På dagsordenen 4. november, Teknik- og Klimaudvalget, Haderslev
Endelig vedtagelse af tillæg nr. 24 til Spildevandsplan 2021-2042
Direktøren for Teknik og Klima indstiller, at Teknik- og Klimaudvalget og Økonomiudvalget over for kommunalbestyrelsen anbefaler, at tillæg nr. 24 til Spildevandsplan 2021-2042 godkendes uden ændringer.
Kort fortalt
- Hvem
- Teknik- og Klimaudvalget, Haderslev KommuneGår videre til kommunalbestyrelsen
- Hvornår
- Onsdag 4. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på haderslev.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren for Teknik og Klima indstiller, at Teknik- og Klimaudvalget og
Økonomiudvalget
over for kommunalbestyrelsen anbefaler, at
tillæg nr. 24 til Spildevandsplan 2021-2042 godkendes uden ændringer.
Sagsfremstilling
I forbindelse med udvidelse af et boligområde ved Runebakken i Vojens By, som er i
overensstemmelse med lokalplan 15-41 Boligområde Nord for Overgårdsvej, er der udarbejdet
tillæg nr. 24 til spildevandsplanen. Tillægget beskriver, hvordan regn- og spildevand skal
håndteres i området, se bilag 1 og 2. Udvidelsen af boligområdet separatkloakeres.
Spildevandet ledes til Vojens Renseanlæg, mens regn- og overfladevand ledes til et offentligt
nedsivningsbassin, som ligger vest for området.
Tillægget er tidligere behandlet på Teknik- og Klimaudvalgets møde d. 12. august 2026, se
bilag 3. Efterfølgende har tillægget været i en 8 ugers høring fra d. 18. august til 13. oktober
2026. Der er ikke indkommet høringssvar til forslaget, og derfor er der ikke foreslået ændringer
til tillægget.
Økonomiske forhold
Der forventes en stigning i spildevandstaksten på 0,01 kr. pr. m 3.
Juridiske aspekter
Nærværende tillæg giver det juridiske grundlag til at foretage nødvendig rådighed over
arealer, herunder at ekspropriere eller indgå aftale om køb på ekspropriationslignende vilkår,
samt tinglysninger i forbindelse med etablering af spildevandsanlæg, herunder for eksempel
ledninger, pumpestationer, bassiner, med tilhørende tekniske installationer.
Procedure
Teknik- og Klimaudvalget 4. november 2026
Økonomiudvalget 17. november 2026
Haderslev Kommunalbestyrelse 24. november 2026
Kilde: Haderslev Kommune, Teknik- og Klimaudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 19. Læs den originale sag hos kommunen.