Spring til indholdet
Haderslev
Skift kommune
KøbenhavnHaderslevAlle kommuner

På dagsordenen 4. november, Teknik- og Klimaudvalget, Haderslev

Trafikanalyse vedr. ny vejforbindelse til erhvervsområde i Arnum

Direktøren for Teknik og Klima indstiller, at udvalget vedtager ny vejforbindelse for særtransporter til erhvervsområdet i Arnum sag om bemyndigelse til erhvervelse af nødvendige arealer for ny adgangsvej, fremlægges til udvalgsbeslutning i et efterfølgende udvalgsmøde

Trafik og cyklerKlima og grøntErhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Teknik- og Klimaudvalget, Haderslev Kommune
Hvornår
Onsdag 4. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på haderslev.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Teknik og Klima indstiller, at
udvalget vedtager ny vejforbindelse for særtransporter til erhvervsområdet i Arnum
sag om bemyndigelse til erhvervelse af nødvendige arealer for ny adgangsvej,
fremlægges til udvalgsbeslutning i et efterfølgende udvalgsmøde

Sagsfremstilling

Vejdirektoratet ophævede ved afgørelsesbrev 15. december 2025 kommunens
ekspropriationsbeslutning om erhvervelse af areal til ny vejforbindelse mellem Vestergade og
Stensbækvej i Arnum. Se bilag 1 og bilag 2.
Vejdirektoratet mener, at kommunen med valg af linjeføringen vest for Arnum ikke i
tilstrækkelig grad har iagttaget det forvaltningsmæssige undersøgelsesprincip og i samme
forbindelse henholdsvis nødvendighedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Og det uagtet
at kommunen i samme forbindelse – retligt set – ses at have iagttaget de i vejlovens §§ 100 –
102 indeholdte procedurebestemmelser, herunder om partshøring og skriftlig begrundet
afgørelse.
Vejdirektoratet konkluderer herefter, at der ikke er grundlag for at opretholde kommunens valg
af linjeføring og dermed stadfæste ekspropriationsbeslutningen. Ekspropriations-beslutningen
er dermed ophævet.
Ophævelsen af ekspropriationsbeslutningen har været drøftet med Vejdirektoratet, som
oplyser, at et muligt grundlag for erhvervelse af arealer til forbedring af adgangsforholdene til
erhvervsområdet i Arnum, vil være en grundig analyse af vejstrukturen i og omkring Arnum og
vejenes egnethed som adgangsvej til erhvervsområdet.
De tre større erhvervsvirksomheder i Arnum, Otto Chrestensen A/S, Dangard og Stark Rør, har
tilkendegivet, at behovet for tidssvarende adgang til erhvervsområdet har vital betydning for
virksomhederne.
Analyserapporten redegør for virksomhedernes lokalisering i erhvervsområdet og særtrans-

porter til virksomhederne, herunder også eksisterende særtransporttilladelser. Analysen
screener 6 mulige ruter for særtransporter til erhvervsområdet, som hver især vurderes for
deres egnethed som adgang til området. Se bilag 3 og bilag 4.
Hver af de seks ruter er vurderet på følgende parametre:
for de fysiske forhold, som er rutens vejforløb.
de trafikale forhold, det vil sige trafikbelastning og uheldsmønster.
behov for ændringer langs rute, f.eks. anlægsændringer ved eksisterende vej
og/eller arealerhvervelse.
matrikulære ejendomsforhold, i betydningen af, hvor mange ejendomme der
berøres af fysiske ændringer.

Rapporten konkluderer, at rute 2, Arnum Nørremark, med udgangspunkt i de undersøgte
forhold, vil være det mest hensigtsmæssige valg til udpegning af særtransportrute, eftersom
denne rute allerede indgår som en del af den eksisterende offentlige vej, Arnum Nørremark.
Den sydligste halvdel henligger som en grusvej og skal breddeudvides til en samlet bredde af
10 meter, omfattende 6,0 meter bred kørebane og 2,0 meter brede rabatter i begge vejsider.
Ruten vil kræve arealerhvervelse fra 3 matrikler, hvoraf 2 matrikler har samme ejer. Se bilag 5.
Efter afgørelse om særtransportrute vil Teknik og Klima fremlægge sag i Teknik -og
Klimaudvalget om bemyndigelse til erhvervelse af nødvendige arealer til ny adgangsvej for
erhvervsområdet, ligesom der vil blive redegjort for projektomkostninger og anlægsbevillingen.

Procedure
Teknik– og Klimaudvalget 4. november 2026.

Kilde: Haderslev Kommune, Teknik- og Klimaudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.