Spring til indholdet
Haderslev
Skift kommune
KøbenhavnHaderslevAlle kommuner

På dagsordenen 4. november, Teknik- og Klimaudvalget, Haderslev

Proces og politiks råderum i forbindelse med miljøgodkendelse efter husdyrbruglovens § 16 a

Direktøren for Teknik og Klima indstiller, at orienteringen tages til efterretning

Klima og grønt

Kort fortalt

Hvem
Teknik- og Klimaudvalget, Haderslev Kommune
Hvornår
Onsdag 4. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på haderslev.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Teknik og Klima indstiller, at
orienteringen tages til efterretning

Sagsfremstilling

En ansøgning om udvidelse, etablering eller ændring af et større husdyrbrug, hvor der kan
være væsentlige påvirkninger af omgivelserne, kræver miljøgodkendelse efter § 16 a i
Husdyrbrugsloven. Dette kan f.eks. være fjerkræanlæg med mere end 40.000 stipladser eller
slagtesvineanlæg med mere end 2.000 stipladser. De største husdyrbrug, de såkaldte IEhusdyrbrug (Industrial Emissions), er omfattet af de mest omfattende krav til miljøgodkendelse
og dokumentation. Formålet med en § 16 a-godkendelse er at sikre, at husdyrbruget kan drives
uden væsentlige negative miljøpåvirkninger og under hensyntagen til naboer, natur og miljø.
En ansøgning udvidelse, etablering eller ændring af et større husdyrbrug vil normalvis
gennemgå en proces der involverer følgende trin:
Ansøgning modtages
Sagsbehandling igangsættes
Høring igennem en forhøring, og efterfølgende høring af udkast til en miljøgodkendelse,
hvis det vurderes denne kan meddeles
Meddelelse af miljøgodkendelse hvis alle krav er overholdt

En ansøgning om miljøgodkendelse efter Husdyrbruglovens § 16 a, stk. 2 gennemgår en
omfattende sagsbehandling, hvor kommunen både skal foretage en miljøfaglig vurdering og
sikre, at kravene i habitatreglerne, VVM-reglerne og husdyrbrugloven er opfyldt. Kommunen
vurderer blandt andet:

lugtpåvirkning af naboer,
ammoniakpåvirkning af beskyttet natur,
påvirkning af Natura 2000-områder og beskyttede arter,
landskabelige forhold,
transport,
støj, støv og lys,
påvirkning af jord, grundvand og overfladevand

Der gennemføres også en høringsproces, hvor borgere og øvrige interessenter får mulighed
for at komme med bemærkninger til sagen. Hvis de lovbestemte krav til miljøbeskyttelse ikke
kan overholdes, eller hvis væsentlige miljøpåvirkninger ikke kan afværges gennem vilkår, skal
kommunen give afslag.
Ved en § 16 a-godkendelse skal kommunen foretage en samlet miljøfaglig vurdering af
husdyrbrugets påvirkning af omgivelserne. Afgørelsen træffes inden for et detaljeret lovfastsat
regelsæt, hvor særligt lugt-, ammoniak- og naturpåvirkning er reguleret gennem bindende
beskyttelsesniveauer. Kommunens skøn er derfor begrænset sammenlignet med eksempelvis
planlægningssager. Der kan i begrænsede tilfælde gives dispensation til overholdelse af
afstandskrav. Dette dog kun hvis dispensationen ikke medfører forurening eller væsentlige
gener, og der fastsættes passende vilkår.
I sager efter Husdyrbruglovens § 16 a er det politiske råderum generelt meget begrænset.
Kommunen fungerer primært som myndighed, der skal administrere lovgivningen, og ikke som
politisk beslutningstager i den enkelte godkendelsessag. Hvis ansøger dokumenterer, at
projektet opfylder kravene i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen og Husdyrbrugloven, og
kommunen vurderer, at miljøpåvirkningerne kan håndteres inden for lovens rammer, har
kommunen som udgangspunkt pligt til at meddele godkendelse. Kommunalbestyrelsen kan
ikke afslå en sag alene, fordi et flertal er imod flere husdyrbrug eller finder projektet politisk
uønsket.

Procedure
Teknik- og Klimaudvalget 4. november 2026

Kilde: Haderslev Kommune, Teknik- og Klimaudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.