Haderslev
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 10. august, Social- og Handicapudvalget, Haderslev

Budget 2026 - 2029 - Udvidelse af det forebyggende tilbud i Gram

Direktøren for Social og Sundhed indstiller, at: Social- og Handicapudvalget godkender udmøntningen af midler til udvidelse af det forebyggende tilbud i Gram

Ældre og sundhedBudget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Social- og Handicapudvalget, Haderslev Kommune
Hvornår
Mandag 10. august 2026
Status
Besluttet. Godkendt. Jens Friis Felber.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Social og Sundhed indstiller, at:
Social- og Handicapudvalget godkender udmøntningen af midler til udvidelse af
det forebyggende tilbud i Gram

Sagsfremstilling

Det er i budgetforliget 2026 – 2029 for Haderslev Kommune besluttet, at:
”Vejviseren, der er et uvisiteret og forebyggende tilbud til borgere med udfordringer i
hverdagen, har gennem en årrække været en vellykket indsats, hvor borgere får hjælp til at
finde vej til det rette tilbud. Forligspartierne er enige om at udvide det forebyggende tilbud
Vejviseren, så det foruden Haderslev og Vojens også bliver fysisk tilgængeligt i Gram-området.
Desuden etableres et værested i samarbejde med frivillige organisationer. Der afsættes årligt
1,0 mio. kr. til personaletimer, aktiviteter og lokale.”
Det daværende Social- og Handicapudvalg besluttede 11. november 2025 (pkt. 116), at
forvaltningen skulle gennemføre et forarbejde for at sikre den mest hensigtsmæssige
anvendelse af de bevilgede midler. Forarbejdet indebærer bl.a. at undersøge
samarbejdsmuligheder med lokale aktører i Gram-området samt ansøgning om yderligere
midler fra Sundhedsstyrelsen.
Haderslev Kommune har sammen med flere aktører søgt om og igangsat et projekt med fokus
på at udvikle indsatser for borgere i Gram og omegn. Dette projekt vil rumme flere
forebyggende tiltag og bl.a. bidrage til indsatser og aktiviteter i Vejviseren og værestedet.
Sundhedsstyrelsen har bevilget midler til udviklingsprojektet. Der orienteres om dette projekt i
sag 66 på denne dagsorden.
Forvaltningen anbefaler, at der på baggrund af kommunalbestyrelsens bevilling ansættes en
medarbejder i Vejviseren med henblik på at forberede opstart af tilbuddet i Gram i 3. kvartal
2026. Vejviseren er lige nu i gang med at undersøge behov hos borgerne i Gram-området og
finde egnede lokaler. Vejviserens plan er at kunne opstarte samme typer af indsatser som i
Vejviseren i Haderslev og Vojens, hvilket kan omfatte individuelle rådgivnings- og støtteforløb
samt gruppeforløb (hvis der viser sig behov for dette).

De resterende midler i kommunalbestyrelsens bevilling vil blive anvendt til værestedlignende
aktiviteter og etablering af et værested i Gram. I løbet af 3. kvartal vil det være muligt at
gennemføre værestedlignende aktiviteter sammen med lokale- og civilsamfundsaktører i
Gram-området. Det kan f.eks. være pop-up-aktiviteter (udenfor, i naturen mv.) på faste
tidspunkter. Værestederne har god erfaring med, at borgere – som værestederne normalt ikke
er i kontakt med – vil dukke op og deltage i sådanne uforpligtende aktiviteter. På den lidt
længere bane vil der være etablering af værestedet på en konkret fysisk lokalitet.

Økonomiske forhold
Der tilføres med budgetforlig 2026 – 2029 1,0 mio. kr. årligt til drift af Vejviseren og et værested
i Gram. Dele af midlerne anvendes til ansættelse af en medarbejder i Vejviseren og de
resterende midler anvendes til værestedsaktiviteter i Gram og omegn og senere eventuel
lokaleleje

Procedure
Social- og Handicapudvalget den 1. juni 2026

Behandling i Social- og Handicapudvalget 1. juni 2026

Sagen sendes tilbage til forvaltningen, med henblik på konkretisering af udmøntningen til
næstkommende møde.
Fraværende:
Julie Juhler Østergaard
Thies Mathiasen

Supplerende sagsfremstilling
I denne sag præsenteres forslag til den konkrete udmøntning af bevillingen fra
kommunalbestyrelsen.
Vejviseren har brug for en ekstra medarbejder for at kunne sikre de rette bemanding på to
medarbejdere på tilbuddet i Gram. Det foreslås derfor, at der anvendes 0,51 mio. kr. af
bevillingen til en ekstra medarbejder i Vejviseren. Med den ekstra medarbejder vil det være
muligt at drive alle de nødvendige aktiviteter i tilbuddet i Gram, og der er derfor ikke yderligere
udgifter til aktiviteter udover beløbet til aflønning af medarbejderen.
Det foreslås, at Vejviseren placeres i Gram Fritidscenter, som vil gøre tilbuddet synligt og nemt
for borgerne at tilgå. På den korte bane er der ingen udgift forbundet med brug af lokaler i
Gram Fritidscenter. På sigt kan der komme en mindre udgift, hvilket vil kunne modsvares af
mindre udgifter til andre poster, så det årlige udgiftsniveau er stabilt på 1 mio. kr. Ligesom i
Vojens, vil Vejviseren i Gram kunne have åbent en dag om ugen (mandag) og vil kunne tilbyde
forløb til borgere i løbet af ugen.

Det foreslås, at der anvendes 0,31 mio. kr. af bevillingen til aflønning af en fagligt uddannet
medarbejder samt peers på værestedet i Gram. Dette vil muliggøre en forsvarlig faglig drift af
værestedet, gennemførelsen af aktiviteter og to åbningsdage om ugen. Medarbejderen og
peers kan i samarbejde skabe stærke relationer til borgerne og hjælpe dem med skabe
bæredygtige relationer, der rækker ud over værestedet. Udgifterne til aktiviteter på værestedet
er indeholdt i aflønningen af medarbejderen og peers. Det foreslås, at der anvendes 0,04 mio.
kr. af bevillingen til ting, spil mv., der kan understøtte gennemførelsen af værestedets
aktiviteter.
Det lave niveau af udgifter til aktiviteter på værestedet modsvares af, at Haderslev Kommune
sammen med andre aktører i projektet Sammen om Gram, vil kunne igangsætte forskellige
aktiviteter i Gram (jf. referat af udvalgets møde 1. juni 2026, pkt. 66). Aktiviteter affødt af dette
projekt vil på sigt kunne bidrage til at udvide omfanget af aktiviteter på værestedet i
projektperioden.
Endelig foreslås det, at de resterende 0,14 mio. kr. på bevillingen som udgangspunkt anvendes
til praktisk drift og evt. husleje til på værestedet.
Forvaltningen er i gang med at undersøge forskellige lokationer til værestedet, hvoraf nogle
muligvis vil være gratis at benytte. Hvis der ikke bliver én udgift til husleje, kan disse midler i
stedet anvendes til udvidelse af værestedets åbningstid eller igangsættelse af endnu flere
aktiviteter.
Økonomiske forhold
Der tilføres med budgetforlig 2026 – 2029 1,0 mio. kr. årligt til drift af Vejviseren og et værested
i Gram. Midlerne skal anvendes til personaletimer, lokale og aktiviteter.
Nedenunder vises en skematisk oversigt over forslag til anvendelse af kommunalbestyrelsens
bevilling opgjort i mio. kr. pr. år.
Personale

Lokale

Aktiviteter

I alt

Vejviseren

Værested

I alt

Beslutning

Godkendt.
Fraværende:
Jens Friis Felber

Kilde: Haderslev Kommune, Social- og Handicapudvalget, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.