Haderslev
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 10. august, Social- og Handicapudvalget, Haderslev

Påtænkt organisationsændring i Social og Sundhed

Direktøren for Social og Sundhed indstiller, at: Orienteringen tages til efterretning

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Social- og Handicapudvalget, Haderslev Kommune
Hvornår
Mandag 10. august 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning. Jens Friis Felber.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Social og Sundhed indstiller, at:
Orienteringen tages til efterretning

Sagsfremstilling

Det danske velfærdssamfund er i forandring med flere store reformer og rammeaftaler på
social- og sundhedsområdet, bl.a. en ny ældrelov, en sundhedsreform og en national
rammeaftale på handicapområdet.
På tværs af reformer og rammeaftaler er der nogle gennemgående temaer, som handler om:
at styrke forebyggelse og tidlig indsats
at styrke samarbejdet med borgerens nære, lokalmiljø og civilsamfundet
at udbrede og styrke anvendelsen af velfærdsteknologi og digitalisering
at skabe endnu mere helhed og sammenhæng i den enkelte borgers forløb.

I Social og Sundhed medfører det et behov for at tilpasse sig den nye virkelighed, og på flere
områder skal indsatsen styrkes eller ændres. Dette er sammenfattet i nedenstående
kernefortælling, som har dannet grundlag for drøftelser internt i forvaltningen hen imod en
model for fremtidig organisering.
Social og Sundhed - én forvaltning klædt på til morgendagens velfærd
Vi er én fælles forvaltning
Det betyder, at vi skaber sammenhæng og helhed om det enkelte menneske med afsæt i
Værdifuld Hverdag, så borgeren oplever én indgang uden grænser mellem afdelinger og
fagligheder.
Vi møder mennesker og tager udgangspunkt i den enkeltes livssituation
Det betyder, at
Vi respekterer den enkelte borgers ansvar for eget liv og ret til at leve et så værdigt liv
som muligt.
Vi styrker og bevarer borgerens selvstændighed gennem forebyggelse og tidlig indsats.
Vi samarbejder med dem, der er omkring borgeren, fordi borgerens nære, lokalmiljø og

civilsamfundet er en del af borgerens hele liv.
Borgeren får frihed og fleksibilitet i sin hverdag med digitale løsninger og
velfærdsteknologi.
Vi bærer koordineringen i en fælles indsats, når borgeren ikke selv er i stand til det.

Vores faglighed skal bruges og udvikles
Det betyder, at
Vi bruger vores kompetencer aktivt i et tværfagligt fællesskab, hvor vi sætter et hold, der
passer til borgerens livssituation.
Vi har ledelse tæt på borgere og medarbejdere.

Vi har en økonomi i balance
Det betyder, at vi tilrettelægger vores støtte til borgerne inden for den politiske og
økonomiske ramme.
Vi anvender vores ressourcer på det rigtige og dét, der har størst virkning.

På denne baggrund har alle medarbejdere og ledere samt de tre FagMED-udvalg i Social og
Sundhed i løbet af foråret haft mulighed for at give deres input til den fremtidige organisering.
Påtænkte organisationsændringer
I lyset af de nationale reformer og rammeaftaler og de lokale input er der udarbejdet en ny
organiseringsmodel pr. 1. januar 2027 (nuværende organisationsdiagram og ny
organiseringsmodel er vedhæftet punktet som bilag).
De primære elementer i den nye organisering er:
Borgerens indgang til kommunen er samlet i én afdeling: Myndighed og tidlig indsats,
med myndighedsfunktioner, de uvisiterede tilbud og velfærdsteknologi/E-support.
Formålet er at fremme en tidlig indsats og koble den tæt til myndighedsfunktionerne
samt at skabe grundlag for sammenhængende borgerforløb på tværs af indsatser.
Hver enhed har en teamleder, som refererer til afdelingschefen.
Sundheds- og ældreområdet samles i ét chefområde. En væsentlig ændring i forhold til
den nuværende organisering er, at hjemme- og sygeplejen, sygeplejeklinikker og
træning samles i ét område med fokus på, at borgeren oplever sammenhæng og synergi
i indsatserne. Området ledes af to afdelingsledere, og den endelige ansvarsfordeling
mellem dem fastlægges, når en påtænkt ændring af distriktsstrukturen i hjemmeplejen
er endeligt besluttet i efteråret 2026.
Handicap og Socialpsykiatri organiseres i to afdelinger med tydelige ansvarsområder.
Politisk betjening og administrativ understøttelse samles i Sekretariatet, som

understøtter hele forvaltningen. Her forankres også en fælles, strategisk indsats i forhold
til frivillighed og fællesskaber.
Faglig understøttelse af forvaltningens driftsenheder samt elevuddannelse og
kompetenceudvikling samles i et Lærings- og Kompetencecenter. Formålet er at sikre,
at specialist- og vejlederfunktioner er til rådighed for hele forvaltningen.
Organiseringen skal desuden tilgodese et passende ledelsesspænd på alle
ledelsesniveauer.

Procedure
Social- og Handicapudvalget den 10. august 2026
Senior- og Sundhedsudvalget den 13. august 2026

Beslutning

Taget til efterretning.
Fraværende:
Jens Friis Felber

Kilde: Haderslev Kommune, Social- og Handicapudvalget, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.