer, de
har brug for. Samtidig skal borgerne opleve, at kommunen bidrager til, at de kan uddanne sig,
udvikle faglige og personlige kompetencer og få en plads på arbejdsmarkedet.
Uddannelse og opkvalificering er derfor et centralt politisk tema. Det gælder både i forhold til at
få ledige hurtigere i job, at understøtte brancheskift, at løfte ufaglærte mod faglært niveau, at
styrke unges vej til uddannelse og beskæftigelse samt at sikre, at borgere længere fra
arbejdsmarkedet får realistiske og meningsfulde veje videre.
Samtidig kan opkvalificering bidrage positivt, når medarbejdere risikerer at miste tilknytningen
til arbejdsmarkedet som følge af nedslidning, sygdom eller ændrede kompetencekrav.
Som baggrund for udvalgets drøftelse præsenteres oplæg og cases omkring
danskuddannelse, udenlandsk arbejdskraft, fra ufaglært til faglært og unges erhvervsrettede
karrierevalg.
Forvaltningen har inviteret virksomhedsrepræsentanter med flere til at deltage for at dele deres
perspektiver.
Procedure
Beskæftigelses- og Borgerserviceudvalget 10. august 2026.
Beslutning
Drøftet.
Fraværende:
Keld Valentin
Kilde: Haderslev Kommune, Beskæftigelses- og Borgerserviceudvalget, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.