Spring til indholdet
Haderslev
Skift kommune
KøbenhavnHaderslevAlle kommuner

På dagsordenen 9. november, Børne- og Familieudvalget, Haderslev

Etablering af kommunalt børne- og ungehjem i Vojens

Direktøren for Børn og Kultur indstiller, at orienteringen tages til efterretning

Skoler og børnKultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Børne- og Familieudvalget, Haderslev Kommune
Hvornår
Mandag 9. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 9. november 2026. Du finder dem på haderslev.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Børn og Kultur indstiller, at
orienteringen tages til efterretning

Sagsfremstilling

Børn og Kultur har fået overdraget bygningen på Østergade 98 i Vojens fra Social og Sundhed
med henblik på at etablere et kommunalt børne- og ungehjem. Sagen blev behandlet i Socialog Handicapudvalget 29. september 2026. Sag om nedlæggelse af kommunal almen afdeling
på adressen blev desuden behandlet i Økonomiudvalget 20. oktober 2026.
Ambitionen er at skabe et hjem, hvor børn og unge oplever tryghed, stabile relationer og
mulighed for at høre til. Hjemmet skal samtidig gøre det muligt for børn og unge at bevare
kontakten til familie, netværk, skole, fritidsliv og lokalsamfund.
Etableringen skal ske i dialog med de børn og unge, som har erfaring med at være anbragt. De
skal blandt andet bidrage med deres perspektiver på indretning, værdier og hverdagsliv. Der
planlægges workshops med nuværende og tidligere anbragte børn og unge i november og
december 2026.
Samtidig vil forvaltningen invitere naboer, foreninger og andre lokale aktører til dialog. Formålet
er at skabe et godt naboskab og give lokalområdet mulighed for at få kendskab til hjemmet og
bidrage med perspektiver på, hvordan det kan blive en del af lokale fællesskaber.
Som et første konkret skridt inviteres naboer og andre interesserede til åbent hus på
Østergade 98, før renoveringen begynder. Åbent hus afholdes 23. november 2026 klokken
16.00-18.00. Her kan deltagerne se bygningen og høre om planerne for stedet (bilag 1).
Inddragelsen fortsætter parallelt med arbejdet med godkendelse og ombygning. Input fra børn
og unge samt lokalområdet skal bruges i det videre arbejde med blandt andet indretning,
værdier, hverdagsliv og lokale samarbejder. Forvaltningen lægger op til en samlet politisk
orientering i foråret 2027.

Børne- og ungehjemmet etableres efter barnets lov § 43, stk. 1, nr. 6, jf. stk. 3.
En kort præsentation af børne- og ungehjemmet inklusive en procesplan er vedlagt i bilag 2.

Økonomiske forhold
I december 2025 har Haderslev Kommunalbestyrelse truffet beslutning om køb af Østergade
98. På Økonomiudvalgets møde den 20. oktober 2026 er finansieringen blevet præciseret.

Procedure
Børne- og Familieudvalget 9. november 2026

Kilde: Haderslev Kommune, Børne- og Familieudvalget, dagsorden fra mødet mandag 9. november 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.