På dagsordenen 16. november, Handicaprådet, Haderslev
Kriterier for puljerne på udvalgets område
Direktøren for Social- og Sundhed indstiller, at Senior- og Sundhedsudvalget sender kriterierne i høring Formanden for Handicaprådet indstiller, at: Handicaprådet udarbejder høringssvar til de vedhæftede puljekriterier for §7 og §18 samt drøfter og besvarer de spørgsmål, som udvalget har stillet i …
Kort fortalt
- Hvem
- Handicaprådet, Haderslev Kommune
- Hvornår
- Mandag 16. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 16. november 2026. Du finder dem på haderslev.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktøren for Social- og Sundhed indstiller, at
Senior- og Sundhedsudvalget sender kriterierne i høring
Formanden for Handicaprådet indstiller, at:
Handicaprådet udarbejder høringssvar til de vedhæftede puljekriterier for §7 og §18
samt drøfter og besvarer de spørgsmål, som udvalget har stillet i forbindelse med
sagens behandling
Procedure
Handicaprådet 26. oktober 2026
Formandskabet Handicaprådet indstiller, at:
Handicaprådets handicaprepræsentanter godkender høringssvar til de vedhæftede
forslag til puljekriterier for §7 og §18 samt til spørgsmål, som udvalget har stillet i
forbindelse med sagens behandling
Procedure
Handicaprådet 16. november 2026
Sagsfremstilling
Det daværende Senior- og Sundhedsudvalg godkendte den 1. juni 2023 kriterier og rammer for
puljerne på udvalgets området (punkt 79). De godkendte kriterier er dermed for henholdsvis en
pulje efter Servicelovens § 18 samt Servicelovens § 79.
Såfremt det, i sag 123 på Senior- og Sundhedsudvalgets dagsorden, godkendes at udvalget
fremover skal have en pulje for Servicelovens § 18 og Ældrelovens § 7 skal udvalget i denne
sag tage stilling til kriterierne for puljerne fra 2027 og frem.
De nuværende 2026 Kriterier for Servicelovens § 18 pulje og den nuværende Servicelovens §
79 pulje, er vedhæftet som bilag 1 og 2. Ambitionen for puljerne i 2027 er at forskellene
tydeliggøres og puljerne fastlægges efter den respektive lovgivning. Jf. sag 123 derudover
også at § 79 puljen nedlukkes og der i stedet oprettes en pulje efter Ældrelovens § 7. Udkast til
kriterier for disse er vedhæftet som bilag 3 og 4.
Forvaltningen har udarbejdet anbefaling til de nye kriterier med inspiration fra puljekriterierne i
omkringliggende kommuner og med tilpasning til organiseringen i Haderslev Kommune samt
erfaringer fra, hvordan puljerne anvendes og benyttes lokalt i dag.
De nye kriterier indebærer følgende hovedændringer:
Der fastsættes én årlig ansøgningsrunde for hver pulje. Puljerne åbner som
udgangspunkt den 1. april med ansøgningsfrist den 1. maj, politisk behandling i juni og
tilskudsperiode fra den 1. juli.
§ 7 puljen målrettes 60+ seniorer, samt pårørende, når aktiviteten har et tydeligt formål
for seniorerne.
§ 18 puljen målrettes børn, unge og voksne, med et tydeligt socialt sigte.
Begge puljer får et tydeligt sundhedsfremmende og forebyggende sigte med prioritering af
åbne fællesskaber, forebyggelse af ensomhed og brede deltagelsesmuligheder.
Den samme aktivitet og de samme udgifter kan ikke støttes af begge puljer. En organisation
kan alene søge begge puljer, når aktiviteter, målgrupper og budgetter er klart adskilt.
Kriterierne beskriver tydeligere, hvem der kan søge, hvilke udgifter der kan støttes, hvordan
ansøgningerne prioriteres, og hvilke krav der gælder til afrapportering og tilbagebetaling.
Afgrænsningen skal gøre det lettere for foreninger og frivillige grupper at vælge den rigtige
pulje og samtidig mindske risikoen for overlap. Hvis en ansøgning er indsendt til den forkerte
pulje, kan ansøgningen efter dialog med ansøgeren flytte den til den korrekte pulje inden den
politiske behandling.
På baggrund af rådenes høringssvar, præsenteres sagen til endelig beslutning i Senior- og
Sundhedsudvalget.
Procedure
Senior- og Sundhedsudvalget den 7. oktober 2026
Haderslev Udsatteråd den 20. oktober 2026 (høring)
Handicaprådet den 26. oktober 2026 (høring)
Seniorrådet den 26. oktober 2026 (høring)
Behandling i Senior- og Sundhedsudvalget 7. oktober 2026
Kriterierne sendes i høring. Udvalget drøftede at det kan specificeres, hvor mange
aktiviteter en forening kan søge til pr. ansøgningsrunde samt muligheden for at have
årlige temaer for puljerne, som der ønskes rådenes input til.
Fraværende:
Julie Juhler Østergaard
Thies Mathiasen
Behandling i Haderslev Udsatteråd 20. oktober 2026
Behandlingen af punktet videreføres til møde i Haderslev Udsatteråd den 17. november
Sagsresume
Med afsæt i ovenstående sagsfremstilling og Senior- og Sundhedsudvalgets beslutning den 7.
oktober 2026 - bedes Handicaprådets handicaprepræsentanter udarbejde høringssvar til de
vedhæftede forslag til puljekriterier samt drøfte og besvare de spørgsmål, som udvalget har
stillet i forbindelse med sagens behandling.
Procedure
Handicaprådet 26. oktober 2026
Behandling i Handicaprådet 26. oktober 2026
Handicaprådets handicaprepræsentanter beslutter procedure for proces vedrørende
udarbejdelse af høringssvar til de vedhæftede puljekriterier samt drøfter og besvarer de
spørgsmål, som udvalget har stillet i forbindelse med sagens behandling.
Godkendelse af høringssvar på mødet i Handicaprådet den 16. november 2026.
Sagsresume
Handicaprådet godkender høringssvar for kriterier til puljerne §7 og §18.
Kilde: Haderslev Kommune, Handicaprådet, dagsorden fra mødet mandag 16. november 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.