Arbejdet med bidragsmodel for Vores Kyst

Indstilling

Direktør for Teknik og Klima indstiller, at
orienteringen tages til efterretning

Sagsfremstilling

Projekt Vores Kyst gennemføres som et kommunalt fællesprojekt efter Kystbeskyttelseslovens
regler. Formålet er at beskytte ejendomme og infrastruktur mod oversvømmelse og erosion
gennem etablering af et kystbeskyttelsesanlæg fra Blokhusskoven til Hejsager Strandby.
Som led i projektet skal der udarbejdes en bidragsmodel, der fastlægger, hvordan projektets
omkostninger, drift og vedligeholdelse skal fordeles mellem berørte grundejere, som opnår en
fordel af kystbeskyttelsen.
Kystbeskyttelsesloven fastsætter ikke en bestemt metode til opgørelse af bidrag. Kommunen
har derfor metodefrihed, men bidragsfordelingen skal være saglig, rimelig og kunne
dokumenteres. Samtidig skal den baseres på en konkret vurdering af den nytte, som den
enkelte grundejer opnår ved anlægget.
Ved vurderingen af nytte skelnes der overordnet mellem:
Direkte kystbeskyttelsesfordele i form af beskyttelse mod oversvømmelse og erosion,
Andre fordele, herunder opretholdelse af adgangsforhold, forsyningssikkerhed,
rekreative værdier, bevarelse af ejendomsværdier og øget tryghed.

Bidragspligten kan omfatte både private og offentlige ejere af fast ejendom. Fast ejendom
omfatter blandt andet bebyggede og ubebyggede grunde, naturarealer, vejarealer samt
tekniske anlæg og forsyningsinfrastruktur.

Der sigtes overordnet efter en simple og enkel bidragsfordeling. Kystbeskyttelsesloven sætter
de overordnede rammer for bidragsfordelingen som beskriver at; bidrag kan pålægges
grundejere, der opnår beskyttelse ved foranstaltningen, eller som i øvrigt opnår en fordel
derved. Det enkelte bidrags størrelse fastsættes af kommunalbestyrelsen. Praksis for
fastsættelse af bidragsfordelingen er blevet klarerer igennem klagenævnsafgørelser, der har
gjort det klart at en for simple tilgang til bidragsfordeling, så som for eksempel ligelige fordeling
af udgifter til oversvømmelsestruede og ikke truede ejendom, ikke kan godkendes.
Der er eksempler på bidragsfordelinger der er blevet hjemsendt af klagenævnet, hvor nævnet
har vurderet der er manglende dokumentation for nytte og anden fordel. Bidragsfordelinger er
derfor som udgangspunkt detaljerede og tager udgangspunkt i individuelle vurderinger af nytte
for hver ejendom og grundstykke.
Teknik og Klima har igangsat arbejdet med at identificere de forskellige typer af fordele, som
anlægget skaber, og hvordan disse kan omsættes til en bidragsmodel. Der arbejdes blandt
andet med følgende principper for bidragstyper:
Grundbidrag –hvor en grund er direkte påvirket af oversvømmelse eller erosion
Bebyggelsesbidrag –hvor bebyggelse er direkte påvirket af oversvømmelse elle erosion
Attraktivitetsbidrag –hvor der opnås anden fordel af beskyttelse fx øget rekreative
muligheder, fastholdelse af image, tryghed

Arbejdet skal belyse hvilke fordele den enkelte ejendom får, og hvordan nytten kan opgøres på
en ensartet og gennemsigtig måde.
I den videre proces skal der blandt andet tages stilling til:
Hvordan nytte skal opgøres og dokumenteres
Om visse fordele skal vægtes forskelligt
Hvilke kriterier skal indgå i bidragsmodellen, fx bebygget areal, antal bygningsenheder
på matriklen, kælder osv.

Den kommende bidragsmodel vil danne grundlag for den senere fordeling af projektets
omkostninger samt drifts- og vedligeholdelsesudgifter mellem de ejere, der opnår fordel af
projektet. I oktober 2025 blev der desuden nedsat en ekspertgruppe af daværende regering,
som har fået til opgave at udarbejde en forenklet model for lodsejerbidrag. Ekspertgruppen
forventes at levere deres anbefalinger inden udgangen af 2026 og Teknik og Klima vil tage
disse med i arbejdet med en bidragsmodel.
Teknik og Klima fortsætter i samarbejde med totalrådgiver arbejdet med at udvikle og
kvalificere et udkast til en bidragsmodel.

Procedure

Teknik- og Klimaudvalget 30. september 2026

Beslutning

Godkendt.