Haderslev
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 7. september, Beskæftigelses- og Borgerserviceudvalget, Haderslev

Temadrøftelse - Arbejdskraft og virksomhedssamarbejde

Direktøren for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller, at udvalget drøfter oplæggene og indsatsområderne.

Erhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Beskæftigelses- og Borgerserviceudvalget, Haderslev Kommune
Hvornår
Mandag 7. september 2026
Status
Besluttet. Drøftet. Klara Steenholdt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller, at

udvalget drøfter oplæggene og indsatsområderne.

Sagsfremstilling

Udvalget skal på dagens møde drøfte udvalgte indsatsområder fra Beskæftigelsespolitik 20242027. Input fra udvalgets drøftelse vil indgå i processen omkring evaluering og revision af
politikken, der udløber ved udgangen af 2027.
Med Beskæftigelsespolitik 2024-2027 har udvalget sat en politisk ramme for
beskæftigelsesindsatsen og en overordnet ambition om, at flere borgere i Haderslev Kommune
kommer i beskæftigelse. Politikken skal samtidig ses i sammenhæng med kommunens
vækstambitioner frem mod 2030, hvor der arbejdes for flere arbejdspladser, flere indbyggere
og flere i uddannelse. Tre ambitioner, der hænger tæt sammen.
Den overordnede målsætning er, at andelen af borgere i beskæftigelse skal på niveau med
landsgennemsnittet.
Udvalget er i første halvår blevet introduceret bredt til beskæftigelses- og ungeindsatsen. På
dagens møde sættes fokus på de indsatsområder i politikken, der knytter sig til arbejdskraft og
samarbejdet med virksomhederne.
Virksomhedernes adgang til arbejdskraft er en forudsætning for vækst og udvikling. Samtidig
spiller virksomhederne en central rolle i beskæftigelsesindsatsen, både når ledige skal ind på
arbejdsmarkedet, når borgere med nedsat arbejdsevne skal have mulighed for at bidrage, og
når sygemeldte medarbejdere skal fastholdes i beskæftigelse.
Et tæt og målrettet virksomhedssamarbejde skal derfor både understøtte virksomhedernes
behov og skabe flere veje ind på og tilbage til arbejdsmarkedet. Det handler blandt andet om at

finde løsninger, hvor virksomhedernes konkrete behov kobles med borgernes kompetencer,
ressourcer og muligheder.
Som baggrund for udvalgets drøftelse præsenteres oplæg og cases med fokus på, hvordan et
tæt samarbejde med virksomhederne kan bidrage til at sikre adgang til arbejdskraft og
understøtte borgeres tilknytning til arbejdsmarkedet.
Partnerjob er et eksempel på, hvordan Haderslev Kommune gennem målrettet vejledning og
sparring understøtter den medfølgende ægtefælle/partners jobsøgning. Indsatsen styrker
mulighederne for varig bosætning og bidrager til at tiltrække og fastholde kvalificeret
arbejdskraft i kommunen.
Der sættes desuden fokus på de handicapkompenserende ordninger, der kan understøtte, at
borgere med funktionsnedsættelser opnår eller fastholder beskæftigelse. Mulighederne i
ordningerne og samarbejdet med virksomhederne skal blandt andet skabe arbejdspladser,
hvor flere kan bringe deres kompetencer i spil - herunder at forebygge ledighed efter endt
uddannelse, styrke tilknytningen til det ordinære arbejdsmarked og udbrede kendskabet til de
handicapkompenserende ordninger blandt virksomhederne.
Endelig belyses indsatsen for sygemeldte, hvor en tidlig og jobrettet tilgang skal bidrage til, at
flest muligt bevarer kontakten til deres arbejdsplads og vender tilbage til arbejdet. Samarbejdet
mellem borger, virksomhed og kommune er centralt for at finde løsninger, der tager hensyn til
både den sygemeldtes situation og arbejdspladsens muligheder.
Oplæggene og de konkrete cases skal give udvalget et fælles afsæt for at drøfte, hvordan
Haderslev Kommune fremadrettet kan styrke virksomhedssamarbejdet og understøtte
virksomhedernes adgang til arbejdskraft.
Forvaltningen har inviteret relevante repræsentanter til at deltage og dele deres perspektiver
og erfaringer med arbejdskraft og virksomhedssamarbejde.

Procedure
Beskæftigelses- og Borgerserviceudvalget 7. september 2026.

Beslutning

Drøftet.
Fraværende:
Klara Steenholdt

Kilde: Haderslev Kommune, Beskæftigelses- og Borgerserviceudvalget, referat fra mødet mandag 7. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.