Spring til indholdet
Haderslev
Skift kommune
KøbenhavnHaderslevAlle kommuner

På dagsordenen 9. november, Børne- og Familieudvalget, Haderslev

Udmøntning af budgetforliget 2027-2030 på Børne- og Familieudvalgets område

Direktøren for Børn og Kultur indstiller, at udmøntningen af budgetændringer, der umiddelbart kan indarbejdes på de relevante budgetområder, jævnfør bilag 1, godkendes der træffes beslutning om udmøntning af øvrige relevante forhold fra budgetforlig herunder finansiering.

Skoler og børnBudget og økonomiKultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Børne- og Familieudvalget, Haderslev Kommune
Hvornår
Mandag 9. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 9. november 2026. Du finder dem på haderslev.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Børn og Kultur indstiller, at
udmøntningen af budgetændringer, der umiddelbart kan indarbejdes på de
relevante budgetområder, jævnfør bilag 1, godkendes
der træffes beslutning om udmøntning af øvrige relevante forhold fra budgetforlig
herunder finansiering.

Sagsfremstilling

Denne sag omhandler den faktiske udmøntning af budgetændringer i 2027 og overslagsårene
for Børne- og Familieudvalget efter kommunalbestyrelsens endelige godkendelse af budget
2027 den 6. oktober 2026.
En række forhold kan umiddelbart indarbejdes på de relevante budgetområder, jf. bilag 1.
Der skal på udvalgets møde ske en politisk drøftelse af de følgende poster fra budgetforliget på
henholdsvis drift og anlæg.
Derudover igangsætter forvaltningen arbejdet med at udarbejde en analyse på skoleområdet.
DRIFT:
I budgetforliget er der afsat 0,1 mio. kr. til at sikre højtbegavede børns trivsel og læring.
Forvaltningen vil på mødet redegøre nærmere for mulige udmøntningsmuligheder.
Udvalget tilføres 1,0 mio. kr. i 2027, 3,0 mio. kr. i 2028 og 2029 og 1,0 mio. kr. til mellemformer
og to-voksenordning i 0.-2. årgang. Den nuværende permanente pulje til to-voksenordninger
på 0. årgang er på 1,0 mio. kr. og fordeles efter antal klasser på årgangen. Der er behov for en
drøftelse af, hvordan midlerne ønskes udmøntet til 0.-2. årgang i perioden.
Forvaltningen har haft dialog med HFK vedrørende Get2Sport i forbindelse med ændringer i
finansieringen af indsatsen. Forvaltningen orienterer nærmere herom på mødet.
Forligspartierne bag budget 2027-2030 er enige om, at der skal igangsættes en analyse af
behovet for et internationalt skoletilbud i Haderslev Kommune. Forvaltningen igangsætter

arbejdet og afrapporterer senest i maj 2027.
ANLÆG:
Der er afsat 0,8 mio. kr. i 2027 og 1,9 mio. kr. i 2028 til Kløvermarkskolens udeområde.
Forvaltningen vil igangsætte arbejdet. Der er meddelt anlægsbevilling i forbindelse med
budgetforliget.
Der er afsat 0,5 mio. kr. i 2028 til rådgivning omkring Starup skole. Forvaltningen igangsætter
arbejdet.
Anlægsprojekterne, hvor der skal meddeles anlægsbevilling, vil blive belyst i særskilte sager.

Procedure
Børne- og Familieudvalget 9. november 2026

Kilde: Haderslev Kommune, Børne- og Familieudvalget, dagsorden fra mødet mandag 9. november 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.